- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
165

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

165 Dævka.
Dærva,
i
Dærvaset, v. a. aestim. (dærvas) anse for
sund, frist.
Dærvataddat, -tadam, v. fr. (dærvatet) hilse
paa flere dærvataddat ustebides, l)ilfe paa
sine Venner.
Dærvatet, v. a. salutare, l)ilfe cl. sige dærv
van til Nogen (= buorastattet); si dærva
tegje su gonagas-namain, be l)ttfte am
med Kongenavn.
Dærvvan, adj. se dærvas.
Dærvvot, dærvom, v. a. = dæctvot.
Dærvvuotta, -vuoda, s. salutatio, salus, Hil
sen (f)t;ppigft i Plur,) Helbred, Velbefin
benbe; cælke sudnji dærvvuoctaid must,
hils ham fra mig! ærro-dærvvuotta, Af
skedshilsen, Afsked; go mi læimek valddam
ærro-dærvvuoctaid gutteg guiminæmek,
da vi havde taget Afsked med hverandre:
vafhe ja dærvvuodak gullujek, der hMes,
rt)gte§ Fred og Sundhed: dærvvuottan
buokaidi! velbekomme alle!
Dæsta, s, respectus, ratio, Agt, Henfyn;
dæstaid adnet mastege, tage Hensyn til
Noget, Notis as noget; lifcim galggam
almaken væha dæsta adnet aast, maid
son celki, jeg skulde bog have taget lidt
Hensyn til det, han sagde ; im ane sust
maidegen dæstaid, jeg tager ikke noget
Hensyn, bryder mig ikke om ham.
Dæsasmuvvat, -muvam, (dæsse) v. suhj.
blive spcedlemmet, tynd, ussel.
Dæsaset, v. aestim. (dæsse) anse for fpced
lemmet, for veg.
Dæskalet, v. a. (dæsket) = doaskalet flåa,
kaste, flippe noget en Gang faa det klasker.
Dæskas, .3. Klask, = doaskas.
Dæskasuttet, v. fad. (dæsket) kline paa
mcd Klask (f. Eks. Lere paa SSæg).
Dæskasuvvat, -suvam, v. subj. (dæsket)
klines, klastes paa.
Dæsketet, r. mmi?. (dæsket) en enkelt Gang
give Ilaflenbe Lyd, falde med Klafk,
Dæsket, v. n. = doasket, klaste.
Dæskodallat, -dalam, v. a, = dæskotet.
Dæskodet, v. a. klemme til, klemme fammen;
dæskodam cagid ja dæskalam daid, jeg
klemmer fammen Sneboldc og kaster dem,
faa det Ilaffer.
Dæskot, v. a. (= doaskot) Ilafle, kline paa
med Klask, bage, forme Brpd.
Dæskotet, v. a. (dæskot) baffe til, smore til:
dæskotet cagid sæine vuöstai, kaste Snc
boldc mod Vcrggen med Klask.
Dæsse, adj. vedf. dæses, molli et tenello
corpore, fpæbtcmmet, veg, svag (mods.
stulkkoi).
Dæssevuotta, -vuoda, s. (dæsse) ®pæblem=
methed, Veghed.
Dæssodet, v. fad. (dæsse) gjøre fpæblemmet,
tynd, veg.
Dæssot, dæsom, r. w. (dæsse) blive spcrd-
lemmet, veg.
Dætes, dættas, adj. = divtes.
Dætesvuotta, s. = divtesvuotta.
Dættaset, adv. = divtaset.
vseta 1. dætag 1. dæda, adv. simul, eodem
tempore, just, netop, i det samme (= aito de);
jur dæta go mon 818«, bottim, netop i det
samme eg kom ind.
Dæcalages, -laggas, s. lacerta, vip&ra, Øgle,
Firben.
Dævda, dævddaga, s. (dævddet) explemen
tum, Fyld, Paafyld, Noget at udfylde det
manglenbe mcd, hvor ber mangler noget
paa fuldt Maal,
Dævdadus, -ausa, s. (dævddet) Opfyldelfe.
Dævdaset, v. tara, (dævddet) langsomt, i
Mag fylde, opfylde.
Dævddalet, v. co»/, (dævddet) holde paa at
fylde, fylde flere Ting,
Dævddamus, -musa, s. (dævddet) noget,
som stal fyldes.
Dævddemættom, adj. (dævddet) uopfyldelig.
Dævddet, dævdam, v. a. complere, explere,
fylde, opfylde, paaføre; ibmel dævdasi du
litte! Gud fylde bit Kar! son devdi littid
ravdai dassai, han fyldte Karrene lige til Ran
den; raigge galgga devddujuvvut, Hüllet
flat fyldes. Kastestil; moras læ dævddam
min vaimoid, Sorg har fyldt vore Hjerter;
bagjel mære dævddet, overfylde: loppa
dusas d. opfylde fitSøfte; gutte lagamugas
rakista, son læ dævddam laga, hvo forn
elsker sin Ncche, han har opfyldt Loven:
devddujubmai buktet, bringe til Opfvldelfe;
guttemus dist matta mange suddo mv
ala dævddet? hvo af eder kan paafore mig,
overbevise mig om nogen Synd?
Dævdekættai, 1) car. verb. (dævddet) üben
at fylde, opfylde. 2) adj. vedf. -kættes,
ufyldt, uopfyldt.
Dævdestet, v. dem. (dævddet) fylde lidt,
Dævdetatte, adj. (dævdetet) som fan fyldes,
opfyldelig.
Dævdetet, v. fad. (dævddet) 1) lade fylde,
opfylde. 2) lunne fyldes, opfyldcs.
Dævdetægje, = dævdetatte.
Dæverdet, r. a. (dial.) abortum facere,
abortere (om Dyr).
Dævés, dævvas, adj. rerus, sand: æi dak
læk dæves sagak, det er ille sande Ester-
retninger.
Dævkad, adj. vedf, dævkis 1. dævkas, ob
scurus, infuscatus (de metallis), fuscus
facie, dunkel, anlpbcn (om Metaller), mort«
’laben (af Ansigt). blegblaa (af Frost),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free