Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
U«380. 111 Bætte.
Bæsodak, .3. — besudak.
Bæsos, -soca, s. proles, Afkom, Kuld, Fststre,
Familie, bædnag b. Hundefpstre.
Bæssadak, -daga, s. (bæsse) — bæsos (men
iscer om Fugle) lodde-b. Fuglefostro.
Bæssadet, v. fad. (bæssat) emittere, flippe
mod sin Vilje, miste.
Bæssadet, v. a. (bæsse) nidificare, bygsse
Nede.
Bæssaiduvvat, -duvam, v. .3?,/)/. (bæsse)
blive forsynet med Ncrvcr.
Bæssalet, v. ,3«/)//. (bæssat) i Hast flippe bort.
Bæssamvuotta, -vuoda, s. (bæssat) aditus,
Adssangi juökke b. læ eaggujuvvum, en
hver Adgang er stoppet.
Bæssastallat, -stalam, v. v. (bæsse) brnssc
eller benytte Ncrver.
Bæssastet, v. n. = bæssastallat.
Bæssas, s. plur. bæssacak, pascha, Paasle;
vuostas bæssasbæivve, forste Paaskedassi
galle vakko ain læk bæssaeidi? hvormange
.Usscr er der endnu til Paaske? «o son læi
dabbe bæssacin, ba han »ar her i Pausten.
Bæssas, -88302, s. dem. (bæsse) lidet Stykke
Scener.
Bæssat, bæsam, v. n. élabi, solvi, aditum
nancisci} slippe fra, flippe for,flippe til, komme
til; manna-cuolmast 1. manna-vaivest b.
forloses; giddagast olgus bæssat, flippe ud
af Fcengflet; gæstegen, mastagen b. blive
nogen, noget kvit; bæna luovosen bæsai,
Hunden flap los; cuolbma bæsai, Knuden
ssik op; julgides, apides ala b. komme paa
Fpdderne, til fine krafter; jirmides ala b.
tomme til sine <3anbfer; papa sagaidi b.
faa Prcesten i Tale; sisa, olgus bæssat,
flippe ind, ud; i dal læk bæssamest 1.
bæssam-lakai rasta joga, nu kan man ikke
flippe over Elven; im bæssam borrat, jeg
fik ikke spise.
Bæsse, bæse, s. nidus, 3tede.
Bæsse, s. tunica betulae, Scener.
Bæsse-laibbe, s. Fladbrod.
Bæssel, adj. vedf. -sselis (bæssat) flint til
at flippe bort, üb, op; son læ hui bæssel
muorai åla, han er meget flink til at komme
op i Trcrerne. -sselvuotta, ,3. id.
Bæsse-litte, 5. Kar af Namer.
Bæsse-ratte, ,3. Ncevertragt.
Bæsse-roavtos, .3. se roavtos.
Bæsse-skuoppo, 5. Slire, Skede, Föderal af
Ncever.
Bæssetuttet, v. fad. (bæssetuvvat) bersvc
Nceveren.
Bæssetuvvat, -tuvam, v. subj. (bæssetæbme)
miste Ncrveren, blive uden Ncrver.
Bæssetæbme, -tærne, adj. vedf. -tes (bæsse)
noeverlFs, som ingen Ncever har.
Bæstamus, -musa, s. (blotet) nosset at U
fri, frelse, noget, som skal frelses.
Bæstar, s. Motacilla alba, Linerle.
Bæste, s. pers. (dostet) Befrier, Frelser,
Bæstekættai, 1) <"«)’. verb. (bæstet) uden at
fri, frelse. 2) adj. vedf. -kættes, ufrelst.
Bæstelet, v. subit. (bæstet) i Hast slafse lø,
6efri; bæstel vuogga erit guölest! tag
Krossen af fiffen!
Bæstem, s. verb. (bæstet) Vcfricn. greifen.
Bæstemættom 1. -mættos, adj. (bæstet)
som ei kan frelfe§.
Bæsteragas 1. -storages i. -ragas, s. =
bæstar.
Bæstet, v. a. liberare, servare, sri, bcfri,
frelse, redde: bæste min bahast erit! frels
os fra det Dnbe! i son læk bæstemest,
han kan itfe frelses.
Bæstetatte, adj. — bæstetægje.
Bæstetet, v. fad. (bæstet) 1) lade frelse.
2) lade fig frelse, kunne frelses.
Bæstetægje, adj. (bæstetet) forn laber fig
frelse, forn kan frelses; son læ bæstetægje
1. bæstetatte 1. bæstemest, han fan frelses.
Bæskalet, v. a. (bæsket) fmælbe, foraarsasse
©mcctb en enkelt Gang.
Bæskas, .3. crepitus, r/sus effusus, ©mælb,
Skoggerlatter.
Bæsketet, v. mom. (bæsket) fmælbe en enkelt
Ganss.
Bæsket, r. n. crepitum edere, caclnnnare,
fmælbe, give Knald, brydc ud i Skossger
latter; maid di bæskebetet? hvorfor skog-.
gerle I?
Bæskotet, v. mult. sincrlde flere ©ange.
Bæsse, 5. lardum, Spcrt.
Bætataddat 1. -tallat, -tadam, -talam, r.
Aett/)’. M.3,3. (l»wllet) blive bcdrassen,
forraadt.
Bætestet, v. dem. (bættet) bebrage lidt, jukse.
-stästet, v. dem. id.
Bætetet, v. fad. (dyttet) labe fig bebrage,
forraabe; dat olmai læ nu gavvel, åtte i
son bætet, den Mand er faa listig, at han
ikke lader fig bedrage.
Bætolas, -laga, adj. (bætto) fraudulentus,
fallax, bedragersk, falsk, svigagiig.
Bætolasvuotta, -vuoda, s. (bætolas) Svig
agtigljeb, Falskhed.
Bættalas, adj. (bættalet) som ofte bedrager,
bedragerifk.
Bættalet, r. fr. (dyttet) ofte bedrage.
Bættat, bædai, v. impers. aptum esse, hove
sig, passe sig, gaa godt an; «o læ borja
dak, de bætta cokkadet, naar man har
Bor, da gaar det an at stdde i No.
Bætte, s. pers. (dyttet) Bedrager, Forrcrder.
Bætte, bæde, .3. pectus polucris, en Fugls
Bryst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
