- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
182

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fuorka.
Fuorkanak, s. plur. Älsine media L. Vas
arve.
Fuorke, s. Sv. jocus, risus, Sfjccmt, Sotter.
Fuorkes 1. fuorkok, adj. Jepidus. jocosus,
morsom, i’kjcemtsom.
Fuorra, fuora, ,3. meretrix, Hore, Skjpge.
Fuorrai, adj. vedf. fuorras, (fuorra) horagtig.
Fuorravuotta, -vuoda, s. (fuorrai) adulte-
rium, Hören,
Fuos! interj, apage! Pak big, vcek mcd big!
fuos dokko! vcek der!
Fuos, fuoga, s. homo misellus, Staffel;
oarbes manna-fuos, et ftaffels forælbreloft
Barn,
Fuovva, fuova,.?. Sy. mogna hominum turba,
en stor Hob Folk.
Furrusakkés, -sakkas, adj. (furruset) til’
boielig til Hor, horagtig,
Furruset, v. n. stuprum committere, bebriue
Hor, hore,
Furrusæbme, -sæme, s. verb. (furruset)
Hören, Horeri,
Furrusægje, 1) s. pers. (furruset) Horkarl,
2) adj. som bedriver Hor.
Fædde, fæde, ,3. (= vædde) tennes radicidae,
fibrae. lange tpnbe Trcerodder, Tceger, der
bruges til at forarbeide sToug og Kurve ai;
fædde-gaidno, Reb af Trcerodder.
Fæddes, adj. (fædde) flexilis, boietig, feig.
Fædes, fæddas, s. (fædde) JGmne til Reb
af Trcerodder.
Fæddo, fædo, .5. = fuo<Mo.
Fægqat, v. n. = fagi]at.
Fælla, ,3. incola terrae septentrionalis, 9?orb=
farer, Nordlcrnding,
Fælla-gædge 1. færra-gædge 1. hællo
gædge, ,3. tabula lapidea, en stor flad Sten,
Helle, der bruges som Underlag i Peis cl. Don.
Fællat, fælam, v. n. (dial.) = færrat.
Fængga, fænga, .3. sclopeti alveolus, §O=
panbe; fængga-raigge, Fcengehul.
Faengga-vänäs, 5. cymba, quae in puppi
casidam habet, Vengbaad, Baad med Kahyt
oncr Bagstavnen.
Fænsel, s. puerperium, Barsel, mv «lika
fænsel vuöllai gåeåi, min Kone faldt i
Barselseng,
Færjké 1. .3. (dial.) poples, 3lummet
bag Knceet, Hase.
Færadet, v. co)?/, (færrat) holde paa at tælje
eller tildanne noget med offe.
Færan, færran, s. (færrat) ascia. j2kse til
at tælje med, Tceljepkse.
Færra.
Færan, færrana, ,3. Casus, eventum, Tildra
gelse, Begivenhed: buok oudalas færranak,
alle tibligere 33eguienl)eber; son muittali
matke færranid, han fortaltcNeisetildragelscr.
Færastak, -staga, s. (flennt) 1) Tcrljespon,
2) det Sted paa et Trer, hvor noget er tæljet af,
Færastet, v. dem. (færrat) teelje lidt, som
fnarefte.
Færatet, v. fart. (færrat) lade tælje.
Færjo, s. = værjo.
Færkastet, v. dem. (færkkot) hugge lidt, som
fnarefte 33rænbeoeb.
Færkkolet, v. subit. (færkkot) i Hast hugge
Brcendeved,
Færkkot 1. værkkot, færkom, v. a. ligna vel
ramalia minutim covcidere, hugge Smaa
ved, Brcrnde, smaahugge Kviste og"@rene til
Brcrnde: velgo læk ferkkum 1. ferkkujum
muorak? er der noget smaahugaet Ved
igjen? færko munji males-muoraid! hug
mig Brcrndeved! go læm maddatam muo
i-aid ja gæsasam smakkomuor duökkai
ja skuolkkam coskaid erit, de færkom
buok smavesen, naar jeg har rodhugget
Trceer og draget dem til Huggestabben og
afhugget Rubber, saa hugger jeg alt fmaat.
Færkodet, v. cont. (færkkot) i Mag hugge
Smaaved,
Færkon, færkkona, ,3, (færkkot) 01fe til at
hugge Smaaued med,
Færkotatte, adj. (færkotet) som kan fmaa
hugges,
Færkotet, v. fad. (færkkot) 1) lade sinaa
hugge, 2) lade fig eller kunne fmaatjugges.
Færkotægje, adj. = færkotatte.
Færra 1. færa, adv. — cunque, — Übet,
som helst: færragutte, hvosomhelst; færra
gæsagen addet, give til hvemsomhelst; fær
rami, huadsomhelst: mi dokke færramanen,
som buer tit hvadsomhelst! færragoggo, huor
somhelst.
Færraboattet, -boadam, v. n. amitti, perdi,
intercidere, komme bort, mistcs, tabes.
Færragussat, -gusarn, v. factit. (færrat)
va’re beffjæftiget mcd at tælje.
Færralas, adj. (færrat) titbpjetig tit at t«lje
paa åtte Ting.
Færralet, v. subit. (færrat) i Hast tætje.
Færramus, -musa, s. (færrat) noget, som
skal tætjes, noaet at tætje.
Færranussat, -nusam, v. n. perdi. interci
dere, forkomme, gaa tilspilde: cokkijeket
baccam bittaid coakkai, amas mikkege
fæi-ranussat, Joh. 6, 12.
Færrat 1. værrat, færam, v. a. securi ant
cultro levigare, tætje, tilhugge mcd
elter stor Kniv.
Færrat, færam, r. n. (dial) perire, komme
bort, omkomme.
182
Fuocco, .<?. — fuodno.
Furffo, s. = farffo.
Furrudak, -daga, s. (fuorra) aduMerium,
Hor, §oreri.
Færahas 1. -tas, -hasa, s. (færrat) = fæ
rastak.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free