Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Basa
sahalam, giv mig Vand, gt jeg kan vaste
Hcrnderne,
Basaiduttet, v. fad. (bassai) gjore hellig,
Basaiduvvat, -duvam, v. n. (bassai) blive
Rettig.
Basakættai, 1) car. verb. (bassat) üben at
vaske. 2) adj. r>ebf. -kættes, uvaftet; ba
sakættes giedaiguim Vorrat, spise med
uvaskede §ænber.
Basaldagas, -gaca, s. dem. (basaldak) üben
Vasteklud,
Basaldak, -daga, $. (bassat) lacinia, abster
gendo servi&ns, Vaskeklud, Tvaage,
Basardet, c. n. brevibus passibus ire. trippe,
gaa mcd korte Trin (= dæbardet).
Basastallat, -stalam? v. imit. (basse) sanc
tum piumque se simidare. anstille fig, vife
sig Rettig.
Basastalle, s. pers. (basastallat) Hykler.
Basaset, v. tard. (basset) i Mag stege,
Basatästet, v. fart. dem. (bassat) lade vaste
lidt, som fnarefte vaske.
Basatatte, adj. (bassat) som lader sig Daffe,
som fan vaskes.
Basatet, v. fad. (bassat). 1) lade vaste,
2) lade fig vaske, funne vasteZ,
Basatægje, adj. = basatatte.
Basekættai, 1) car. verb. (Basset) üben at
stege, 2) adj. vedf. -kættes, uftegt.
Basetästet, v. fad. dem. (Basset) lade stege
lidt.
Basetatte, adj. (basset) stegelig.
Basetesvuotta, -vuoda, ,3, (basse) Vanhel
lighed.
Basetet, v. fad. (basset). 1) lade stege, 2)
lade sig stege, kunne stege?,
Basetæbme, -tærne, adj. vedf. -tes (basse’
vanhellig, som ingen Helg har; basetes
manno, en Maaned üben Helligdag.
«s//. (daBBet) daBstÄtte.
Baskaiduttalästet, v. dem. subit. (Baske) i
Hast gjøre lidt trangere.
Baskaiduttalet, v. fad. x,,/)//, (baske) i Hast
gjøre trangere.
Baskaiduttestästet, v. dem. — baskaidut-
testet.
Baskaiduttestet, r. /ad. dem. (baske) gjøre
lidt trangere.
Baskaiduttet, v. fad. (baske) angustiorem
facere, gjore trang, trangere.
Baskaiduvvat, -duvam, r. n. (baske) an-
M)’/. blive trangere.
Baskalmuvvat, -muvam, v. n. (baske)
baskaiduvvat.
Baskanet, v. n. (baske) — baskot.
Baskas, .3, (baske) reticulum minutis ma
«//is confectum, fmaabunbet Garn eller Not
(mods, galjas).
Bassa
Basskasmattet, v. fad. (baskasmet) gjore
trong, trangere,
Baskasmet, r. n. (Baske) augustum, an
gustiorem fieri, blive tvang, trangere.
Baskaset, c. aestim. (baske) nimis angu
stum aestimare, anse for trang, for altfor
trang.
Baske, adj. vedf. baskés. 1) angustns,
trang, fnæoer, smal (jfr. i overs, SBetnbn.
garste) baskes biktasak, tronge SUccbcr;
baskes uksa-raigge, trang Dpraabning ;
. baskes gæidno, vuodna, trang Sei, Fjord 1
baskes sagje, en 3nevring, 2) tenuis,
fin; siktijuvvum baskemus sivta cada,
figtet gjennem finefteStgt; baskes tierbme,
smaabundet Net,
Baskedet, v. a. (baske) angustiorem facere,
coardare, gjøre trang, trangere, knibe sam
men; calmid baskedet, knibe pinene sam
men; raige baskedet, gjøre Hüllet trangere;
suormak baskedegje, jeg fik Ncrglebid,
Basket, adv. (baske) trangt.
Baskevuotta, -vuoda, s. (baske) Tranghed.
Baskodallat, -dalam, r. fr. (baskodet) gjore
trangere (flere Ting),
Baskodet, r. fad. (baskot) = baskedet.
Baskok, -koka I. -koka, s. = baskas.
Baskot, v. n. (baske) angustiorem, tenuio
rem fieri, blive trang, trangere, fnever,
finere, træffe sig sammen; hawe oito ba-
skomen, Taaret synes at træffe fig sammen,
Baslagas, -lagaca, adj. (bas) upasselig,
Basma, s. (ol>sol.) crumena, Pung; dolla
basma, Ildtoipung,
Basme, s. triginta fila staminis telae, Afdeling
paa 30 Traade i Renningen i Verven,
Basotattet, v. fad. (basotet). 1) lade hel
lige. 2) lade sig hellige, kunne helliges.
Basotet, v. a. (basse) celébrare, consecrare,
hellige, helligholde, indvie; ibmeli vaimos
ja ebba kleines d, hellige Gud fit Hjerte
og hele Liv 1 basotuwum pappan, indviet
til $ræft; æpebasotet, uanhellige.
Basotkættai, 1) car. verb. (basotet) uden at
hellige, helligholde, indvie. 2) adj. vedf,
-kættes, uindviet; havddaduvvut basot-
Kittes ædaami, begraves i uindviet Jord.
3ieisepas.
Bassai, adj. vedf. bassas 1. bassajes, sanc
tus, hellig (mer end basse); ibmel læ bas
sai; buok bassamus baikke, det Aller
helligste, — Comp. bassab 1. bassajäbbo.
— Superl. bassamus 1. bassajämus.
Bassaivuotta, -vuoda, .3. (bassai) Hellighed,
Bassaladdat, -ladam, v. fr. (bassat) i Haft
60
Baskasmuvvat, -muvam, v. n. = baskas
met.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
