- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
119

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

119 Dalvve.
Dalkke.
Dalkke 1. dalkkje, dalke, .3. aer, tempestas,
Seti; garra dalke dagai, det blev haardt
Veir; vuöste ja miette dalkke, Mod- oss
Medvind.
Dalkkevuotta, -vuoda, s. (dalkke) tempe
stas, Veirlig, Veirlag; nævre dalkkevuofta
diti, for det flette Veirligs Skyld.
Dalkkot, dalkom, v. a. = dalkastet.
Dalkodet, v. cont. (dalkkot) holde van at
helbrede,
Dalkodægje, s. pers. = dalkastægje.
Dalkotet, v.fact. (dalkkot) 1) lade helbrede.
2) lade fig ’helbrede, kunne lceges.
Dalla, dala, 5. thalerus, numus uncialis,
en Daler.
Dallakanna, adv. B. — dakkavide.
Dallan 1. dallanaga, adv. jamjam, statim,
extemplo, ftra.£, i Øjeblilfct.
Dallas, -llaca, adj. (dalle) qui antehac fuit,
bnücerenbe, forhenvcerende.
valle, adv. tune, ba, bengang; nabbo dalle,
altfaa.
valliäet, v. (äallit) begunde faa fmaat
at vibrere.
Dallit 1. dällit, v. n. wbrare, vibrere, vife
fig anderledes eller fixiere end det er;
dengln dalle garra bæivadakkan, Landet
vibrerer i ftærlt Solftin.
Dallitet, v.fact. (dallit) bringe til at vibrere ;
aibmo dielko dalliti, Lüften bragte Blin-
ken til at vibrere.
Dallo, dalo, .9. praedium, villa, domus,
Gaard, Hus; stuora dallo must læ bieb
mat ja æletet, jeg har et stort Hus at føbe
og underholde.
Dallo-acce, ,3. §usfaber.
Dallo-barggo, b. Husarbeide.
Dallo-buoigge, s. rusticus, Vonde, en, forn
lever af fine Hcenders Arbeide, har Hus og
Familie.
Dallo-doallam, s. Husholdning.
Dallo-doalle, s. Husholder.
Dallo-fidnomus, s. Husgjerning.
Dallo-guoibme, F. Husfa?lle.
Dalloi, adj. vedf. -Nos 1. -llojis (dallo) forn
har mange Hufe eller ©aarbe.
Dallo-oappaladdam, s. Husbefog.
vallo-rafke, ,3. Husfred.
valniak, /c»<". Hjelmso i Var
anger,
Dalohas, adj. (dallo) som holder sig til Gaar
den, som holder fig fremme, huslig.
Daloiduttet, v. fad. (daloiduvvat) forffaffe,
forsyne med ©aarb, Hus,
Daloiduvvat, -duvam, v. subj, (dallo; faa
©aarb, Hus.
Dalo-ised, s. Husbonde, Hushcrre.
Dalolas, -laga, adj. (dallo) 1) som har
©aarb, Hus; jes dalolas olmai son læ,
hau er en Mand, som selu har ©aarb.
2) huslig; dalolas ællem ja ilok, husligt
Sit) og ©læber. -lasvuotta, s. id.
Dalostallat, -stalam, v. im it. (dallo) opf.orc
fig som ©aarbeier, agere Husbond.
Dalotesvuotta, -vuoda, s. (dalotæbme)
Husvildhed,
Dalotuttet, v. fad. (dalotuvvat) ber.oue Hus,
Gaard.
Dalotuvvat, -tuvam, r. subj. (dalotæbme)
beroves, miste, blive udeu ©aarb, Hus,
Dalotæbme, -tæbme, adj. vedf. -tes (dallo)
som ingen ©aarb, Hus har, husvild.
Dalo-æmed, s. Husmoder.
valsar, dalssar, s. et adj. vedf. -ssares
(dalssit) nugator, VrMler, vrpvlagtig.
Dalssai, adj. vedf. -ssas (dalssit) garrulus,
tilboielig til at fludre. urMlagtig.
Dalssit, v. n. garrire, nugari, flubre, vrMle;
son dalssisgodi vinest, han begyndte at
vrpvle i Fylla,
Dalus, -luca, s. dem. (dallo) Üben ©aarb.
Dalvadak, -daga, s. (dalvve) tidlig Vinter;
d. jakke, et Aar, ba der inbtræffer tidlig
Vinter.
Dalvaduvvat, 1. dalvaiduvvat, -duvam, v.
subj. (dalvve) overfaldes af Vinteren; dasa
dalvaduvaimek, her fik vi Vinteren paa os.
Dalvaset, v. aestim. (dalvve) 1) anfe for
Sinter, for altfor meget Sinter; dalvasam
am vuölgget, jeg finder, at bet endnu er
formeget Sinter til at reife. 2) perhiemare,
overvintre (min. us.)
Dalveg, adv. (dalvve) Ideme, om Sinteren.
Dalvek, dalvveka, s. 1) =
2) Laras hyperboreus, Hvidmaage.
Dalvvadattet, v. fad. (dalvvadet) lade blive
Vinter, bringe Sinter.
Dalvvadet, v. n. (dalvve) hiems appropin
quat, instat, komme Vinter, blive Sinter.
Dalvvasas, -Laga, adj. (dalvve) hibermis,
vinterlig, forn horer Sinteren til.
Dalvvat, dalvam, v. 11. (dalvve) 1) hiems
instat, blive Vinter: arrad dalvai, det
biet) tidlig Sinter. 2) perhiemare, ot>er=
vintre; dalvvim Karasjokki, jeg overvin
trede i Karasjok,
Dalvve, dalve, .3. hiems, Sinter; dalve son
dast oroi, Han forbleu Her Vinteren over;
madas si mannek dalvvai, be drage fydover
til Sinteren: dalve guövdel, Midtvinter:
ahnest juo- ’dalvve-habme læ, Himlen fer
allerebe vinterlig ud.
Dalvve-orrom, s. Vinterophold.
Dalvve-orrom-sagje, ,3, Vintcropholdsfted.
valvve-cuoZoll, -cuoSåoka, s. salmo hiber-
Dalot, adj. vedf. -tis 1. -his (dallo) = da
lohas.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free