Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ane
23
Arna
5
Amadagjo, -dajo, s.facies, Ansigt; de rievdai
su amadagjo, ba ffiftebe hau Farve.
Amam, amad, amas, etc. v. auxil. negat.
ne ego, ne tv etc, forat ille jeg, du etc.
mcd efterfplgende Infinitiv af Hovedverbet;
varot jecad amad gåccat, vogt dig, at bu
ikke falber; amas son saddat dieltet, for
at han ille ftal faa at vide.
Amarak, adv. = arna.
Amas, abmas, adj. alienus, hospes, frem
med, übefjenbt, uerfaren (jfr. vieres); amas
olbmuk ja ædaamak, fremmede Mennestcr
og Lande’, amasen dagai jecas sigjidi,
han anstillede fig frcmmed for bom; amas
læm su ællemi, jeg er übeljenbt mcd hans
Liv, olmus, gutte amas læ dam mailmest,
et 9Kennefte som er uerfaren i denne Verden.
— Comp. abmasabbo. — Supert, abma-
samus.
Amasist, adr. (amas) fremmebt, übeljenbt.
Amastet, v. a. — amaset.
Amasmet, v. n. alienum fier-i, blive frcmmed.
Amasmaddat, -madam, v. cont. (amasmet)
blive mere og mere fremmed.
Amasmästet, v. dim. (amasmet) blive lidt
fremmed,
Amasmattet, r. fad. (amasmet) alienum
reddere, gjøre fremmeb; dat bivtas amas
matti du, det Klcrdebon gjorde dig fremmeb.
Amasmuvvat, -muvam, v. subj. = amasmet.
Amastallat, -stalam, r. iniif. (amas) alienum
agere, alienum se fingere, opfore fig, an
fülle sig fremmed, nære tubageholdeni ale
amastala, bora! va’r ikke undfelig, fpis!
Amasavset, v. aestim. = amaset.
Amaset, v. aestim. (amas) alienum aliqvid
habcrc, anfe for frcmmed,
Amasvuotta, -vuoda, s. (amas) Fremmedhed,
Übeljenbtffab.
Amat, ammat, s. officium, ©mbebe, Forret
ning, Kald’, ’ ammates fidnomusaid doai
matet; udfore fit Embeds Forretninger;
ibmel ja ammatam bælest, paa Guds og
mit Embeds Vegne.
Amat-guoibme, s. Embedsbroder,
Amat-olmai, s. Embedsmand.
Amat-sagje, s. Embedsstilling, Bestilling’.
amatsaje 818« bæssat, faa en Bestilling.
Ambastet, v. a. = almastet.
Ambot, v. a. Sy. jaculari, siydc,
Arne, adj. Sv. domi alitus. hjemmeuandt, tam.
Arnes, s. (jfr. almes, sod’) niellitulus, fjære
Ven, et Kjcrrlighedsudtryt melletu 3-Ggtefoll.
Amidästet, v. dim. (amidet) smage lidt af
Todme.
Amidattestet, v. dim. fad. (amidattet) sitte
lidt sod ©mag paa.
Amidattet, v. fad. (amidet) dtdciculo sapore
imhuere, gjore sod, fætte sod ©mag paa.
mund.
Ammaset v. a. R. — fuobmaset.
Ampes, adj. Sy. difficilis, vanstelia.
Amptes, ,5. Sr. = avnas.
Anaga, adv. = aga.
Anas, adj. segnis, iræg, langsam.
Anaset, v. tard. (adnet) bruge i Mag, bruge
nu og ba.
Anatakkés, -takkas, adj. (adnet) ca proprie
tate praeditus, vt ad puppern trdhae li
gatus cursum ejusdem in locis declivibus
retardei, (de rangiferis) den Egcnstab ved
en Küreren, at den, bunden bag en Sla.’de,
holder igjen og stopper Farten paa bratte
Steder. — Comp. -takkaseb. — Superl.
-takkasamus. -takkésvuotta, s. id.
Anda 1. Adda, norn. propr. viril. Anders,
Andaded, v. a. R. i’o/M’e, bede.
Andagassi, F, (AU.) venia, gratia, Tilgiuelse,
gorlabelfe; adde munji andagassi! tilgiv
mig! igo andagassi addemest læk? kan
det ikke tilginesf suddoi andagassi addem
1. luoittem, 1. cælkkem, SnndZforladelfe,
billigen af Syndernes gorlabelfe; suddoi
andagassi addujubme etc. oijnberneö For
tabelfe; andagassi anom dust, maid læm
dakkam, jeg beber dig om Forladelse for,
hvad jeg har gjort.
Andas, -daca, norn. propr. viril, dim, (Anda)
liile, fjære Anders,
Anded 1. anted, v. a. R. = addet.
Andegaksi, adv. Sr. = andagassi.
Ändo, adj. vedf. «na»» = arvas.
Ane, adr. R. nunc, nu.
Aned", v. a. R. = nclnot,
Anehed, v. fad. R. — anetet.
Anehei, adj. R. — anetægje.
Anek, adj. F/’. = «netene.
Anekættai, 1) f«,, red), (adnet) üben at
bruge- vurkkim læm girje alma dam
anekættai, jeg har gjemt Bogen uden ot
bruge den, 2) adj. vedf, -kættés, non
usurpatus, übrugt, übenijttet, ny.
Auekættaivuotta, -vuoda, s. (anekættai)
itbrugtlieb.
Anestaddat, -stadam, v. dim. fr. (anestet)
nu og da bruge lidt.
Anestästet, v. dim. (anestet) bruge gaitffe lidt.
Anestattet, v. fad. dim. (anestet) 1) lade
bruge lidt. 2) lade fig bruge lidt,
Anestet, v. a. (adnet) usurparc, bruge, be
nytte; muddag mielde a. ædnama burid,
med Maade bruge lordens ©ober.
Anestubme, -sturne, s. verb. (anestuvvat)
petitio, desiderium, Begja>ring, Attraa 1
anestumid biettalet, afflaa Begjcrringer,
Amidet, v. n duld esse sapore, ha?e ©mag
af Sodme, fmage spd.
Amma, nom. propr. viril. Arnundus, 2Tm=
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
