Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Sankt Agathon—semslæder
Sankt Agathon, helgendag, 7. Decb.,
søger karlene kærestevarsel, se Sgr. X.
78.221.
Sankt Ellensrod, no. lægedom mod
fåreskab, Kr.Alm.2-
I. 179.24, Inula Hele-
nium , se JT. ,
jfr. St. Eline sten , DFM.
106 (ø. f. Nors, Tisted).
Sankt Georg, no. seKrAlm.2-!. 175.85.
Sankt Hansblus, no. se Kr. Alm.
IV. 10.20.49 flg. io
Sankt Hansdugg, no. se *midsom-
mersdugg.
Sankt Hans-ko, no. jfr. Birl. IV. 94,
Tr. pop. XIV. 359, se Bondeliv IL* 167,
Bartsch I. 240.
Sankt Hansurt, no. Sant Hans ywcte
flt. (Als).
Sankt Knud, no. Sant Knuj (SSams).
Sankt Peder, no. om navnet, se
Kohl. KS. II. 105; *askeonsdag 18.27 a; «o
vil råde for vejret, KrJ. 18.
Sankt Pedersdag, no. se KrAlm.2
I. 175.78 flg.
Sankt Peders døtre, se kvindfolk
II. 340.45 b, Sankt Peder III. 164.48 a, so
III. 449.31b, jfr. KrJ. 118, Wh. Vlk. XIX.
314, Strausz, Die Bulgaren s. 44 flg.
Sankt Peders leg, no. se Euphorion
III. 360, Burne Shropsh. 527, Am. Folkl.
XVI. 139.
Sankt Povls aften, no. sé Pdwdls
awddn (S. Sams); til St. P-s gildet gik de
med „ stangen" og fik hængt flæsk på
den, andre medførte kurve til kartofler
og sennop; gildet holdtes hvert år på
omgang, alle konerne hjalp ved tillavning
og, hvor gildet stod, beholdt man læv-
ningerne ; lejeafgift af byjord gik til drikke-
varer: varmt øl med æg og sukker;
længst ned i tiden holdtes gildet i Ons–to
bjærg; se Povlsdag.
Sankt Steffensdag, no. se Steffen;
viser og rim, se Norlind, Svensk Folklore
s. 258 flg.
Sankt Thomasdag, no. se *luse-
konge.
Sankt Thøger, no. jfr. Fra Ribe Amt
1912 s. 352 St. Th-s kirke i Endrupskov
(Gram); se tøgre.
sanse, uo. sans (Als), sysle, bruge so
forstand.
-sat, tf. se *korn-.
sator, no. jfr. Wh. Vlk. XIII. 151. 161
259.56. 66.
-sats, no. se *af-,
savdraw, no. jfr. Fausb. Agersk. 46
„drej saw".
save, uo. saw -9 -9 -9 (Als); s- mel-
lem træ og grene, jfr. Swynnerton, Rasalu
156 flg., Stokes, Ind. FairyT. 30; se træ
III. 867.50b, æsel 1155.19a, Kohl. KS.
I. 55.486, fsave; s- ild, se II. 10.17 b, jfr.
Fatab. VII. 1 flg.
1. se, no. se : sek ; kom-.
se, uo. sij9 -r so sjét (Hmr.); do
skant si we’ få å ta fat (S. Sams), be-
tænke sig på at; se først, jfr. kvinde II.
339.36 a, kat 107.18 b.
seddel, no. orakel af s- under hoved-
pude, FbJ. II. 112 m. henv.
1. 2. seg, no. se sæg 1. 2.
1. segl, no. seq?l i (N. Sams).
2. segl, no. en række slige, deribl.
Josva s-, Wh. Vlk. XIII. 154. 279.56, jfr.
*Jesu Kristi-.
sej, to. sy i as sle(r), kan siges om
en udholdende slider; de æ liså sij o
sli(r) å som æ row o ski(r) å (Sall.).
-sejd, no. se *lyr-.
sejen, udrbso. [mi sæj?nj, edeligt
udtr., KrAlm. VI. 319.
sejs, no. slag, „a fæk en slem sejs
i hwot, a ga ham en gue sejs å tjæp-
pen" (SOVens.).
sek(?), no. „seek", kaldenavn til får,
Kr. Anh. 128; seki best. , kaldenavn til
hund (Sams).
sele, no. sel æn (Als), skagle, jfr.
*brystblad.
selepude, no. æ selpure flt. (Als),
ligger på det glds seletoj over hestens ryg.
selet(?), to. de rcen så seht (Als),
o: stille og vedholdende.
seletoj, no. jfr. ABr. 243 „sélentug".
selskab, no. sælskop (Als).
selv, steo. sjal (Bovlund); sjél (Tand-
slet); sjøil (Kejnæs, Als).
selvbuden, to. se *doring.
selvdød, to. å sjéldét fo9r (NSams).
selvmord, no. jfr. Mathies. Bøddel 80,
Globus 77 s. 110 selvmorderes sjæle efter
døden, se storm III. 595.45 a.
selvvillelig , to. sjælvihU (vestj.),
selvrådig.
semslæder, no. til over midten af
forrige årh. var bukser og trojeærmer af
s-skind alm. i Vens., bruges nu kun til
foder og undertøj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
