Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Joacca. 332 Jocta.
labe forlcrnge ved Skjodning. 2) kunne
skjodes. _ -tastet, v. Jact. dem, id.
Joaccat, joacam, v. n. stridere, suse; biegga
gullu joaccamen, Vinden horcs at suse.
Joavddaldallat, v. n. — joavddelussat.
Joavddat, joavdam, v. n. evenire, pervenire,
operae esse, vacare, indtrceffe, naa frem,
naa til, faa Tid til: eM di oago muo
oaidnet ouddal go dat aigge joavdda,
Lue. 13, 35; muttomin joavdda dat, maid
olmus niegad, undertiden inbtræffer det,
som man brømmer; im mon joavdda dam
dakkat, jeg naar ikke ttl, faar ei Tid til at
gjøre det; galle don joavdak dama rac
cat, du har Tid nok at traekkes dermed;
goas doai joavddebætte dokko? naar naa
I, komme I did?
Joavddel, adj. vedf. -ddelis, (joavddat) som
er flink til at naa frem, indtrcrffe til rette Tid.
Joavddelas, -låsa, adj. otiosus, vanus, lebig,
übeffjæftiget, orkeslos, intetfn\enbe, unyttig:
son oini ærrasid cuoggomen siljost joavd
delassan, Matth. 20, 3: j. olmus, olmai,Sebig=
gjænger, Dagdriver: ik galga joavddela
said sardnot, du stal ikke tale intetsigende,
unyttige Ting: joavddelas hallam, prle§lp§
Tale, Mundsveir: go ædnanek olbmuk, de
ænam i joavddelassan ovo, naar Folk for
mere sig, bliver lorden ikke liggende ledig,
u6ent)ttet.
Joavddelasat, adv. (joavddelas) ledigt, prkes
lost etc.
Joavddelastet, r. n. (joavddelas) diem per
dere per otium, gaa ledig, drive Dank, sore
Dagdriverliv.
Joavddelasvuotta, -vuoda, s. (joavddelas)
Ledighed, Mesloshed, Unyttighed.
Joavddeloitet, v. n. — joavddelastet.
Joavddelussam, .5. verb. (joavddeluåsat) Ledig
gang, Losgjcengen.
Joavddelussat, -lusam, v. n, = joavdde
lastet.
Joavddo, joavdo, 5. otium, Ledighed, Stunder,
Lediggang: siega joavdo aldsesis valddet,
tage sig gode Stunder (jfr. asto).
Joavgastet, v. dem. Qoavggat) ouerfyge lidt
med ©ne, tilfyge lidt.
Joavgatak, -tåga, s. cumulus nivis, Sneskavl,
©nefane (= agjotak).
Joavggalet, v. subit, (joavggat) i Hast over
fyge, tilfyge med ©ne.
Joavggat, joavgam, v. a. obruere (de nive),
overfyge, tilfyge (om ©ne); borgga joavgai
aide, Snefokket har overföget Gjerdet (jfr.
agjotet, javestet, jovggot).
Joavggel, adj. oebf." -ggelis, (joavggat) til
voielig til at overfyge mcd ©ne; joavggel
læ dam baikkai 1. dåsa, her, paa dette
Sted fyger det ofte over.
Joavggelvuotta, -vuoda, s. (joavggat) den
Egensküb ved et ©teb at det ofte fyges over
med ©ne.
Joavgos, joavggos, adj. (joavggot) som sta
digt eller i Regelen overfyges as ©ne; joav
gos baikke, et ©teb, som ftabigt overfyges
af ©ne.
Joavkatak, -tåga, s. = joavgatak.
Joavkko, joavko, s. catenms, manus, fa
milia, %[ot, Hob, Folge, Trop, Parti, Mand
stab, Familie og Tyende (lun om Mennester;
jfr. doakke, cora, moatte); olmus-joavkko,
Folkehob; dast legje stuora joavkko tuolla
rak ja ærrasak, Lue. 5, 29 : cokkit ibmel
manaid ovta jovkkui, Joh. 11, 52; soatte
joavkko, en Krigstrop: ilolas joavkko,
englad Klynge; joavkos gaskast erit
vuölgget, brage bort fra sine Egne: bodi
oktan joavkoines, han kom mcd Familie
og Tyende, fine Husfolk: skipa joavkko,
©fi6et§ Besetning.
Joavvat, joavam, v. luibit. splendide ornatam
esse (defeminis), verre vyntet saa det ffinner
af (Sn (om Kvilder),
Joavve, s. pers. (joavvat) et meget rentet,
glinosende og stinnende Fruentimmer, en
gjær» En.
Jobber 1. jobberm, s. Sv. lacus minusculus,
stagnum, üben Indft, Tjern.
Jobe, adv. fe jo.
Joddat, jodam, v. n. (joddo) foette ud Garn.
Joddatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
cont. (joddo) holde vaa at fiffe med ©taa
garn Qir. fierbmastallat).
Joddatet, v. a, (joddo) siste med ©taagarn.
Joddes, s. Sy. calceamenti ad calcem cento,
more Lapponibus familiari, Lap under
•Seelen paa Komager.
Joddo, s. reie stativum, Garn, som fætte§
ud og haves ftaaenbe i Elv, ©taagarn i Elv
og under Isen, Garnlenke, Rcekke af Garn
(jfr. fierbme, saibma).
Jodnja, jonja, s. = jogi]a.
Jodadak, -daga, .9. Kottet) faabant FM, at
©Icebe og Ski glider let, godt Fore.
Jodan, adj. uedf. -danis, Kottet) 1) raff.
2) godt affættelig, kurant, som gaar let i
©alg.
Jodasget, v. transl. Kottet) begynde at flytte
äfftet), fomme i god Fart med at flytte:
burist di lepet jodasgam, I ere komne i
o,od Fart med at flytte.
Jodaset, v. tard. Kottet) flytte i Mag, hid
og did (jfr. jottalet).
Jodataddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
cont. (Kottet) 1) spge at faa sine Varer af
fatte eller til at gaa af i Handel. 2) føge
at faa sin SM cl. Datier forlovet.
Jodatak, -tåga, s. Kottet) via, qua factae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
