Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Deik
Davra 127
Davraget, v. transl. = davrrai.
Davrralet, v. subit. (davrrat) i Hast krolle.
frufe fig.
Davrrat, davram, v. n. curvari, inflecti,
krolle, krympe fig, frufe fig og trutne (forn
$jøb og Fisk, der foges; jfr, savrrot).
Davrro, s. (davrrat) En, forn frotter sig (f. Eks,
Fift under Kogmng).
Davrus, s. B. socius, Kammerat,
Davsatet, v. fad. (daksat) labe forfoinbe.
Davtagästet, r. dem. (davtaget) blive lidt
trenet og haard.
Davtagattet, v. fad. (davtaget) gjøre trænet.
Davtaget, v. transl. (dakte) = daktat.
Davtak, -taka, s. (dakte) herba exarida,
en aldeles fortorret, trænet Plante,
Davtasgas, adj. (dakte) benig,, bcnfuld (—
daktai). -gasvuotta, s. id.
Davtas, -taca, s. dem, (dakte) übet Ben,
vavtetsedme. -tærne, adj. vedf. -tes (dakte)
benlps,
Davcadet, r. cont. (davccat) fmaaro, kare fig
frem.
Davcas, adj. (davceat) segnis, langfoni. træg;
davcas læ su sukkam-lake, hans Muade
at ro paa er tra’g.
Davcatatte, adj. (davcalet) forn kan hvccsfes,
brynes.
Davcatet, v. fact. (davccat) 1) labe f)uæ§!e,
lade kare fig frem, 2) kunne hucrssco, oære
muligt at fare fig frem.
Davcéa, davca, s. cos, qua ferrum acuitur,
Bryne.
Davccat, davcam, 1) v. a. acuere. hucesfe,
bryne (= sagjet). 2) cuneta11ter procedere,
kare fig frem, ro langfomt; hæjos sukke
davcca, en, forn ror baatligt, karer sig frem
(= stavccat).
Davccot, davcom, v. a. = davccat.
Davvanaddat, -nadam, v. cont. (davvanet)
komme længer og længer ud fra Stranden,
lcrnger ud tilhavs (om flere).
Davvanästet, v. den/, (davvanet) komme lidt
længer ub tilhavs.
Davvanet, r. transl. (davve) a litore in
altum discedere, komme, beucrge fig leenger
ub fra Lund, ub tilhavs; vanas davvani
gaddest, Banden drev fra Stranden, tilhavs.
Davve, adj. et s. boreali*, plaga borealis;
davvebiegga, Nordenvind. — Conip. daveb.
Superl. davemus; Same-ænam læ dave
mus ænam, Finmarken er det nordligfte
Vanb; davas ja lulas, mod 9torb og mod
Syd.
Davvelagast, adr. (davveli) lidt langer i
Nord end. lidt lcengcr ude fra Lund end.
DavvelÄzZi, adv. (davveli) lidt tenger mob
Nord, lidt langer ub fra Land.
Davveläkka, adv. = dawelag^i.
Davveli I. -le, adv. et postp. (davve) ad
locum borealiorem, guam ; ad locum a
litore remotiorem, quam: langer mod
Nord, længer mod 9£orb end. nordenfor,
længer ub fra Land end; olmai vare dav
veli sirdi, Rauben flyttede norbenfor Rei
bet; doalvo vadnasa lassa davveli, bring
Banden übenfor Skjcrret,
Davvelist, adv. etpostp. (davve) loco borea-
Hori, loco a litore remotiore, quam, län
gere Nord, norbenfor, længere ude fra Land;
son assa mp davvelist, han bor norbenfor
mig.
Davven, adr. (davve) in plaga boreali, ah
plaga boreali, i Nord. fra Nord: ja si
galggek boattet nuortan ja oarjen, ja
davven ja lullen, og de stulle komme fra
Men og Pesten, fra Norden og Sonden,
Davver, s. moneta, opes, tliesauri. Mynt.
Gods, Skatte, Liggendefcr; davverak susl
læk «»Hornis han har store Midler.
Davverkættai, adj. vedf, -kættés (davver)
forn ingen Ätidler har, uformuendc.
Davverægjai, adj. 11ebf. -ægjas, (davver)
formuenbe, ria.
De, adr. tinn, time, faa, ba, nu; vuost vay
muttom gaska ja de cokkani, førft gik
han et Stykke og faa fatte hau fig; de son
vastedi, da fvarede han; de æska jægadi,
ba forft adlod l)an; die de, faa er det, ja.
Debardet, r. n. = dibberdet.
Deble, s. (dial.) macula, Flcek,
Deddui, adj. vedf, -ddus (dæddo) pondero
sus, tung; appar d. cace alde govddot,
altfor tung til at flydc paa Bandet,
Dedduhallat, -halam, v. neutr. pass. =
deddut.
Deddujakkés, -jakkas, adj. (deddut) forn
ofte har Mareridt.
Deddut, deddum, deddujim, v. n. Cdæddet)
1) pressi, pressioni succumbere, blive
trykket, ligge under for Tryk. 2) nocturna
incubi suppressione vexari, have Mareridt.
Deddutet, v. fact. (deddut) foraarfage Tryt,
afstedkomme Mareridt.
Deddutægje, s. pers. (deddutet) incubus,
Mare (= dædalm).
Dedvot, v. a. = dædvot.
Dego 1. degos, conj. quasi, som om; orro
munji, dego mon lifcim su ouddal oaid
nam, det forekommer mig, forn om jeg havde
feet ham for; dagai jeeas, de.u’u jabmam
lifci, han anstillede fig, font om han var
bpb.
Deiggat 1. deigjat, v. 11. = dæiggot.
Deig«, adv. (dial.) ibi, der.
Deikebuid, adv. (deiki) normere hid.
Deiki 1. deik 1. deike 1. deki 1. deika 1.
dieke 1. dek, adr. Inn:, hid; dokko deiki,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
