Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harppo.
Harppo, s. — arppo.
Harragattet, v. fad. (hai-rat) bringe til at
sprike, spile ud fra hinanden,
Harraget, v. transl. (harrat) komme til at
sprike, blive udspilet.
Harrai, postp. quod attinet ad, de, hvad
nngaar, angaaende, med §enft)n til, om;
dam ase harrai i læk mikkege dakkat,
med Hensyn til den Sag er intet at gjøre;
dai omi harrai, maid di oaiduebetet,
hvad angaar de Ting, som I fe; dam oapo
harrai, maid son sardued, angaaende den
Sære, som han prcediker (jfr. dafhoi, daf
host, bærrai).
Harranattet, v. fad. = harragattet.
Harranet, v. n. = harraget.
Harras, adj. oebf. harra, disterdus, sprikende,
Harrat, harram, harrajim, v. lad/d, disten
tum esse, varicare, sprike ud, sprike ud med ;
h. suormaid, julgid, sprike mcd Fingrene,
Venene,
Harre, hare, s.ramus (cornus), ©ren, Tinde
(paa Horn).
Harre, 5. Sahno thymallus, Har,
Harre, 5. pers. verb. (härrit) — haran.
Harredet, v. n. (harrit) i Mag, lidt, saa
fmaat knurre, murre.
Harréstet, v. dem. (harrit) murre, knurre
lidt, én Gang.
Harret, v. a. — arret.
Härridaddat, -dadam, v. cont. (harrit) holde
paa nu og ba at knurre, murre.
Härridet, v. inch. (harrit) begynde at knurre,
Harridakkés, -dakkas, adj. (härridet) til
boielig til at knurre, murre.
Härridattet, v. fad. (härridet) bringe til at
knurre, murre.
Harritatte, adj. (harrit) forn fan fprifes,
spiles ud.
Harrit, v. n. mussitare (de canibus), //’s
mere (defelibus), knurre, murre (om Hund >,
male (om Kat).
Harrit, v. mom. semel distendere, dlspergere,
en Gang sprike ud, udspile.
Härritet, v. fad. (härrit) bringe til at knurre,
murre.
Harritet, v. fad. (harrit) 1) lade sprike üb,
udspile. 2) kunne udsviles.
Harritægje, adj. = harritatte.
Harroset, v. n. = arrot, arroset
Harrot, adv. (harrat) sprikende.
Harsagattet, v. fad. (harsaget) opirre nogen,
saa han ikke mere taaler det minbfte.
Harsaget, v. transl. 1) distentum fieri, komme
til at sprike. 2) vehementer irritari, blive
saa opirret, at man intet taaler.
Harsegastet, v. a. (harsse) lystre (Fisk) l—
skottalastet).
Harses, harssa, s. Sv. = harsse.
Harve.
Harsos, harssosa, s. (dial.) — harsse.
Harsse, harse, §. fuscina, Lyster, Lystrejern,
lerngaffel til at spidde Fisk mcd (jfr.skottal);
liarsin bivddet, fisle mcd Lyster: harsse
muorra, %x&, som deler sig i to store ©rene.
Hartes, harttas, adj. = hares.
Hartti, s. R. = harddo.
Harcaget, v. n. (harccat) blive hcengende
kualt eller ftrubt (= harecaset).
Harcastatte, adj. (harcastattet) som kan
rjænges.
Harcastattet, v. fad. (harcastet) 1) lade
fjænge, strube. 2) funne ()ænge§.
Harcastet, v. a. suspendere, strangidare,
hcenge, ophcenge og strube eller kvcele.
Harcetet, v. rnom. (harccat) en enkelt Gang,
pludselig fjænge, strube.
Harcca, harca, s. Su. tignum, Stok, Bjcrlke,
Harccalet, v. a. (harccat) rykke fast med
Rendesnare, snare; h. boccu suopangæccai,
tage Renen fast mcd Kastetommen.
Harcca-muorra, s. patibtdum, Galge.
Harecaset, v. n. (harccat) blive hcengende
fast og strubes eller kvceles ; lodde harccasi
giellagæccai, Fuglen bleu hcengende i
Snaren.
Harccat, harccam, harccajim, v. lialit., sus
pensum, strangidatum esse, hcenge strubt
eller kvalt, vcere geengt.
Harccit, v. a. = harcastet.
Harccot, harcom, v. midt. hcenge (flere) jfr.
hareastet.
Harcas, adj. (harccat) som skrcever mcd
Venene, skrcevende.
Harcatet, v. fad. (harccat) 1) lade ffræue,
bringe til at slrceve. 2) Ⱦre gjorligt at strceve.
Harcestet, v. dem. (harccat) strceve lidt.
Harcetet, v. mom. (harccat) en enkelt Gang
skrceue.
Narcotet, gaa skrcevende.
Harccat, harccam, harccajim, v. subj. vari
care, skrceve, ftaa og strceve.
Harcce, harce, s. Skrcev (= hacce).
Harccolet, v. n. (harccat) strceve i Bei,
strceve afsted.
Harccot, adv. (harccat) skrcevende.
Harve, adv. raro, fjelben ; h. moai oaidna
lædne, vi sees fjelben; dat dapatuvva
harve, det hcender fjelbent. — Comp. har
vebut, fjelbnere. — Supert harvemusat,
fjelbneft.
Harves, harvvas 1. harvva, uedf, harves 1.
harve, perpauci, rarus, faa, fjelben; harves
olmus læ rigges, faa Mennefker ere rige;
harves muörjek læk laMam, faa Sær crc
modne! harvvak læk valljijuvrum, faa
ere udvalgte; harwasist 1. harvvain læk
girjek, faa have Boger. — Comp. harveb.
— Superl. harvemus.
290
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
