Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
um—vande 361
atten u-r", KrAnh. 115.04; deraf uløkdto
(Als).
um, flyttes hen efter uløftenspande-
kage.
umulig, to. umuh (Als); jfr. det
umulige sker, se kok* II. 249.6a; —
nåde II. 726.48 b flg., Kr. XIII. 245, KrS.
IV. 278.912.
2. under, fho. ona el. yfø (Als).
underfejning, no. = overfejning
(s. d.), KrAlm. V. 205.508 (Refstrup ved
Jælling).
underjordisk, no. se *darris.
ung, to. on øq» øtpst (Als); „det
var den ungesten Herren Karl " , DgF. 431
k. 1 ;
„hendes ungeste broder", Kr. XIII.
11 (Mors); ytr yøst (Fjolde); se *barn-.
ungdom, no. u-s landet, se Kohler
KS. II. 406.55 flg. ; vælge lykke i. u- eller
alder, se Wh. Vlk. XIX. 154.
unge, no. se *rane-.
[Unibos], se Registr. 99, GrKM. 61.
unys, to. do æ da å i unys knéjt
(Resser, Sams).
[Urian, no.] se *djævel 98.52 a, går
tilbage til hestetyven Urjåns i Wolframs
Parzival, se Korrespdenzbl. XXIV (1903)
s. 27 flg., jfr. XV. (1891) s. 72.
[urin, no.] i krukke sættes til lig i
grav mod inconlinentia urinæ, KrS. IV.
606.33, jfr. ligge tor, pisse II. 836.29 a.
uro, no. jfr. Fatab. III. 83, Andree
Eysn 78 flg., 90, symbol på Helligånden,
lævn fra katolicismen, se *fug] 163.34a.
urt, no. pldk urd»r (N. Sams); se
*hassel-.
urtebusk, no. yt9bosk æn (Sundev.),
*ose *plovøl.
ustyrtelig, bio. „de er gawen u-
godt (Als).
usynlig, to. se *kjole 1.
usåtes, to. usq’ts (Als).
utak, no. [han fæk uti] (Sall.), be-
brejdelser; gode gerninger lonnes med u-,
se Benfey, Pantschat. I. 113 flg. m. m.
henv., Parker, Village Folktales (1910)
s. 338.63 med henvisn. , Wh. Vlk. XXI.
20 362.12. 13 (Korea), se Registr. 76, Bider-
manni Utopia I. 5 flg.
uting, no. „utingen jog sådan i
hendes ben", Kr. Anh. 14.25, o: gigten.
utoen, to. utown (Herning), grov,
vanskelig at omgås ; de æ da så moj 9n,
utåmn slåu>s9 (Erritsø); en uopdragen
lojser, jfr. slovsker.
utyske, no. se *rov.
V.
vade, uo. — 2) æ hæst stor å vuødør ]
i æ hakils (Erritsø), o: vil ej æde. so
Valborgaften, no. Walbårawt9n (S.
Sams), brændes blus; jfr. JSaml.3-
VI. 331
øder hekse markens grøde, jfr. „volder-
missegilde", KrAlm.2-
IV. 15.36; jfr. *maj.
valleost, no. en stor gryde valle
kogtes , skummet østes op i et fad, deri
hældtes smuldret brød, kommen og lidt
sød mælk, en alm. efterret; i Holing
(Herning s.), sagde man at v- stod dag-
lig på bordet (Herning).
valmue, no. a fdla’nt in ve æ går-
n»r u>almu9r, o så, ka do tænk dæj, a
fæk manikåp (vestj.), se mannekop.
valravn, no. se *blod 48.20 a.
vals, no. læ wås fp »n sins vals (D.),
langsom v-.
3. valse, uo. wah -9 -9 -9; di wals9r 9,
(S. Sams), knuste det i valsemølle.
[vampyr, no.] se *blod 47.37 a, jfr.
Thiele II. 155: lig (412.24 b) ligger på
mave ; se KrS. VII. 100.330, KrS. V. 323.25,
havmand* I. 571.43 a, lig IL 412.29 b,
pæl II. 904.36 a, sign Mogk Myth. 101 1 ned.
genfærd voldte i sagatiden sot og død.
vand, no. wån (Tunø); våh el. van
(Als); dæm op fo 9 vån (Havnbj.); han er
som v- i driftetrug", Krist. Anh. 127.80,
ustadig; hon wa åp i æ wan (Sall.), svært
i humør; vand i sten til lægedom, DFM.
I. 100.65, 111.42; når folk frygtede, at
havet skulde blive hojt og gå over, var
de ude og „red for vandet" (de red
langs stranden), DSt. VI. 162 (Viby, Als),
må jo være en overtroisk skik; i ævent.
mangler vand i fæstningsgrav, Kr. XIII. 97;
se *fiske-, *hundepintel-, *pus-.
1. vande, no. dær æ fahn wan i næt
(Mols), regn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
