Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 lo —ludhaspe
Mandø fra havet ind gennem engene,
„ København" 19
/s 12.
5. lo, no. low æn (Herning); „klædes"
ved gilder, JSaml.3-
I. 79.
1. lod, no. se pund-.
2. lod, no. — 1) lodkastning på skib,
se DgF. VI. nr. 376, Wigstr. I. 44, Mhoff
18.15, Mélus. II. 475. 524, Kohl. KS. III.
237, NBain, Russ. Folkt. 48, Jataka nr.
lommepistol, no. lompistg’l æn
(vestj.), == mandslem.
Longinus, no. i besværg., KrS. VII.
425.27; „Langdrinus", VI. 88.24; „Lung-
dines", VII. 473.44; jfr. „Logemimuss",
Wh. Vlk. VII. 54; „L- stak sværdet i hans
side, Jesus Kristus for ej bedre vise(?),
stil dig, al jordens blod ved disse ord
og bud, i navn" osv. , besværg., hvis
41. 439, Jonas 1.7, se 1. stak 2, strå io oprindelse er forsømt noteret; se Såby,
III. 615.29 b; forbud mod 1-, Dania III.
348-52. — 2) lod i mark: med hensyn
til markernes beliggenhed blev der ved
udskiftningen kastet lod, deraf marknavne
som „ agerlod ", „englod", Fausb. Agersk.
55, se *lodskifte; — herhen hører vel:
do hå wal et så gutcs låar o æ pæq
(Sall.), o: så godt råd på penge; se *ind-,
nabo-, skole-, ud-.
Lægeb. 87.7, Urquell * II. 104, Wh. Vlk.
XIV. 354, Kohl. KS. III. 533 ; legenden se
P. Arch. VI. 454, Maury Gr. et Lég. 155.
loppe, no. de vå, som »n kun hø9
&n låp ser i 9t knapgaf å knyst (Bov-
lund) ;
— de avles af urin og egesavspån,
Kr. S. VII. 320.45; - 1-r fejes ud 1ste
plojedag, KrAlm.2 I. 169.21, jfr. Wh. Vlk.
XIV. 143, Knoop Ps. 327.79; i den stille
loddefolk, no. se Gaardb. Hl. II. 54. 20 uge, WigstrFS. 26.99; bringes med feje-
lodskifte, no. låskywt et (Als), eng-
skifte, som er delt på tværs til flere for
at erstatte hvad de fik for lidt ved ud-
skiftningen.
logulv, no. „så glat som et 1-", J.
Saml.3-
I. 79; jfr. Braz 2-
II. 241 a, trædes
fast og jævnes ved ungdommens dans.
1. loge, uo. han sto o loqdr (Sall.), titter.
lok, no. se top; se *ror-.
skarn 1ste maj ud på fremmed grund,
Kr. S. VII. 204.80.82.83; — strø 3 nap
kirkegårdsmuld på lagen voldermisse, —81,
jfr. 79. 84, fordriver 1-er; — man dræber
1- ved at klemme den til den gaber,
KrSkS. 219; hælde pulver i gab, 135.45;
el. smeltet bly, P. Vlk. VII. 53.5; — 1-r
el. lus i vælling, ost, KrSkS. 133.33; —
i æventyr, fortælling: helt forvandlet til 1-,
Lokkemand, no. L-s gjeder, jfr. soRittersh. 159. 167; Gr. KM. 30, Lauschen,
Yorksh. Fik. 44: „summer colts", Lin-
colnsh. Folkl. 58: „Robin-run-rake", om
luftens dirrende bevægelse, se skimre,
mand II. 543.1b; Lokes sang, Fær. Kv.
I. 210, fransk ved L. Pineau, Tr. pop.
XXIII. 77; i besværg., Folkl. IX. 186,
Lincolnsh. Folkl. 125 „Lok"; Loke skal
have skind på mælk, Folkev. XI. 393.205;
,Lokie er lidt bekiendt og kaldes en
Flohchen; den vækker Olav Tryggvesen,
da Odin er hos ham, får magt til at
springe, Thorkelsen 185; se *Lokkemand.
lorke, no. se lærke II. 499.52.
lort, no. „htca æ dæ ve 9t mæ’ ham ?
a
— „å, han hå ræn 9n lot løs i’ si" (vestj.),
o : intet af betydning ; å’, ve do et hå 9n lot
o stek ve di teen mæ}
så blod9r di et ! (vestj.),
afvisende svar ; 1- er et stykke af et mske
natgienganger", Wille Sillejord 251; Rise 40 på midten, KrAlm.2-
II. 10.26; 9n fålkly,9t
og Lokki, JFærø 265 ; Loke som loppe, Rafn
Nord. Fort. I. 365, Hedins, Høgnes S. k. 2,
Fornald. S. 1. 394, Sorla påltr ; som hoppe,
Gylfag. 42, jfr. Lang, Myth. R. II. 266 ; hans
væsen behandles af Olrik, Dske Folkem. 3
DSt. 1908 s. 193, 1909 s. 69, 1912 s. 87,
Festskr. s. 548 m. henv., H. Gelander, Lokes
mytiske Ursprung (1911); se Udgårds-.
[lokum, no.] se skidehus.
lolbær, no. torre møgklatter på kvægs »o
lår (SOVens.).
lomme, no. „de gamle fogder vidste
at fede deres 1-r, Kr. Anholt 28.64; jfr.
*bæger 83.33 a; *bryst-.
(Thy), menneskel-
lostilk,no. „lostok", KrS. VII. 474.59,
lægeplante; ulve samles ved at blæse i
„lovstilk", s. 207.97.
1. lov, no. se ud-.
2. love, uo. ldu> lbw9 lbw9 low9 (Als).
lovmål, no. — 1) rettergang. — 2)
løfte, kavtion. — 3) lovprisning (SO.
Vens.).
lud, no. se *lække-.
ludder, no. lufø æn (Grenå), en fisk,
hå-ising, pleuronectes limandoides.
ludhaspe, no. ludhasp eller ludmær
(vestj.), skældsord til kvinder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
