Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hapo
Hama 287
)
Hamaiduvvat, -duvam, v. subj. (habme) faa
bebve Udseende.
Hamalas, -laga, adj. (habma) forn har et
godt Udseende i ik dal læk nu hamalas
Fo ouddal legjik, du ser ilke saa godt ud
nu som før.
Hamalasvuotta, -vuoda, s. (hamalas) godt
Udseende.
Haman, 5. portus, Havn.
Hametesvuotta, -vuoda, s. (hametæbme)
Uanselighed af 3)dre.
Hametuttet, v. fact. (hametuvvat) berøce
godt Udsccnde.
Hametuvvat, -tuvam, v. subj. (hametæbme)
miste fit gode Übfeenbe, 3)bre.
Hammer, .5. (dial.) — hobran.
Hamna, F. — haman.
Hametæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (habme)
uanfelig af s)bre.
Hämolas, -laga, adj. (häbmo) peculiore
cibi genus appetens, lysten, begjcrrlig ester
enkelt Sort Mad, Lcekkerheder (om frugt
sommelige Kvindcr).
Hämolasvuotta, -vuoda, s. (hamolas) Be
gjccrligljeb, Lnstenhed ester Lcekkerheder.
Hämostallat, v. a. (häbmo) H’. appetere,
concupiscere, vcere lysten efter noget.
Hamotojo, 6’. Sy. — amadagjo.
Hampet, v. n. Sy. latrare, gjø, jage gjøenbe
efter noget.
Hampa, s. cannabum, Hamp.
Hampok, 5. plur. cannabum, Hamp.
Hamsadet, v. mom. (hamsot) en enkelt Gang
glæffe, bide efter.
Hamsalet, v. a. (hamsot) terrere, skrcemme.
Hamsastet, v. dem. (hamsot) glceffe, bide
lidt efter.
Hamse, 5. Kn. rictus, fauces, Gab, Kjceft.
Hamsodet, v. cont. (hamsot) holde paa at
bide, gloeffe efter.
Hamsolas, adj. (hamsot) tilbøielig til at bide,
bidsi.
Hamsolet, v. subit. (hamsot) i Hast bide,
glæffe efter.
Hamson, s. (hamsot) En, som er tilbøielig
til at bide, en bidsk En.
Hamsot, v. n. terrorem incutere, bevcege
Armene el. Trsien for at ffræmme.
Hamsot, v. a. morsu petere, bide, glceffe efter.
Håna, 5. ex pelle confecta et calceo adsuta
ansula, in quam ligamen calcei inseritur,
en Üben Skindhempe paa Montagen, hvori
Komagbaandet fo?fte§.
Hanak, -naha, s. — håna.
Hanar, s. (hanes) en gjerrig En.
Hanastallat, -stalam, v. n. avaritia teneri,
vise sig, opfere sig gjerrigt.
Hanaset, v. aestim. (hanes) anse for gjerrig.
Hanes, hadnas, adj. avarus, gjerrig, (jfr.
coasse, visu, divas); hadnasést golbma
skillig gukka bistek, for den Gjerrige varer
tre Skilling længe.
Hanesvuotta, -vuoda, 5. (hanes) avaritia,
Gjerrighed.
Hangastet, v. a. (dial) appetere, cupere,
desiderare, onske, attraa, ville have, ville
kjobe noget.
Hanggot, hangom, v. a. (hangon) foenum
furca colligere, kaste Hp op med £øgaffel;
hænggot gulid ja hanggot suinid, hcrnge
op Fisk og kaste op $ø.
Hangon 1. hengon, hanggon, s. 1) furca
foenaria, £>øtr)r>. 2) pertica, qua pisces
suspendunt, ©tang til at hcrngc op Fisk med.
Hangotet, v. fad. (hanggot) lade lafte $ø op.
Hanketet, v. mc»/)?, (hankket) en enkelt Gang
stpde fig, ffafc imob.
Hankkalet, v. subit. (hankket) ftøbe, slåa en
enkelt Gang.
Hankkaset, v. n. (hankket) blive ftøbt, skaket
(jfr. sildna§uvvat, salkaåuvvat).
Hankke, hanke, 5. = håna.
Hankket, bantam, v. n. offendere ad ali
quid, impingi alicui rei, stpdc sig mod
noget, skakes imod; h. gedgi vuöstai vuöje
dedin, ftøbe sig, skakes imod ©tene under
gjøringen.
Hankkit, v. a. in sarcinam constrmgere,
binde sammen i Knippe.
Hankotet, v. fr. (hankket) ofte ftøbe, skake
noget mod en Gjenstand.
Harma 1. kænna, R. — kættai.
Hanno, n. propr. vir. Johannes, Hans.
Hanodak, -daga, s. (hanes) avaritia, Gjer-
righed.
Hanotallat, -talam, v. n. — hanastallat.
Hanjqa, haqa, s. Anas glaoidlis, Havel.
Hapadet, v. a. Sy. captare, sectari, gribe efter.
Hapak, .5. A), = hapig.
Hapahallat, -halam, v. a. — haparattet.
Hapalas, -laga, adj. = kappel.
Haparattet, v. a. (happe) 1) semel captare,
engang gjøre et ©reb efter; haparattim
mutto im happetam doppit, jeg gjorde et
©reb efter (ham) men jeg sik ikke gribe
(ham). 2) raptim capere, rapere, gribe,
snappe, i Hast ’gribe til at gjøre noget;
haparatti mv gidda, go legjim caccai
gaccam, han greb mig, da jeg var falben i
Bandet; de akka rieppo haparatti rokka
dallat, da greb den stakkels Kone til i Hast
at bebe (jfr. doppit).
Hapi, 5. Sy. scapha, Saab.
Hapig, happig, s. (kappe) accipiter, Hj?g.
Hapket, v. n. Sy. = havkkat.
Hapketet, v. a. Sy. — havkkadet.
Hapkje, s. = hapig.
Hapok, s. Rallus Crex, Agerrikse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
