Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 sjakker—ske
sjakker, „av s-!" (Fredericia), o: den
var værre I se DSt. VI. 220, af fransk:
oh sacre ! se *ed.
sjette, talo. se»t el. sfot (Als).
sjorkenhejre (?), no. „sjorkenheje",
KrAnh. 128, slusket pige.
sjækkert, no. se sakker.
sjælden, bio. sjæUn, sjdhn el. sjohn
(Als).
sjælegave, no. se lort II. 449.35b,
ræv III. 113.2 b.
[sjælevægt, no.] se veje III. 1025.12 b,
Ghantepie de la Soussaye, Religionsge-
schichte I. 139 (Ægypter), II. 202, bro
og vægt (Perser).
Sjælland, no. talemåder, se Sgr. I.
141 flg.
sjåg, no. KrAnh. 80.83, 107.52, 109.60,
hovedtørklæde.
4. skab, no. skaf et skaf (Als).
skabe, uo. skaf sæj (Als), men : sko
sæj (Pøl).
1. skade, no.
æmr å jés jik i Ibtn, jo stu skb,
gasi bh wepm å, gpsøn ski dæ frå,
rim (Ingstrup, Vens.).
3. skade, no. el. slæt-, storskade,
raja batis, Kr.
Skade, no. personnavn 1669, deraf
Skadborg, hvor Maren Skade boede, se
Fausb. Agersk. 12. 83.
4. skade, no. skar (Fjolde), hvor-
ledes den bygger rede, se Dåhnh. Naturs.
III. 191 flg., se *sø-.
skadeholden, to. skåhåhn (vestj.),
skadesløs.
skadenæb, no. skqnef et (Als), en
slags knibtang.
skaft, no. se rage-.
skaftestøvler, no. flt. skawtstowUr
(D.), stovler med lange skafter, se FrRA.
III. 64.
skagekniv, no. brugt ved pottearbej-
det, KrAlm.2
-V.7.lO, er vel skavekniv (s. d.).
skagle, no. se *vogn.
skajn, to. skajn (Erritsø), ondskabs-
fuld, jfr. skajl.
1. skal, no. en skål (N. f. Årh.), stor
knap i klinkspil, se *jærn-.
skalke, uo. „jeg gik på Bjornsager og
min kone og schalge byg", JSaml.3-
VI. 324.
4. skalle, no. en fisk, leuciscus, Kr.
skal finde nogler i havet, jfr. Wh. Vlk.
XVII. 142.
5. skalle, no. æ skal, en mager
strækning mellem Lillelund og Herning.
skallekrog, no. krog til at trække
visne grene ned med (Vejleegn).
skallesluger, no. er mergus albellus,
derimod krikand, anas crecca.
skammekrog, no. i skolen, se FrRA.
111. 52.
skamskjære, uo. spotte, satirisere
io over folk, „de er i lie ting te å skam-
skjer folk" (SOVens.).
skank, no. skårfk i (Ørby, Sams);
også om en stump, der står tilbage af
en hoj, som graves bort.
skanke, uo. se 1 . stryge 6 ; de gamle
mænd rykkede born i håret og skankede
dem, når de vovede sig ud, Kr. Anholt
103.44, slog dem over skankerne?
skarn, no. de blyw» skaøn mce æ
20 høst (Als), o: høsten bliver dårlig; „de æ
strængt for dæj skåns kuwn, der hår mist’
hejer maj" (SOVens.), den stakkels kone.
skarnbasse, no. hjælpende dyr, se
Registr. 20 g; Molboen spiser sk-r (III.
232.3a) for slåen, jfr. Krist. Molboh. II.
17.47 flg., Fausb., Molb. 50, Swynnerton,
Rasalu s. 167 flg., Mélus. II. 443, se
*krible, *tudse; sign skjælbasse.
skarneri, no. „berygtet for trolddom
30 og skonneri", JSaml.3
- III. 15, o: skarn-
streger.
skarnkvatte, no. bygkorn på oje
(Ørby, Sams).
skarp, to. skarp = flt. (Als).
skarpretter, no. også læge, se Ma-
thiesen *Bøddel 110, se mestermand;
giftermål på rettersted, se Kohl. KS. III.
251. 595, gifte*.
skask, to. skas (SOVens.), skas mol,
40 knapt mål.
skat, no. 1) begravet, se Fausbøll
Agersk. 5 flg.; lojer med sk-graver, Kr.
Alm.2-
VI. 349.31; s. 235.39 a: drom om
sk- på broen, se *bro 62.1 b, jfr. Wh.Vlk.
XXIII. 187. — 2) hun ska ha si skroicøn
skat (Askov), o : den afgift, f. eks. aftægt,
som tilkommer hende; jfr. *rædder-.
skatkammer, no. se tyv.
skavepind, no. redskab til at glatte
so den ubrændte lergryde med, KrAlm.2-
V.
7.10, se *skagekniv.
ske, no. skik juleaften, FbJ. I. 119;
klinke med skeer i tomt fad ved gilde,
Bondeliv II. 32; se *rakker-, spække-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
