- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
39

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Avjo
Aute 39
)
Autenak, adv. Sv. per anteäpatiönem, for
lobe, paa Forhaand.
Mutetet, v. Sy. praevenire, komme fpr eller
forub for, forefomme.
Auto, s. Sy. = oavddo.
Autohaddat, v. fr. Sy. (autuhet) ofte undre
fig over,
Autohastet, v. dim. Sy. (autohet) undre fig
lidt over. Autohaccet, v. inch. id.
Autohet, v. Sy. wirari, undre fig over (— ov
duset).
Autos, adj. Sv. mirus, vidunderlig.
Autos, adj. Sv. pristinus, fordums,
Autsukt, adv. Sy. in antecessum, i Forveien.
Autu, adv. = ovto, semper, altid,
Autus, adv. B. = oudas; autus ja masit,
frem og tilbage,
Aucce, auce, 5. = avece.
Auvos, 5. — auvotes.
Auvotes, 5. Sy. cingidum quo rangiferi
tinguntur, Bcelte vaa Kjprerenen.
Auwe, s. H-, — ane.
Avas, avvas, adj. (dial.) — ravas.
Avastet, v. a. — ravastet.
Avda, adj. vedf. avda, pins, pudicus, dydig,
fcrdelig, paalidelig.
Avdadet, v. a. (dial) — audet.
Avdai, adj. vedf. avdas 1. avdajes — avda.
Avdaiduttet, v. fad. (avdai) gjøre dydig, fce
delig: siega lokkusak avdaiduttek ja hæ
jos lokkusak avdatuttek olbmuid, god
Lcesning gjpr Folk dydige, flet Lcesning gjør
dem udndige.
Avdaiduvvat, -duvam, v. n. (avdai) blive
dydig, fæbelig.
Avdaivuotta, -vuoda, s. (avdai) Dydighed,
Scedelighed, Skikkelighed.
Avdas, adj. (dial.) = avden.
Ävdäs, adv. R. = oudas.
Avdasmattet, v. fad. — avdaiduttet.
Avdasmet, v. comp. (avdai) blive dydigere,
ftikkeligere.
Avdasmuwat, -muvam, v. n. = avdasmet.
Avdatesvuotta, -vuoda, s. (avdatæbme) Udy-
dighed, Ustitkelighed.
Avdatuttet, v. a. (avdatæbme) bringe til at
blive udydig, ufkikkelig.
Avdatæbme, -tærne adj. vedf. -tes, pravus,
udydig, uftikkelig,
Avdda, avda, 5. — bavdda.
Avden 1. avdem, adj. desertus, ode; avd
demen saddat, blive ode.
Avdenvuotta, -vuoda, 5. (avden) Ldehed.
Ävdest, postp. B. = oudast.
Avdmunc 1. avtmunc 1. avdmus, autmus,
Avdna, avna, .5. furfur, Avne (jfr. sadÆo).
Avdogas, adj. = audogas.
Aveded 1. avjded, v. a. B. — ravastet.
Kassel, s. Lestris pomarina, bredstjer
tet Jo.
Ave-nuörre, n, propr. Joe. Havofund.
Avel, avvel 1. avel-arppo, subtemen laneum
et crassum, Isla’t nf tykke Uldtraade; avel
rnuorra, Trceet, hvorom Qflætten er fæftet.
Ave-rievsak, s. Larus eburneus, Ismaage.
Ave-ruwa, -ruva, s. siren, Haufrue.
Avfruvva, s. — ave-ruwa.
Avgoarta 1. augoarta, 5. conditio, pactum,
Betingelfe, Akkord,
Avir, avvir, s. cura, observatio, Dmforg,
Agt, Agtuaagivenhed; i ane avvira ing.
stegen, han bryder fig ikke om, vor ikke
nogen Ting.
Ävir, adj. li. amplus, spatiosus, vid, aaben.
Avirtesvuotta, -vuoda, 5. (avirtæbme) Om
forgsloshed, Ligegyldighed, Skjsdeslfished.
Avirtuttet, v. fad. (avirtæbme) gjøre W-
deslps.
Avirtuvvat, -tuvam, v. n, (avirtæbme) blive
ftjpbeslpß.
Avirtæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (avir)
negligens. ffipbesløS, omsorgslM.
Ävirvuot, s. B. (ävir) Vidhed, Aabenhed.
Avjai, adj. vedf, avjas (avje) hprig, grcesrig.
Avjaiduttet, v. fad. (avjai) gjøre hörig, græSng.
Avjaiduwat, -duvam, v. n. (avjai) blive hü
rig, græsrig.
Avjaivuotta, -vuoda, s. (avjai) Grcesrighed.
Avje, 5. faenum, §ø.
Avjehastet, v. n, (min. us.) leviter donnire,
flumre (= ajetustet).
Avjetesvuotta, -vuoda, 5. (avjetæbme) §0=
mangel.
Avjetuttet, v. fad. (avjetæbme) berpve Ho,
bringe nogen til at mangle Ho,
Avjetuvvat," -tuvam, v. n. (avjetæbme) blive
lens for Ho, komme i Hstinangel.
-tærne, adj. vedf. -te», (avje)
forn ikke har Ho, fattig paa Ho.
Avje-viesso, s. Holade.
Avjo, 5. foenum lacti immixtum, quo mitt/i
pascuntur, Ho der blandes i Moelt og gives
unge Kalve, Sod, logt af Multebcergrces
med Blomster,
Avjo, 5. acies, Eg: nibbe gåcai avjo ala,
Kniven faldt paa Eggen.
Avjoi, adj. vedf. avjos (avjo) forn har god Eg.
Avjoiduttet, v. fad. (avjoi) ftaffe Eg.
Avjoiduvvat, -duvam, n. subj. (avjoi) faa Eg.
Avjog, adj. vedf. avjoges 1. avjog; (avjo)
forn har god Eg; siega avjoges akso, en
Øje mcd meget god Eg.
Avjolassi,- adv. (avjo) mcd Eggen op.
Avjor, s. plioca. en Slags stor ©æl.
Avjosas, -saga, adj. (avjo) forn har Eg.
egget; grovte avjosas miekke, tveegget
Svcerd.
adj. Pi. — o udemus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free