Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362 vandkalv—Vesterbleg
vandkalv, no. se grundorm*.
vandklemme, no. ivanklæm (Hern.),
sygdom hos kvæg, vel strictura urinæ.
vandmåde, no. vånma et (Als).
vandslap, no. vånslap (Als).
vandspand, no. af sortbrændt ler,
se FrRA. I. 43.15.
vandspurv, no. se *moskoviter.
vandstærk, to. kan øl blive, o: for
tyndt.
vane, no. vån æn (alm.), van (Ulke-
bøl, Als).
vangvitter, no. vangvogter, mark-
mand, melder løsgående kvæg for older-
manden, har bog med fåremærker, Kr.
Anh. 97.36.39.
vanne, no. van -dr æn (Erritsø), ko-
bræmse.
vanskelig, to. de æ vanskht (Als).
1. vante, no. Jættens v-, se DSt.
1910 s. 154; første dag trækdyrene kør-
tes ud til vårarbejde, spændtes for og
læssedes gødning med vanter på, se
Wigstr. II. 280, FS. 437.76; havmand får
vante, jfr. Bisk. Bangs Erindr, s. 43, han
får tilkastet skindbukse, Olsen, Norske
Folkeæventyr, 7 flg.
3. vante , uo. 1 vel kom te å vant
mæ, æ klåk våntds diet i tbl (Als).
-vap, no. se *skurve-, tykke-.
3. vare, no. se *gjen-.
4. varer, no. flt. se *jøde-, *tilmad-,
*uld-.
varm, to. m warvm waføl, de æ
wardmt ida’ (N. Sams); varm (Als).
varme, no. de ær i stcær wardmt
ida’ (N. Sams), værmt æn (Als).
varmøl, no. varmo’l (Als), ølsuppe.
varp, no. wdørp (Mols).
varsko, udrbso. se *rasko.
vartræ, no. æ våtrær9 flt. (Als),
mønningstræerne (s. d.).
varulv, no. s. 1015.35 a, tråde mel-
lem tænder, se Strausz 196, Festskr. 594.
vaske, uo. vask -9 -9 -9 (Als).
1. vave, no. se *vevveri-.
ve, no. v%9 (Als), se *øre-.
veg, to. voq (Erritsø).
vej, no. se hov-.
vejbrudt, to. blyw væjbråt (Als),
komme tilskade.
vejr, no. de æ fafo gat væ9; req,
skit, dåh væ9(P>\s); „gore vejr", jfr. Strausz
Bulg. 335, dagene i Marts knyttes til fa-
milier, naboer, kvinder; er vejret den be-
stemte dag godt, har vedkommende det
godt og omvendt; han ka il fo æ væ9 (Als).
vejrfisk, no. også navn til tang-
snarren, spinachia vulg., Kr. (Limfjorden).
vejrlig, no. se *knage-.
vejrmølle, no. som maler avet, se
Jahn S. 266.334, jfr. ulv III. 970.40 a.
vekseldaler, no. jfr. Asbj. III. 105:
io give sort lam el. kat for huldrehat.
velle, no. der gik en lang v- i hans
bryst under hans strube af samme skade,
JSaml.3-
VI. 343, han var blevet slaget i
brystet af en kniv, = 1. væle 2, charpi-
strimmel, se Kalk. IV. 904.13 a.
ven, no. bringe bedste ven. argeste
fjende, se Kohl. KS. I. 41 5.11.
vende, uo.
væn -9 vært væ9fi (Als);
wæn -9r wæn tvært (N. Sams).
vendelig, to. hun wa så væmh (Sall.),
rask i vendingen.
vending, no. 9n snow9 ven9q (Als).
vendt, tf. se *hum-.
venstre, to. se *skulder.
verden, no. de 9r et ånt hær i
værd9n 9n b9kømr9i
n o totn9l o dø, o så
ska 9n efida’ go o væ ræj få, te ’en »r
et gu9 nåk te 9n (vestj.); v- forgår, se
30*avnbøg; — s. 1039.26 a: v-s ende, jfr.
*bi 36.26 b ; køre til v-s ende, Kr. XIII. 34.
vers, no. væs (Als).
vese, no. ves æn (vest for Varde),
vandflade, der bliver stående, når floden
løber ud.
vessen, no. han ga å æ væs9ti (Sall.),
o: gav en beskidt mund; såsnart et dyr
slagtedes, sloges der knude på madpiben,
at tarmindholdet ej skulde løbe ud og
40 tilsmudse.
vessom(’?), no. omtanke, snildhed,
KrAlm.2-
VI. 329.18 (V. Hornum).
2. vest, no. helten kendes på sin v-,
Kr. XIII. 323.
vesten, to. han bo9 u i 9 væst9ti
(Stævning, Als).
vester-af-vej, no. vejen som går til
Vesterstrand ; gå ad v-, o: forlade øen,
se KrAnh. III.
Vesterbleg, no. et lille, aflangt, strå-
tækt hus ved Tønder, hvor der modtoges
tdj til vask og bleg endnu 1848; navnet
er bibeholdt i en afgift, som erlægges
til byens kasse, se Flensb. Avis 89
/xi 1 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
