Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 røve—Salomon
„du æ missel ett så kjon i di hue som
mi kuen er i hinde row" (Sall.); a vil
skri o mi row nij?r å æ taq, møn så såt
mi muwsr m læjørrow i, o æ drærp i
æ skuwdl di griM a md (Hern.); væ så
guw9 o hwæl di rot/p! (Herning), o: sid
ned, jfr. hvælve en kop, I. 714.7a; hih
mi hår row, mm ær dt sari? udbrud af
forundring; hudm dn væhdr ham, så hår
han ålti æ row i nårvæ’st (vestj.), om
en lojerlig fyr; a ska æjsm låw får, te
han hå fåt hans rdw o kome’di (vestj.),
o: er kommen galt afsted; Hr. Hojsgård
kaldes monsieur Row-skår, KrSkS. 244.93;
s. 130.1b: vise sin bare r-, jfr. Samter,
Geburt, Hochzeit, Tot, s. 118 m. henv.
s. 131.13a: R-, gårdnavn, jfr. Fb. RL
4. 2. 18 b (Sverige), Folkl. XVII. 193;
„kys min r-", siges til genfærd, KrAlm.2-
VI. 124.92; i ævent. Kr. Bind. Kølle II. 41
den ene spinderskes rov gik løs, den
anden kom kørende med hendes rov for-
ved sig på en hjulbør ; se hak-i-rov-kjole
*draller-, *kort-, *simmer-,
røve, uo. Swænskm ræwt bestandiq
i heh9 ti, KrAnh. IV.
røver, no. fortæll. om, KrAlm.2-
V.
163, Anh. 36, Møller Bornh. 15; 12 r-e,
forgivet, se *gåde 195.5 a; slås ihjel en
for en, Kr. XIII. 234 ; de 1 1 dræbes, den
12te undslipper, Kr. Bind. Kølle II. nr. 7;
konge i r-vold, Registr. 98, jfr. Krist.
XIII. 268.
røverkule, no. Kr. XII. 2, XIII. 351 ;
se RGt. 44. 46, P. Vlk. X. 141 „Rauber-
kuhle", jfr. Fausb. Agersk. 80, Kr. Æv.
III. 333.
-rovet, to. se *hed-, *humle-, *klunt-.
rovslik, no. se sidste pik.
rovstreng, no. de tår o æ rowstrærp
(vestj.), o: er anstrængende.
råbarre, to. „r-vind", Kr. Alm.2-
VI.
335.69, god vind, jfr. isl. hraflbyri.
råbe, uo. rov -ør råvt råvt (Hern.).
råd, no. — 2) karlelagets styrelse,
jfr. HBV. I. 218. — 4) i ævent. 3 gode
råd, se Registr. 152; se *kjøbsted, van-,
rådden, to. se *musk-, *pilk-.
rådmand, no. 2) unge eksempl. af
helleflynder, hippoglossus , Kr. (Skagen).
rådslå, uo. oldermanden kaldte dem
til gademøde at „råssel", Kr. Anh. 98.38.
råling, no. rdhri æn -d (Storvorde,
Himmerl.); „hele rollingen var forfalden",
KrAnh. 53.25; jfr. DSt. VII. 119, „rathe-
lang" år 1268, se Kalk. radeling.
S.
s, bogstav, i udlyd: rols (Randers). |
sabel, no. såf»l æn (Tandslet, Als), so
sadde, no. sard æn (Als), græstørv.
sag, no. sak æn saks (Als) ; han hår
ræt hans saq dær; d»r æ Uq saq få ha’m,
o: ting, som han forstår sig på, interes-
serer sig for, jfr. ganding; de ær erpn
Uq saq o go ræt, nær dn æ skow i beq»
sifor o enda’ lam (vestj.), en „smal sag",
jfr. KrAlm.2-
VI." 143.53.
-sage, uo. se *for-.
sagge, uo. komme langsomt afsted *o
(vestj.).
sagne, uo. „mon han kunde sagne
om dem", KrAlm.2-
VI. 333.54 (Adslev v.
Skanderborg), sporge.
-sagt, tf. se *be-.
sagt, bio. sawt (Als), sat (Fjolde).
2. sak, no. se *fedt-.
sakker, no. jfr. sjækkert, se Kjær-
bøll.2-
216, sjagger, kramsfugl.
sakrapine, udrbso. „vi ku, sakrapin’
i mæ, ha vendt den stSrst’ hest di hår",
Gbo, Heil. h. 33, o: slagtet hesten.
saks, no. orakel ved, se såld III.
750.24 b ; magisk s- klipper klæder i luft,
Asbj. II. 159.
sakse, uo. s- kød med en „sakser*
(Als), hakke med hakkekniv.
salk, no. se *sulk.
sallik, no. „en morsom s-", Krist.
Anholt 7.8.
salme, no. se *Davids-.
salmebog, no. fandens, se 1. kort
I. 279.6 a.
Salomon, no. kong S- og Jorgen
Hattemager, se Holberg, Jacob v. Tyboe
III. 5, vaudeville af L. Heiberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
