Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II slutord
uoverkommelig på grund af den bundne embedsstilling og de fattige kår. Da jeg
flyttede til Askov var helbred og kræfter borte. En anden vanskelighed nødes jeg
også til at fremdrage. Jeg har ikke fra begyndelsen kunnet have stoffet rede og
ordnet. Det samme gælder litteraturen hjemme og ude. E. T. Kristensens bøger
er blevet ved at udkomme helt ind i dette århundrede, og de er hovedkilden til
dansk sagn- og ^eventyrhistorie og almuens folketro. Først henimod slutningen af
forrige århundrede fik arbejdet med indsamling af „ folkeminder" fart. Pitré’s Ar-
chivio per lo Studio delle Tradizioni popolari begyndte at udkomme 1882, Revue
des Traditions populaires 1886, Journal of American Folklore 1888, Folklore Jour-
nal omdannedes til »Folklore" 1890, det berlinske Zeitschrift des Vereins fur
Volkskunde 1891 og Oesterreichische Zs. f. Volkskunde 1896 og dette er blot de
storste tidskrifter. Følgen heraf blev igen, at jeg med få års mellemrum atter og
atter indtil 6 gange har måttet gennemgå, rette, gore tilfojelser i det endnu ikke
trykte manuskript, hvad der altsammen ikke har været gunstigt for orden og
klarhed i teksten.
Så er jo da bogen udkommet. Tillægget er, såvidt jeg har ævnet og magtet,
ført op til dato, og jeg må bede nuværende og kommende brugere af bogen at
ville modtage hvad der er givet og tage tiltakke dermed, og ikke klage for meget
over hvad der mangler. Med mine forudsætninger tror jeg ikke, at jeg har kunnet
yde mere og bedre arbejde end sket er. Hvad her er givet, er et stykke af mit
eget liv og den forståelse, jeg har kunnet vinde af almuens liv. Jeg tor dristig
med en engelsk forfatter sige: „I saved every half hour for it I could, for my
heart was in it". Og jeg tilfojer med en anden Englænder, der har skrevet om
ordbogsarbejdets besvær: „original work, patient induction of facts are slow pro-
cesses —, and a work so characterized cannot be put together with scissors and
paste or run off with the speed of a copyist" l
).
Det var fra begyndelsen af min tanke ej blot at søge og muligst nojagtig
gengive ord og ordformer, men bruge dem i de enkelte artikler som et midtpunkt,
hvorom folkets tænkemåde gennem eksempler fandt et nogenlunde fyldigt udtryk.
Jeg tillader mig atter at anføre et ord af en blandt de store forskere. Usener
siger (Rheinisches Museum 1901 s. 1): „In seinem Wortschatze lagert ein Volk
die ganze Geschichte seines inneren und åuseren Lebens ab". Og endelig en frem-
stående svensk forfatters ord: „Folkspråket år folktraditionens naturliga form och
tillsammans bilda de folksjålens innehåll. Det har också visat sig, att dialekt-
studiet och det folkloristiska studiet flerstådes skjutit upp och odlats sida vid sida* 2
).
Dette som vidnesbyrd om, at flere end jeg har ment, at folkeminder og dialekt-
studier naturlig kan knyttes sammen.
Nægte hverken kan eller vil jeg, at jeg adskillige gange i de mange henrundne
år har været ved at give tabt, tung og træt af den store besvær, der fulgte med
at eftergå noget nær hver eneste henvisning, mens jeg spurgte mig selv: hvem har
brug for dette med så stor besvær sammensøgte og ophobede stof? Derfor blev
for to år siden min 80-årige fødselsdag en så lykkelig mærkedag i mit liv, fordi
l
) James A. H. Murray, The Romanis Lecture 1900, Evolution of English Lexico-
graphy s. 48.
*) Åke W:son Munthe, Letterst. Tidskr. 1888 s. 559.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
