Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tuste— tøje 359
tuste, uo. fastelavnsmandag råbes,
når bornene pisker op: „tust op, tust
op, gi pomme], gi pomme] !" (Als).
tvebrænde, no. ttcqjbræj (Vens.),
o: tvende- el. tvindebrænde, se klafonnes,
jfr. klabom (vestj., Ålsø), klapop (Ålsø,
Kolding, Als); poj (Klank); „a spytter
for N. N." (Randers); a prent* få (Elst.).
tvegjænger, no. se Hallager, Mag.
O. Bjorn og de Besatte i Thisted s. 156 flg.
tvekløft, no. [9 tveklowt] (*Als),
skrævet.
tveskyldig, to. twe’skyh (Erritsø),
af to forskellige slags, upålidelig.
tvilling, no. vidnesbyrd om hustrus
utroskab, Kr. XIII. 373.
2. tvinde, no. twih (N. Sams), hjem-
mespundet uldgarn.
tvær, to. tveø (Als).
tværs, bio. haft æ twte imu’9 (SSams)
tvæs (Als).
tydelig, to. tyrfo (Vædersø), jfr. gjorlig.
tygg© 5
uo. ofte tyggede moderen
hård mad til småborn (Vestj.); jfr. Enestr.
Finbo 46, lidt stOrre bom fik vælling
eller „matades med tuggor, som tuggades
antingen af modren, fadren, drångarne
el. pigorna" af den mad de spiste.
tygle(?), no. bok øn tykøl i (Als),
en tojrepæl, se *tojrehæl.
tyk, to. tyk tykø, tykkere (Ak).
tykken, no. , tikken", Krist. Anholt
19.31, tåge.
1. tykkes, uo. tøkøs el. tøk, tøkøs
el. tøs, tdt tdt; æ tøkds il, te de æ reet;
æ tøs il om de’ (Als); „så tet folk enda"
(Mols).
tykkevap, no. tykøvap æn (AIs),
lille, tyk fyr.
tylvte, uo. »de ønsker og tylvter
ondt over ham*, KrAnh. 83.90; se tylvt:
ønsker tolv ulykker.
tyr, no. tyr sat i skole, Kr. XIII. 300;
kommer, da præst kaster jord død, KrJ.
13; se ko, *stud; *nord-.
tysk, to. hon sari tisk salmør, Kr.
Anholt IV; „kans du nix dojsjen spræk-
ken, så kans du min masen lekken",
Kr. Ordspr. 43; »sejn sio gut og vær så
artig!" det er hojtysk i Fyn, siger Sæl-
lænderen, Sgr. I. 149.529.
tyv, no. narres til bekendelse, se
H. C. Andersens O. T. 5-
(1902) s. 233;
se skatkammer.
30
tyveflnge-r, 110. se Mathies. Bøddel
96 m. henv.; — s. 917.44: main de gloire
skal være folkeetymol. af mandragora,
se Letterst. Tidskr. 1913 s. 58 a.
tyvevorn, to. tiwtoån, KrAnh. V.
tyvse, uo. [i gan bletc hqj tiwsin]
grebet som tyv.
tæde, no. en fisk, slette, platessa
limanda, Kr.
tæge, no. så tyk som 9n teq (Sall.).
tække, uo.
tæk -9 t09t t09t (N. Sams)
tæk -9 tot tå9t (Als).
tækkedræg, no. se Krist. Bindest.
Kølle II. 164, = tækkestol (s. d.).
2. tælle, uo.
tæ9l tæl tål tål (N. Sams);
tél tæl tål tå9l (Als);
t-remse
jæn tbtp totøn, tréj fi fjotøn,
syw sétøn atøn, ni nhtøn tyw (Elsted);
se *fyrstål.
2. tænde, uo.
tæn -9 tær\ tæft (N. Sams)
tæn -9 tæn tæ9n (Als.).
tænke, uo. tænk tærik9 tænt tænt
(Als); hidkalde hjælpende so ved sin
tanke, Kr. XIII. 121.
tærbe, no. en rok, raja radiata, også
„tærbing" (Jyll. Østkyst).
tære, uo. de tæ o’ ham (Als).
1. tærende, tf. et tær9n or (Skan-
derborg), et år, som kræver megen
brændsel el. andet.
tærske, uo. tæsk tæsk9 task tosk9n
(Als); — s. 927.24a, jfr. *støv; arbej-
det begyndtes kl. 2 nat, se Enestrom
Finbo 128, jfr. 132, se *fissemand, kvinde-
side.
2. tærskel, no. tæskøl æn (Als),
banketærskel; i tæskøl (Sams).
-tærsker, no. KrAlm.2-
II. 27.80 Per
Hunde-.
2. tøde, uo. se *for-.
tøge, no. navnetræk, tøq æn -9r
(Agerskov), se Fausb. Minder fra Ager-
skov sogn side 68.
toj, no. a had erføn lest te å fo met
gu9 tkw le e (Mols), få mit gode t- lagt
øde; „awtøw" (Permelille), „aweltøw"
(Pillemark), skal være t-, som tjeneste-
folk får i Ion; se *bag-.
toje, no. »den toj a Jens Primdals",
Aakj., tojte (s. d.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
