Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adnu Afta
5
>
4
Adnustet, v. dem. pass. (adnet) bruges, be
nyttes lidt; girje læ vehas adnustam,
Bogen er lidt brugt.
Adverdo, 5. Sv. persona, Person.
Ad, s. B. = ada.
Ada, addam, 5. 1) medulla, Marv, Fedme;
i læk 0110 ada, ber er itke meget Mary;
adaboaco, en fed Ren; addamin læt, in
ossibus medullosus, nære feb, i godt Hold;
boaco læ addamin, Svenen er feb. 2) ossa
pedum et erura tarandorum et aliorum
animalium escidentorum, Marvben; adda
mid cieskat, klpve Marvben.
Adab, adj. comp. (Ada) melior, bebre, frisiere;
gråmus, superl. bebft; adabus dal læm,
jeg er nu lidt bebre; adamus lokkat, bebft
til at Icefe; dast lifei adamus sagje, her
vilde nære det bedste Sted.
Adabut, adv. (adab) bebre.
Adabvuotta, -vuoda, s. (adab) bebre Tilstand.
Adaidubme, -dume, s. verb. pass. af adai-
duvvat.
Adaiduttet, v. /Ac/. (Ada) pinguefacere, gjøre
marvfuld, fetere, fyldigere; adaidutte bieb
mo, Sværing, som gjør federe.
Adaiduvvat, -du\am, v. subj. (Ada) pingue
scere, blive marvfuld frjlbigere, federe; boaco
adaiduvvagoatta go buoiddogoatta, Renen
begynder at blive marvfuldere, naar den bliver
federe.
Adaimuttet, v. fact. = adaiduttet.
Adaimuwat, -muvam, v. subj. = adaiduvvat.
Adas, adaéa, 5. dem. (atta) ganfke üben Ting,
lid Tingest.
Adatesvuotta, -vuoda, s. (adatæbme) Mary-
loshed, Maverhed.
Adatuvvat, -tuvam, v. subj. (adatæbme) blive
marvlos, blive maner.
Adatuttet, v. fact. (adatæbme) gjøre marnløS,
gjure maner.
Adatæbme 1. -hæbme, -tærne, -hæme, adj.
vedf. -tes, -hes, (ada) macer, sine medulla,
marvlos, maner.
Addai, adj. nebf. addas, (ada) medullosus,
pinguis, marvfuld, fed.
Addaivuotta, -vuoda, s. (addai) Marvfuldhed.
Addamatta, adj. nebf. -mattes, (ada) = ada-
tæbme.
Addamin, s. se ada.
Addéhastalet, v. a. = addistet.
Addehastet, v. a. = addistet.
Addistallalas, adj. (addistallat) tilboielig til
at hcerme, til at efterabe. -lasvuotta, s. id.
Addistallam, s. verb. (addistallat) Hcermen
efter, Efteraben.
Addistallat, -stalam, v. cont. (addit) 1) gjen
tagne Gange hcerme efter, forføge paa at
hcerme efter. 2) anfülle fig, hykle, tale paa
Skremt; olmus addistalla, 2,0 i sarno
äuottg, vaimoBt, man taler paa Skromt, naar
man ikke taler af et oprigtigt Hjerte (jfr.
Addistalle, s. pers. et adj. (adÆistallat)
£ærmer, hcermende.
Addistästet, v. mom. dem. (addistet) hcerme
lidt efter en enkelt Gang.
Addistattet, v. fact. (addistet) labe hcerme,
bringe til at rjærme.
Addistet, v. mom. (addit) hcerme efter en
enkelt Gang.
Addit, v. a. in contumeliam verba alterius
repetere, hcerme efter, efterabe; raugak ad
dijek olbmuid, Draugene efterabe Folk.
Ades, adestet etc. se ates, atestet etc.
Adetallat 1. -hallat, v. a. — addistallat.
Ädui, adv. Pi. sive, eller.
A3, s. R. mrjtl)ol. Individ — accisædne.
A3akussat, -kusam, v. a. (a3otet) irridere,
kaste i sJiæfen.
A33ar, adj. vedf. -33ares, inepte festinans,
stundeslos, som prover paa dit og bat men
aldrig fuldforer noget.
A33arvuotta, -vuoda, .5, (a33ar) Stundest
lpshed,
A3otakkés, -takkas, adj. (a3otet) tilboielig
ti! at egge, tirre, -takkésvuotta, s. id.
A3otallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v. cont.
(åmotet) holde paa at egge, tirre, nu og ba
tirre.
A3otet, v. a. 1) gestire, exidtare, triumpliare,
glcede sig over, hovere over, at det gaar nogen
ilbe; son a3oti muo, go bahast munji gæ
vai, han rjonerebe over mig, ba det gik mig
ilbe. 2) irritare, egge, tirre, hidse op imod
sig (jfr. eilotet, hattit).
A3otæbme, -tærne, s. verb. (åmotet) exul
tatio, irritatio, pioneren, Eggen, bitren.
Aggek, adv. Sy. nuper, nylig.
A330, 5. Sy. — staggo.
Afhaiduttet 1. afhaduttet 1. afhéduttet 1.
ahvaduttet, v. fact. (afhe) colore adiistiori
inficere, ajore solb’cendt.
Afhaiduvvat 1. afhaduvvat 1. afhéduvvat 1.
ahvaduvvat, -duvam, v. subj. (afhe) colore
adustiori affici, blive solbrcendt,
s. co?o>- solbrcendi Farve, stcerk
Brunhed af at vcerc udsat for Solen.
Afse, avse, s. — oakse.
Afse, avse, s. — hakse.
Afso, avso, s. — akso.
Afta 1. akta, avta, s. dolorespariendi, %s>]<&%-
veer.
Afta, avta, num. tara. = okta.
Aftahak 1. -tak, -kaga, -tåga, s. locus, in quo
tarandus hieme mactatus est, ut vestigia
cruenta in nive cernantur, Sted, hvor man
om Vinteren har slagtet Ren, saa blodige
Mcerker beraf synes paa Sneen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
