Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vætteild—ævret 365
vætteild, no. St. Hansblus (1699),
se Hallager, Mag. O. Bjorn og de Besatte
i Thisted (1901) s. 9.
vættelys, no. belernnit; lægges i
vugge mod vætter (østj., Langeland); i
barns svøb mod mare (vestsæl].) ; vatilys et
(Erritsø), jfr. tordensten 826.38 a.
væve, uo. vow -9 -9 -9 (Als).
vævehojtid, no. vdyhot?, gilde, når væ-
veren bragte tojet, se Marcuss. Rødding 113.
2. væver, no. regnedes bl. uærlige,
ABr. 225.
1. våd, to. de bær wyat pg 9 (S.
Sams), småregner; vu itk. vot (Als).
vådfoged. no. fører kommando ved
vådfiske, KrAnh. 16.28-
3. våge, uo. vqk (Kejnæs), vgføn, to.
(Als); væn dæ blote et ba9n fø, skul dæ
vak9s ve 9 te 9 il blote fåbyt (Als), våge-
prøve, se Registr. 1 e, smlign sove Hl.
472.39 flg.
2. vånd, no. »n laq tyn Icep kblt di
: ganal 9n vå9n, 9n lærf? å gråtod kålt di
i0 9n ratet (Als).
vår, no. vå (Als), kaldes forårsar-
bejdet: „gjore vår", o: besørge forårs-
I plojningen m. m.
Y.
yeste, no. se ojeblik. ynk, no. han klaw9d sæ æw9r ål dæn
1. ynde, uo. a hår åU ynt de <B9tjk (Mols).
spæl (Erritsø), o: har aldrig kendt yrriset, to. uris9 (Sall.), gnaven,
magen. ondsindet.
yndig, to. de 9 yndikt ve9 iawd9n yske, no. 9n ysk te 9n hcejt (Als),
(Als). 20 malle til hægte.
Æ.
æble, no. s. 1135.9 b: frugts, af æ-,
se Kr. XIII. 70.11; - 1136.7 a, se *pro-
fessor.
æblefis, no. æwlfis am (Erritsø), del
visne bæger på æblet.
æblekage, no. æf9lkqk am (Als).
æblevise, no. æwlvis am (Horsens),
kærnehus, se *æblefis.
æde, uo. é ær9 å9 æt (Als) ; da dreng
kom ind, hvor fremmede var tilstede, bad 30
konen ham sidde ned, hun sagde da:
„å wær så kjon å eed, o eed åsse den
bette fremmede dreng!" (Mors).
æffer, to. se *ivrig.
æg, no. s. 1142.34: betale de kogte
æg, se KrJ. 111; æg i folketro, se Globus
34, 58 flg., 75 flg.; — mskes liv, hjærte i
æg, se III. 1141.40b, jfr. Krist. Bindest.,
Kølle II. 35; — III. 1141.48b: se Jonas-
son pjoåtrii s. 324. *o
æggekage, no. se *pandekage.
æggemåge, no. KrAnh. 112, kommer
op på agrene og samler orme i ploje-
tiden.
æggeskal, no. brygge i, se skifting
III. 252.45 a, jfr. Enestr. Fbo 47.
ældste, no. se *kirke-.
ælstub, no. hak., regnbues nederste
stykke, se vejrstok, -ulv.
ælling, no. æhn et (Als).
ærestøtte, no. oprejste gravminder
af træ, Kr. S. V. 138.537 (Bregnet ved
Rønde).
ærlig, to. døden er den ærligste,
KrJ. 14, se l.*død 119.45b.
ærmegab, no. se æggesyg.
ærtekodde, no. atkåj9(r) flt. (Erritsø).
æsel, no. jfr. III. 1155.19 a, KrJ. 135,
Per Asens tre suk.
ævle, uo. se *trævle.
ævr, no. „æ ævr", vig af Limfjorden,
måske gammelt åløb ved Agger, se JSaml.3
IV. 242.
ævret, to. se avre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
