Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dilla. 227 Gilvo.
15*
Gillasuttet, v. fad. (gillasuwat) lade stege
eller loge Übt; g. mone, blodkoge et 2-Gg.
Gillasuwat, -suvam, v. n. — gillaset.
Gillat, gillam, gillajim, v. a. 1) snstinere,
taale; i son gilla garra jukkamusaid, han
taaler ikke [tær1e Drikke: gillakgo vare bagjel
vas3et? taaler du at gaa over Reibet? illa
gillastuvai cace, dal gillasgodi buörebut,
han havde ondt for at taale Soen, nu har
han begrubt at taale den bedre; su calmek
Vi gilla cuovgas, hans Aine taale ikke
Lyset; giksasuvvat ja Fillet, lide og taale;
don galle gillak olbmuid oaidnet du lusa
boattemen guoros giedai, du taaler nok at
se Folk lomme til dig med tomme £>ænber;
ærrasi hægjovuodaid gillat, bære over med
andres ©lrobeligl)eber; dam olbmu im mate
gillat, det Menneske kan jeg ikke like, for
drage. typati, lide; bahaid gillat, lide onbt;
rangastusaid, davdaid, hæde Allist, lide,
udstaa Straf, Sygdomme, Noo ; gillam læm
ollorak, jeg har gaaet igjennem, doiet mangt;
mon fertig im Fillet su diti, jeg maatte bøbe,
unbgjælbe for hans Skyld. 3) velle, dignari,
lubet, gide, nærme; im mon gilla likkadet,
jeg giber ikke rM mig; go gillacak addet
10 sp., de vuövdam, nænner bu at give 10
Spd., saa stal jeg fælge.
Gillatallat, -talam, v. cont. (gillat) holde üb;
fertim g. vai gærgam, jeg maa holde ud
for at blive farbig.
(°iUl,tet) udholdelig, fordrage
lig; i ällt livöe det vilde ikke vcere
at udholde.
v. /aci’. lade taale, lide, ud
holde.
-vaZ3, (Fillet) udholdende;
gierddavasak ja gillavagak galgaseimek
læt, vi stulde oære taalmodige og ud
holdende.
Gillavasvuotta, -vuoda, s. (gillavas) Üb=
holdenhed.
Gillés, adj. vedf, -llésis, flittig, ftræbfom.
Gilli, adj. rebf. gillis, (gillat) 1) som holder
godt ud. 2) flink, flittig (= gillajakkes).
(tillit, v. n. (dial.) = Filial.
Gilljo, s. (Filhot) en Slags Gaas.
Gilljo, s. pers. et adj. (gilljot) brplende; g.
legjon, brplenbe Søre.
Gilljol, adj- uedf. -lljolis, (gilljot) flink til at
hidse Hunde paa.
Gilljolas, adj. (gilljot) tilbpielig til at l)ibfe
Hunde paa.
Gilljolet, v. sitbit. (gilljot) 1) brole sn Gang.
2) hidse sn Gang"
Gilljomus, -musa, 6’. (gilljot) noget at l)ibfe
Hunde paa.
Gilljot, giljom, v. n. 1) mugire, brolc,
2) immittere (canem) hidse; g. bædnagides
ælo ala, hidse Hundene paa Hjorden.
Gilljovas, -våga, adj. = gilljo.
Gillo, gilo, s. = gielo.
Gilloi, adj. vedf, gillos 1. gillojes, (gielo)
rig paa Blodklumpe.
Gilloiduttet, v. fad. (gilloiduvvat) bringe til
at blive fuld af Klumpe,
Gilloiduvvat, -duvam, v. subj. (gielo) blive
klumpet.
Gillostet, v. dem. (gillot) løbe lidt sammen.
Gillot, gillom, v. n. 1) coagidari, lk<be sam
men (om Blod). 2) minari inter se arti
bus magicis, med Ord og Lader true hin
anden med Trolddom (om Noaider); noai-
dek gilloiga oktasæsga, Noaiderne truede
hinanden.
?.’. (gillot) lade lobe sammen.
Gilot 1. -k, -giloha, s. en üben Torsk, Titling;
gilok-saidde, en middelmaadig Sei.
Gilppadet, v. instr. (gilppe) fætte Hank paa
(en enkelt Gjenstand).
(Klippe, gilpe, s. ansa, Hank, fæftet med %xæ-
nagler (jfr. vuosse, lernhadde paa Gryde,
Kobbcrkjedel); gilpe æbbari rakadam, jeg
fætter Hank paa Mmberen.
Gilppedet, v. cont. (gilppe) fætte Hank paa
(flere Gjenstande).
Gilppe-æbber, s. Hanke-Mmber.
Gilva, gilvvaga, s. semen, germen, Sced,
Übfceb, %xø, Spire, Plante; soappamættom
vuoda gilvvagid vaimoidi gilvvetjaa Ufor=
ligelighcds Sced i Hjerterne; illa gilvvagides
son fastain oaggo dam bældost, hllN faar
neppe Übfæben igjen paa den Siger.
Gilvaset, v. tard. (gilvvet) saa i Mag.
Gilvestet, v. dem. (gilvvet) saa lidt.
Gilvetet, v. fad. (gilvvet) 1) lade faa. 2)
lunne saaes.
Gilvohaddat, v. n. — gilvotaddat.
Gilvold, adv. — gilvvoi.
Gilvoldattet, v. n. properare, praeoccupare,
skynde fig, ile forub forat naa, erholde;
gilvoldattim dokko, gosi legje ænemus
luobmanak, guoibmam oudast, jeg styndte
mig did, ()ror ber var mest Multer, foran
min Ledsager; gilvoldattim buöremus mur
jid erit, jeg styndte mig og plulfebe bort de
bed ste Sær.
Gilvotaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
n. (gilvvo) certare, lappe§; gilvohaddaba
snadda læ barokäbbo, de to lappet om,
hvem der er hurtigst,
Gilvotallalas, adj. (gilvotallat) tilbpielio, til
at kappes.
Gilvotet, v. cont. (gilvvo) vedblive, holde
paa at tilegne sig forub, tilvende sig ved
Kaplob; gilvotim buok baikin buöremus
murjid guoibmam oudast, jeg styndte mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
