Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skede—skjeldre 337
3. skede, no. sked best. -9n (Gr6n-
felt, Mols); sker æn, smadder, halvfly-
dende gødning, han fa\t met i skerøn
(Elsted); „det flød med skejd", KrAnh.
8.14, råddent pølevand, også to. sker9
(Elsted), se skidet.
-skeje, no. se *gak
skejs en, no. letfærdig kvinde, skæo.
1. skejt , no. skcejter flt. , møntørv
(Skarrild ved Brande); „skejtier", fladtørv,
der sættes om huse ved vintertid for at
varme (vestj.), se jord-.
2. skejt, no. „næ hon ent kå fo åll
ting ette henne flejt (flojt), så bruge hon
skejt* (Mols), skældsord?
2. skejte, uo. æ hæst skæjt» sæ (Als),
stryger skank.
skemad, uo. skima (Als).
skib, no. kæmpeskibet, jfr. Ndl. Vlk.
XVII. 23, Kohl. KS. III. 594 anm. ; s- kuld-
sejler, se 2.*skål III. 352.4 5 ; — s. 242.4 b
s- står fast, se Kr. XIII. 55, jfr. Warncke,
Marie de Fr. GUI; s- med pigge på si-
derne, Kr. XIII. 114; — s. 244.20 a: votiv-
gave til kirke, jfr. Andree Votive 178,
Wh. Vlk. XXI. 121, Tr. pop. XXVI. 294
(Belgien); s- fra Holland, Fausb. Agersk. 46
„ fra Amsterdam"; se*linie; *dannebrogs-.
skid, no. nær dn bdtal, htøa »n for,
ka 9n sig »n skid, nær sn ggr (D.); se
*Peder Nitten-, *vip-.
skiddel, no. skir»l æn (vestslesv.),
får, som har tyndt liv.
skidderet, to. 9n ski»rd væj (Hem.),
en dårlig, jfr. 3. skede.
skide, uo. „de kuh da fål in!" så
han æ dræy, han sked o æ dattræ (vestj.)
„han græder ålti nær han ska skid’, for
han véd, der ska nøj te o fuld’ æ hwol"
(Sall.), om den gerrige.
skiden, to. „s-renlig" (*Als), om
urenlige personer, der udgiver sig for
renlige.
skiderede, no. skidre æn (vestj.),
rumpe.
skidt, no. man siger „koskidt" men:
øg-, swon-, formog (SOVens.).
skidteri, no. — 5) utoj, mår, ilder osv.
skiferøkse, no. en ejendommelig
formet økse, hvormed skiferplader til-
hugges og der slås huller i dem; den
er med *klamme og spidshammer skifer-
tækkerens eneste håndværkstoj (Askov).
skifte, no. se *lod-.
Feilberg: Jysk Ordbog. IV.
skik, no. „skek te gild" (Sams):
4 honshøveder, 2 ænder, 1 snes æg, en
skål smor, jfr. *forn.
skikke, uo. hari blow te Fy»n skekø;
æ brbw æ væk skékd (Als).
skikkende, no. skekøn (Als), send
til gilde, se forn*.
skildvagt, no. se *færgemand.
skille, uo. de hæ skils a (Als).
to skilling, no. III. 256.37b: lagt i
døds mund ,
jfr. Schrader, Totenhochzeit
|
s. 2 Hg., 2.*død 120.8 a; — 257.24 a Ag-,
j
jfr. Jataka IV. 177.484; — s. 257.30 a, jfr.
,
Jataka IV. 177 nr. 484; se *fedt-.
skillingskniv, no. kom får æ slcæhns-
!
knyu> (vestj.), o: blive ilde medhandlet, blive
I barberet med s-en.
skilsmisse, no. se *dug 112.44a,
I
jfr. Fatab. VII. 196, hver havde som re-
20 gel sin dug ved bordet; fornærmelse om
i
man blev sat ved samme dug som en
underordnet, man havde da ret til at
skære dugen over imellem sig og ham.
skind, no. „die haut versupen", jfr.
Bartsch II. 50.111, Monseur Bull. III. 14.162,
Andree Braunschw.2-
320, smlign drikke
brokkens skind op, se brok*; skære skind
! i strimler, se *ride ;
jfr. skindlap ; *mæppe-.
skindkjole, no. sæt lus i æ skiqkør
80 (Henne s.), folketymologi.
skindlap, no. rækkes af djævel, se
HaRh. S. 393.806, Schw. Volksk. V. 291,
|
P. Arch. XIV. 237, jfr. Gunter II. 88 flg.
se *kalveskind.
[skindød, to.] se *levende, jfr. Wh.
1
Vlk. XX. 353, XXI. 282.
skinger (?), no. skerpr æn (Holmsl.
:
Kl.), hvilling.
skinke, no. et skenk (Als), se ægte-
40 folk ; *gåse-, *so-.
skinne, no. se *ben-.
skippe sig, uo. skif bås! (SSams),
flyt dig, ko!
skjalter, no. hwa 9 de får 9n skalti?
skæo. (Hmr.); han gor o skaltdr, går
halv paaklædt, driver omkring ; skalt9ru>on,
dårlig i klæder.
skjel, no. sfcæl (Als), se *korsbyrd ; *fir-.
2. skjelde , uo. [slcal] (SO. Vens.),
hugge i splinter; lægge splinter under
for at hojne eller fæste: „dæj bjælk ligger
få lawt, skjal ’en op!"
skjeldre, uo. III. 265.2 b gid. skialdræ
(Lund).
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
