Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sen—sivhat 335
sen, to. — 4) ko malkes s- på jord,
strålen mellem bagerste klove, KrS. Vil.
302.40 (Fyn).
send, no. til bryllup, jfr. Bondeliv
II. 10, Fatab. I. 89.
sene, no. se *harve-, *smække-.
seng, no. o re el. tid], alm. rest æ
sæq (vestj.), o: ryste (s. d.) halmen op;
sæn el. sæn\ flt. -9 (Als); hovedpude må
ej være mod syd (M. Slesv.); jfr. ABr.
191 ;
prinsessen på ærten, se III. 1 153.44 a,
jfr. v. d. Leyen, Ind. Marchen 68 flg., 149
se *bue-, *kove-.
sengeknægt, no. (Herning), = senge-
hest (s. d.).
sengenavr, no. særpnawr een (vestj.),
mandslem.
sengested, no. se stalle-.
sennep, no. semp (Als).
sennepskværn, no. jfr. ABr. 260 bill.
separation, no. ce separasjo’9n (Als),
udskiftningen, jfr. ABr. 208.
[sesam luk op], se Registr. nr. 129
m. henv.
sibensak, no. „hans s- o mamvsi"
(Salling), o: alle hans sager, manasi er
sagtens: menage.
sibberup, no. en dans, Kr. Anholt
104.49, Sibberup er en by ved Holbæk.
sid, to. Trærp (stednavn) æ sit låan
(Als), sid jord.
sidde, uo. se serg sa sæt (Als) ; en
som ikke gerne vil rejse sig sej»r ve;
a låwdt 9t, m»n sejdr ve får 9t; vi sku
ha bøqdt, m9n a sej9r ve får 9t (Hem.),
krympe sig ved.
side, no. „en mand, der boj å sien
ve ham" (nord ost for Skanderb.); se:
til-den-fjerde-.
siden, bio. — 4) å sin b9hdtø9 do
ii å sæj sin, fade’ æ sæj9 sin, å sin ka
do fo et pa éfifø (Als) ; sin nær vi Vqs-
mos (Als), derpå når vi.
sidestok, no. se: tag-til-mig-stok.
side ved, bio. han stte dæ sis ve
(Als).
sidfald, no. lavning, „der er e sifal
i marken som wåntj intj ka lob å"
(SOVens.).
sidfalden, to. æ lå9h æ sifåhn el.
de lefø sit (Als), lavtliggende.
sidmavet, to. [simau>9] (SOVens.),
med hængende bug.
sidst, bio. give s-e bid brød bort,
bortgive lykke, Krist. Alm. I. 179.26, jfr.
Wigstr. FS. 414.60 „sista brodbiten, makt-
biten"; se *først, *bygstodder, *kirkegård,
*rivning, fsidst, vinde III. 1060.15 b.
sidstelag, no. se Wh. Vlk. XXI. 298;
„neet-tik", Mrs Gutch, East Riding 149.
sigar, no. sika’9(r) æn (Slaugsh.,
Sønderj.).
sige, uo. de a æ stålt, kån a sæj
io jær, æ læwn; så se diili’wal; a wil ha
se (Mols); sæj sæj9 så såi (Als); de ved
do et, sæj! (vestj.), du véd det ikke, vel?
i M. Slesv.: æ sæj»r og æ si9r i forsk,
egne ; kommer star — person bl. folk, der
bruger sæJ9r, kan siges : / si$r nåk æ
mjælk å drek9r æ fiør (Agersk.).
sighelt, no. se 1. *helt.
signe, uo. lOjer med signen, se skade
III. 219.21a, Kr.Alm.2-
V. 149.414.15, jfr.
20 Jahn S. 353.447; en signekjærring , se
Meltzer, Smaabilleder *• II. 58 flg. , Asbj.
III. 238; sign fvrid.
1. sigte, uo. sejt -9r sejt sejt (Hmr.);
do sejt9r gåt, m9n ratn9r skit.
2. sild, no. sil æn (Als), jfr. *knage
uo. ; s- bortjages, se torsk III. 830.2b;
trolddom III. 203.17a; regnestykke: hvor-
mange ojne i 1 td. s- å 16 ol? KrAlm.2-
VI. 271.826; se *bog-, *6jen-.
Sildring, no. der siges om pige, som
underskørt hænger ned for, at hun er
en S- (vestslesv.), se 1. Sild.
3. sime, no. i Herningegn skal siges
„at stryge simer", o: sno.
simmerrov, no. semørow æn (vestj.),
langsom person.
Simon, no. Mari Simdste (Sall.),
Marie fra Simons sted, se *Ivar, jfr.
*hunkarl.
sin, steo. sin ålmo va gam»l (Als).
1. sinde, no. se farmosin*.
Sinnet, no. Siitet (Sydlige N. Jyll.,
|
Nordslesv.), i ældre tid et alm. kvinde-
i navn.
sirkel, no. se *halv-.
sirup, no. di sirop (SOVens.) ; sirups-
brændevin, se FbJ. 1. 110.
sirupsmarked , no. et stort heste-
marked for jul, afholdt 2
%* 1911, se
soHejmdal 20
/ia il.
sisle, uo. sladre (*Als).
siv,no. KrAlm.a VI. 320, dråbe, se 2. sip.
sivhat, no. skal kaldes syvifet (Hmr.),
se fitte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
