Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ryssebane—r3v 331
9n sfon, glide idet den støder an mod
væn æ kat rys9 o 9 røtc, så fæ vi snadt
stårm (Als).
ryssebane, no. rysbån æn (Als),
rutschebane; rysslæ æn, kane.
ryste, uo. se *bævre-, *govre-.
rystehåndet, to. resthænc (Vens.).
rystelse, no. restdis æn = rgsm.;
i restils flt. -9r, sammenrystet foder til
kvæg, f. eks. rughalm med iblandet havre-
kjærv (SOVens.).
rytter, no. en fisk, tærben, raja
radiata (Frederikshavn), Kr.
rytterfrue, no. en fisk, mareflyn-
deren, platessa microcephalus (Bangsbo-
strand), Kr.
rædderskat. no. æ ræJ9rskat (vestj.),
alimentationsbidrag til barn, født udenfor
ægteskab, se rædde.
rædehistorie, no. hængt kræver sit
kød, jfr. Kohl. I. 47.14, 133.IV, Ndl. Vlk.
XV. 227, Gosquin II. 76.41, Tr. pop.
XVIII. 361.
-rædslet, tf. se *for-.
række, uo.
ræk -9r rat rat (Hmr.);
ræk -9 ro9t ro9t (N. Sams)
ræk -9 rå9t rådt (Als).
ræmde, no. se rymte.
ræv, no. om r- siges »han" (NSlesv.);
s. 114.37a: de ku snar ha smajt d,9n rø
ræw (Sall.), o: kunde være svedet; r- ud-
gives for gasse, Kr. XIII. 221 ; s. 1 13.11 a:
jfr. Dieterich Sommertag 95. 104, krage,
kukker, svale, egern omført; s. 113.2b:
sjælegaver (s. d.), jfr. Ndl. Vlk. IX. 84 flg.,
XIII. 237, XV. 164 flg.; s. 113.35b: r- er
til barnedåb, jfr. Tr. pop. XIX. 212, Mon-
seur II. 97; s. 113.53 b: narrer ulv i
spand, KrJ. 28; s. 114.7b: r- og hons,
jfr. ABr. 445.
rævlingehæg, no. rotchrjihæq (Her-
ning), krog til at rykke rævlingeris op
med.
rævlingepotte, no. brændtes til born,
vel til at samle rævlinger i, se FrBA.
I. 42.7.
1. -rød, no. i stedsnavne, se 2. ryde,
UB1. I. 338, Bygh , N. Gårdnavne under
rud, Falkman, Ortsnamn 80, ryde, Meyer
Vlk. 44.
2. rød, to. i re go9r, »n re kdu>, å
rU bæ9st, huøs (N. Sams); husdd æ rø
(Tunø); liså re som i kåk; a xoa mej
re»r 9n men hu9s (Mols); røj itk. rot (Als)J
hun æ så rø, te hun lowdr (Sall.), . . så
hun luer; r- som blod, hvid som sne,
se Rittersh. 51. 53, Kohler Aufs. s. 29.
rød dreng, no. se Kr. IX. 250.90.
4. røde, uo. bær roJ9s (Als), bliver
røde, jfr. blakkes.
røde lue, no. glds dans, se Folked.
I
melodi nr. 50 (Himmerl.).
10 rødik, no. se roddik*.
rødkjælk, no. = bifugl (s. d.).
rødlig, to. røh (Sall.), om hudfarve.
rødset, to. røs9 (Sall.), om skylaget,
rødlig.
rødt hår, no. se ellerunte ; se Abbott,
Maced. Folkl. 105, Ons Volksl. XII. 9.
rød tråd, no. se uldgarn, frød.
rødtunge, no. en fisk, mareflynder,
platessa microcephalus (Hirtsholm), Kr.
røg , no. vi fæk 9n pif rø9k (Als), o
tobak; går mod vejret 1ste mandag hvert
kvartal, hvor heks bor, CamW.53, se *guld-.
4. røge, uo.
rø9q (SSams), ryge tobak, røge flæsk
æ kø æ røk9 el. røkt (Als); se ryge*.
røghat, no. se herregård.
røgkiste, no. åbning i loftet foran
skorstenen, dækket foroven; deri salt kød,
flæsk, pølser (Hem.).
røgt, no. se *af-.
røgterkurv, no. røc9rkår9 om (Vens.),
kurv, hvori røgter bærer kvægfoder.
romme, no. hær æ snæu&r rem
(Mors), dårlig plads.
Bomø, no. folkenes dragt, Wh. Vlk.
I XVI. 167.
ron, no. flyve-, magisk, Fatab. I. 241,
II. 159.
rør, no. rø9 et (Als) ;
jfr. Midas sagnet,
* o se *avle-, *harpe ; *puste-. — 4) se kam 2
I s. 126.47 a: gasse, se I. 425.12 a.
røre, uo.
ré9 ré9 ro ro(r) (Tunø);
re(r) rer9 ro»r ro9r (N. Sams);
rø9 ro rø9 rø9 (Als).
-rørt, tf. se *ånde-.
røst, no. se Vatti, jfr. Sepp^II. 595,
CamW. 38; r-, som kalder, Kr. Anholt
81.85, 93.26.
rov, no. »han pisser, far han skider,
forre de ett ska stow’ i hans row", o:
er overmåde forsigtig ;
» a vild’ ett ha ’et
i mi row te kjærk", om hvad man ikke
agter; „mi row kløer, æ smor vil stig
,u
;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
