Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Darme.
Darmetuvvat, -tuvam, v. subj, darnu
tæbme) blive raadlos, opgivet, gråe fig over
(af Anstrcengelfe) jfr, hærdotuwat.
Darmetæbme, -tærne, «s//, Debf.-tes(darbme)
kraftlos, opgiven, afmægtig, übafet.
Daroduvvat, -duvam, r. siihj. (därro blioe
norft, fornorsteo (om ©proa. ,
Darolas, -laga, adj. et s. (därro) norfk, Nord’
mand,
Darostallat, -stalam, v. ropt. darostet) nu
og da tale Norsk,
Darostästet, v. dem. darostei tale lidt v)torff.
Darostattet, v. fart. (darostet) 1. labe nogen
tale Norft. 2) ro be Norsthed i Udtale, bn)be
vaa Norfk,
Darostet, v. a. (darro) norvegice loqid, tale
Norft,
Darra, dåra, s. laminaria, Tare {— starra),
Darraget, v. n. — gärrat.
Darrai, adj. — dierrai.
Darra-lissa, s. Tarerive,
Darranet, v. transl resipiscere, fandfe fig.
fumme fig; son suorggani nu sagga åtte
i darranam bäöet, han bleu faa bange, at
han ikke fanbfebe at finde,
Darrat, daram, v. n. desipere, fremere, itke
fanbfe fig af Prede, fijælue af Sindöbevcr
gelfe, fnrife, rafe; Savl darai aitemin, S,
fnyfede med Trusler (jfr, vassolet).
Därrat, daram, v. n. haardne og stivne
(= gärrat).
Darréhallat, -halam, v. nmtr.pass. = dai]a
tallat.
Darrit, r. a. — dagi|at.
Därro, daro, 5. et adj. Norvagus, lingua
norvegica, Nordmand, Norfk, norff Sprog,
Därroduvvat, -duvam, v. subj. (darro) blive
norst i Sprog, gaa over til Noril,
Därro-giella, s. det norfke Sprog,
Därronjaddet, -njadam, f. n. (därro fmage
as Norfk, Hinge forn Norfk i Übtale.
Darro-ænam, 5. Norvegia, Norge,
Darsaget, c. transl. (darsas) blive tt)f.
Darsas, darssas, adj. = darssai.
Darssai, adj. vedf, -5525 (darsse) tt;ffalben.
Darsse, darse, s. crassus cornibusque cras
sis ac ramosis praeditus (de tarando)
En, forn er tykvokfen og har tykke Horn med
mange Tinder, en Tykstik om Renen ; darsse
coarvag boaco, tykhornet Ren, mobfat:
njarbes-coarvag boaco.
Darvatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
co)?/, (darvvanet) arbeide paa at faa til at
klcebe ved, l)ænge fast; mon viggim daid
okti d. mutt« æi darvvanam, jeg fogte at
faa dem til at hcenge fammen, men de vilde
itke.
Darvedaddam-vikke, ,?, inorbus tårandorum,
quo intestina cum costis aut cutis cum
Dåsa.
ven Tygdoin hos Renen, at
noget af Indvoldcnc gror fast til Ribbenene
eller at Tkindet aror fast til faa dct
ei glider.
Darvvadet, y. instr. (darvve) picare, tjære
til, befmore mcd Tja’rc,
Darvvai, adj. vedf, -was, pice dbundans,
fuld af tjære, tjæret.
Darvvanaddat, -nadam, p. fr. darwanei
nogle ©ange, af og til fastne, blive fjængenbe
ved,
Darvvanästet, v. den), (darvvanei ioni fna
reste blive langende ved,
Darvvanattet, v. fart. (darvvanet) 1 1 bringe
til at hcrnge faft ved, at blive hängende ved,
% labe fig dertil bringe,
Darvvanet, v. transl. adhaerescere, blive
Ijængenbe faft ved, klcrbe ved, fastne, fmitte ;
njuovca darwan guobmai, Tungen tlcrber
ved Ganen; i addam mi suorbma-gæccai
darvvani, han gat) ille faa meget, som kunde
Ijænge ved Fingerfpidfen; dust darvvaui
munji dat davdda, af dig bleu jeg fmittet
med den Sygdom,
Darvvanæbme, -næme, s. verb. (darvvanet)
Klcrben ved, Vedhcengen,
Darvvanægje, adj. darvvanet"’’ vedhcengende,
fmitfom,
Darvvat, darvam, v. o, (darvve) — darv-
vadet.
Darvve, darve, s. 1) pix, tjære. 2) —
doarvve.
Darvvit, v. a. adhaerentem reddere, fæfte,
flæbe til,
Darvvitaddat, -tadam, v. fr. = darvatallat.
Darvvitatte, adj. (darvvitet) font tan fast’
klwbes,
Darvvitartet, v. fad. (darvitet) 1) lade tla’be
fast, 2) funne kla’beZ fast,
Darvvitet, v. a. = darvvit.
Das, adv. R. Uerum, atter,
0232, All pron. dem. dat.
Dasadet, v. cont. (dassat) nu og ba stelle
vaa Vrandene eller Veden paa )lden, faa
den brcrnder bedre, ffgoe; d. dola, rage op
i Ilden,
Dasaiduvvat, -duvam, r. subj. ,
sedari, fpagne, blive rolig (om Dyr’ give
fig, stilne (om leiret ,
Dasasde, adv. qualitercitnque, faa forn faa,
faa midt imellem, faa la la,
Dasasmuvvat, -muvam, r. subj. classe
jænneé, blive joevn, jæunere, tigere.
Dasastallat,-stalam, v. fr. (dassat) ofte stelle
lidt paa,
V2525t25tet, ,’, </,’//,, stelle ganite
lidt paa.
Dasastet, v. dem. (dassat) stelle lidt paa,
Dasas, -saca, adj. uuvcerende — dalas.
123
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
