Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 ø—årle
0.
ø, no. e (N. Sams), Whjr-e, Vejrø;
fisk, som antages for ø, se endnu Ghauvin
VII. s. 9 m. henv. , Tr. pop. XXVII. 448
m. henv., Chavannes III. nr. 434.
ødebol, no. se DSt. 1909 s. 163, en
mand havde gjort uret med et ø-, gård,
øde uden ejer.
øg, no. eq (Mols); i Fjolde ydq, det
alm. navn for hest; y»q å vun, forspændt
koretoj; se *by-, *horse-, *svingle-.
øgenavn, no. se Marcuss. Rødd. s. 71.
[føgeremse, no.] se hus I. 687.13 a,
*Jakob, jfr. Kohl. KS. III. 355, smlgn Tr.
pop. V. 547 m. henv. t. Ælian, Variæ Hi-
storiæ VIII. 3, Porphyr. de Abstinentia II. 30.
øgføl, no. (Helgenæs), jfr. marføl.
oje , no. y et flt. ojn (Als) ; doer æ
il méj» fåskæl o 9t y å »t yd (øre); hun
sad med et par „stroof, strakte ojne,
af skræk, Kr. Anh. 117.11; hun huggede
med øjnene efter sin sonnekone, s. 56;
en kumpan med et Oje midt i panden,
JSaml.3-
VI. 320; „ondt oje\ se *bælg;
s. 1166.6b: bortgives, se Kr. XII. 7 flg.,
XIII. 92.16.
ojensild, no. sildeyngel, clupea haren-
gus, Kr. (Østkyst).
økse, no. „nu er jeg til øksen", KrAnh.
75.71, o: skikket til at omhugges, affældig;
Langøkse, øgenavn, Kr. XIII. 233 ; se *skifer-.
øl, no. éh æ su»rt (N. Sams) ; 61 (Als)
ølbrygning, remse om, Kr. Borner. 399 flg.,
jfr.*vandstærk ; se *græs-,*Mortens-,*plov-.
ølpotte, no. i Vestjyll. alm. af sort-
brændt ler, se FrRA. I. 42.6.
ønske, no. opfyldes, se Kr. Anholt
11.18, 53.25; — s. 1179.17a: ønske sig
io til due, hare, guldfisk, Kr. XIII. 235.
ønskeknude, no. se Enestr. Fbo 90.
øre,no. ø9e\.y9 et {A\s); — s. 1181.23a:
ø- bides af, se Ghr. Pedersen Skr. I. 115,
Mathiesen Bøddel 82; se *lutte-,**lådden-.
ørekovs, no. „bind huesbuene i ør-
kowsi å sæt ham åp på høllen" (Sams),
krukke med to ører, se *natpotte.
ørn, no. bærer helt, mættes af hans
kød, se JKamp Æv. I. 226, jfr. Gonzenb.
20 nr. 61, Wh. Vlk. VI. 164.61, Kohl. KS. I.
546, Tr. pop. XXVII. 199, se førn.
ørredblik, no. „ørteblikker", spæd
lakseyngel, Kr. (Kolding).
1. øse, øjs (Als), også øs el. ys.
øsken,- no. se *yske.
1. øst, no. „de lyst!" soj han oe man,
da kalkdt han sin kun i æ pst (Agersk.).
2. østers, no. se *perle-.
A.
åben, to. se rag-.
Åbenrå, no. Afenro (Sundev.); den3o
germaniserede form : Apenrade; „ eine Apen-
raderin", Wh. Vlk. XVI. 302, har spilleren,
når han i en kulør kun har ét kort (S.
Slesv.); Opneraa 1335, med rimelighed at
tyde: Åben-ør-aa, åbne strands å, se
P. G. Thorsen , De med jydske Lov be-
slægtede Stadsretter (1855) s. 50 flg.
åg, no. vgq een (Erritsø), til spande ; et
udk te ce kyd (Als), et åg til køerne, også
odlc, jfr. flæje.
ål, no. druknes, jfr. Dåhnh. Naturs. IV.
43 flg.; se l.*kavl;*grøde-,*skrædder-,*visse-.
åleflynder, no. fisk, skrubbe, pla-
tessa fiesus, Kr.
ålekone, no. nævnes : ålemoder, -kuse,
-kvabbe (Limfj.), -kojte (Læsø), -knude (År-
hus); zoarces viviparus, Kr.
ålekndde, no. olkuri (vestj.).
ånderørt, to. de gamle blev helt å-e,
når de skulde ind i salen, KrAnh. 107.52,
bevægede, betagne af deres bevægelse.
åndkule, no. ånkul, navn til en grav-
hoj ved Skallerup strand (Mors).
år, no. s. 1195.51 a flg., smlgn: „for
ever and a day", Folkl. VII. 176; jfr.
1196.19a: Disa, Tr. pop. XXV. 124,
Plutark, Isis Osiris 12, Burne Shrsh.
396 anm.
årelade, uo. se *blod 48.33 a.
årle, bio. al (Als).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
