Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•
Bai
baidna ærrasid, en ©rjgbom, som [mittet
andre: vidne i læk ura Online baidnam,
Vra’ndcvin har ikke besmittet min Mund;
gavpug baidnujuvvnj rottodavdast; Byen
bleu befa?ngt mcd Pest; suovast baidnujuv
vum, snüttet mcd Nog; gievdne biergoid
baini, Kjedelen gav Kjodet Afsmag; coalek
baidnek, kannene give Usmag; dal doai
vom burist baidnet, «o 0110 saltid bijam,
nu haaber jeg at fcette stcrrk ©mag paa,
naar jeg satter meget Salt til.
Baidno, baino, s. = baina.
Baigadet, v. mom. = spaigadet.
Baigatak, -tåga, s. (baiggit) = spaigatak.
Baigatas, s. = baigatak.
Bätgetet, v. n. = spaigetet.
Bäiggalet, v. a. — späiggalet.
Bäiggasaddat, v. fr. = späiggasaddat.
Bäiggasattet, v. fad. — späiggasattet.
Bäiggaset, v. n. = sj)äiggaset.
Bäiggat, c. n. = späiggat.
Bäigget, v. n. = spaigget.
Baiggit, v. a. = spaiggit.
Baiggot, v. a. = spaiggot.
Baigotallat 1. -taddat = spaigotallat.
Baigotet, r. /s/s/. = spaigotet.
Båikka, s. = boikka,
Baikkalagai, adv. (baikke) i Naboskab.
Båikkat, r. a. = boikkat.
Baikke, baike, s. 1. locus, ©leb, Tilholds
fteb, Plads (jfr. sagje); baikkasis vuölg
«’et, reise hjem; baikestes orrot, nære
Ijjemme; damanaga baikest, sammesteds el.
fammeftebs fra; damanaga baikkai, samme
steds hen. 2) pars, Tel; im oaidnam
buok boceuid, dusse baike, jeg saa ikke
alle Rensdyr, fun en Del; baikin son læ
maksam vælges, for en Tel har han be
talt sin Gjeld. 3. fere, circiter, omtrent,
omkring: daggo baikid 1. baikin golbma
vakko læ dassaci, det er saa omtrent 3
tiger fiber.; bæl’ viÆad viego baike, om
trent i 1 s dam baikin læ, saa om=
trent er det.
Baikohi, adv. = baikotagai.
Baikoi 1. baikui, adv. alicuM, paa nogle
Steder, sommesteds, her og der; baikoi læ
fal, i læk lavda, paa nogle Steder sindes
det, ikke overalt,
Baikotagai, adr. hue illue, hist og her, her
og ber; baikotagai læ siega jægel, hist
og her er ber god Mose; boares raisko
viesso, mi baikotagai læ mieskadam, et
gammelt forfaldent Hus, som hist og her er
raaddent.
Baildos, s. //os lad/s (nowts), færff Flodc
(jfr. bajeldas).
Baimadet, v. a. (d«im«n) curare, custodire,
rogte, passe.
Bai
Baimadægje, s. pers. (baimadet) Nogter,
Hyrde.
Baiman, s. pastor, Hyrde; rakis siello-bai
manacam! min fjære Sjcelehyrde!
Baimatet, v. a. = baimadet.
Baimen, s. = baiman.
Baimmat, baimam, v. a. = baibmat.
Baina, baidnaga, s. 1. color, fucus, Farue.
(©tøffet), haling, Sminke; baidnaga
oastet, kjobe Farve. 2) gustus, noget
som gtoer ©mag i Munden; adde munji
njalbine-baidnaga 1. njuovca-baidnaga!
a« mig en Mundsmaa!
Bainaset, v. tard. (baidnet) fåme i Mag,
Bainestästet, v. dim. (bainestet) farne ganfte
lidt, give ganfke lidt Afsmag.
Bainestet, v. dim. (baidnet) farue lidt, give
ltDt Afsmag,
Bainetästet, v. fad. dim. (bainetet) lade
sarve lidt, lade faa lidt ©mag af noget.
Bainetatte, adj. (bainetet) som laber sig
farne, farvelig, el, son: kan gives 2(ffmag.
Bainetet, r. fad. (baidnet). 1) lade farve
el. give ©mag. 2) funne farves, kunne faa
©mag.
Bainetægje, adj. = bainetatte.
Bainidästet, r. dim. (bainidet) lugte lidt ilde.
Bainidattet, v. fad. (bainidet), bringe til at
lugte ilde.
Bainidet, v. n. grave olere, foetere, lugte
ilde (= havsidet).
Bainidægje, adj. (bainidet) ildelugtende,
Baisadaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam, v.
fr. (baissat) svulme nu og da, hist og her.
Baisadet, r. Ss»?/. (baissat), svulme paa flere
nieder.
Baiske, 5. Larus canus, Strandmaage, ©ætng.
Baisko, s. plur. baiskok, Pascha, Paastc,
Baissadet, v. fad. (baissat) facere, ut tume
scat, elevare, bringe til at svulme, have,
loste; illo, ballo ja doaivvo baissadi inn
vaimo, ©læbe, Frygt og Haab bragtc mit
hjerte til at svulme; likko baissada olbmu,
tykken opblcpfer.
Baissalet, v. suhit. (baissat) i Hast svulme op.
Baissat, baisam, v. n. tumescere, svulme,
Ijæue sig, übmbe fig (jfr. bottat, bavddat,
bäddat); A-arra-suodna baissa, Aaren ft)ul=
mer; muodok baissam læk sust, hans
Ansigt er opfoulmet; sures daigge ja sures
laibbe baissek, Surdeig og ©urbr,ob Ijcetie
fig.
Baisto, s. sartago carni inassandae, Stege
p.mbe.
Baitas, adj. (baittet) obedicus, lydig.
Baitasvuotta, -vuoda, s’. (baitas) Lydighed.
Baitaset, v. n. a. (baittet). 1) stinne svagt.
2) varme langsomt ved Ilden,
Baitestet, v. dim. (baittet) 1) gaa lidt op
48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
