- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
337

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-lotto
Jorre 337
22
)
Jorrebiegga, -biega, s. Kastevind.
Jorrel, adj. vedf. -Us, (jorrat) som let gaar
rundt, flink til at dreie sig rundt.
Jorremielalas, -laga, adj. vcegelsindet.
Jorremiella, -miela, s. Vcegelsind.
surret, v. n. Sy. — jovrat.
Jorristet, v. n. (jorrat) fcerbe§ hyppigt paa
et Sted, vanke.
Jorrog 1. jorrok, adj. vedf. jorrogés, -kés,
F’v. (jorrat) vertigine laborans, hoved’
svimmel.
Sorteck 1. jorräted, v. a. B. — joratet,
Jos 1. jus, conj. si, dersom, om, hvis, saafremt,
ifalb; duotta læ, jos mon dasajamicam!
det er sandt, om jeg ffulbe bø berpaa; jos
son gaibed, de i sudnji sadda bietta
luwut, dersom han forlanger det, vil det
ikke blive ham nægtet; im boade, jos don
ik boade; jeg lommer ikke, mebtninbre bu
kommer: gevvus jus de moft! det gaa som
det ml;
Josahet, v. a. — juovsatet.
Josdaddet 1. -daddeke, conj. om bog, ber
som bog.
Josde 1. jusde, adv. quamvis, ihvor, hvor
end: jus de man buörre, ihvor god end;
josde gi, l)mllenfomt)elft.
Josgo 1. jusgo, jesgo, conj. Sed e contrario,
sed ecce, og just, og faa, imod min Tanke;
goaskemen munji oroi, josgo buldogas
læi, jeg syntes det var en Ørn, og just, og
faa var det en Ravn,
Josjo 1. jusjo, josjoge, conj. quamquam, end
skjent, ffjpnt, uagtet: bodi, josjoge lossa
det buoceamen læi, han lom, endstjont
han var meget syg.
Josman 1. josdeman 1. justeman, cm?/
quantumvis, hvor — end, ihvor — end; jos
man 1. josde man buörre lifci, hvor godt
det end var, fem hvor godt det var.
Josket, v. n. Sy. fragorem edere, brage, gny
(— jusket).
Jossot, josom, v. n. Sy. frigore rigere, stivne
af Kulde, fryse til.
hostet, v. a. s’v. hindere, stode, stampe.
-testet, v. dem. id.
Jotka, s. Sy. — joatka.
Jottalet, v. n. (jottat) flytte hid og did,
færbes; dat nuorra bardne, gutte jottali
du mielde, det unge Menneste, som fcrrdedes
med dig.
Jottastallat, 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. n. (jottat) luve sig til at flytte, gjøre
Forberevelse til Flytning, flåa paa at flytte.
Jottastet, v. n. (jottat) begiue fig til at
flytte, lomme lidt i Fart paa Flytning,
Jottat, jottam, jottajim, v. inc/i. moveri
incipere, migrare indpere, komme i Fart,
paa ©üb, i Gang, begynde at flytte,
Jottatak, 5. Sy. — jodatak.
guttatet, v.fact. (jottat) fætte i %axt, bringe
paa Glid, t Gang: jottatim sidam, ja de
jes baccim, jeg fatte min Renby i Fart
(paa Flytning) og selv biet) jeg tilbage.
Lotte, s. pers. et adj. Mottet) migrans, via
tor, errans, Veifarende, En, jom flytter,
Vandringsmand, omvankende; jotte-olmai,
en Fjeldlap, Nomade; jotte-davdda, Farsot;
jotte-duogjarak, omreifenbe Haandvcerkere;
jotte-gærjedægje, omvankende Tigger; jotte
farro, Flytningsselskab.
Zottel, adj. vedf. -lis, Mottet) som glider let,
som gaar hurtigt (jfr. doabmer, Koppel, kai-
gad); jottelabbut jotta sahha, go vuiddu
juvvu vuojain, Saugen gaar lettere, naar
den fmøres mcd Fedt; jottelis vasse, en
rast Fodgjcenger; jottelis bargge, en raff
Arbeider.
Zottelet, adv. Kottet) hurtigt, hastigt, flydende:
jotteletrak, meget hurtigt: dat manai hui
Zottelet, det gik i nvende Fart.
Jottelvuotta, -vuoda, 5. Zottel) Hurtighed,
Rafthed.
Jottem, s. verb. Kottet) Flytning, Fart:
jottem-gæidno, Farvei.
Kottet, jodam, v. n. migrare, labi, versari,
facile vendi, valere, flytte (ifær om Ren
byers Flytning: længere end sirddet), fare,
færbe§, reise, vandre, gaa, glide, skride, gaa
(om Salg), gjælbe for; j. mærragaddai,
flytte til Kysten: sin jacaidæsek ædnam
siste si jottek sævdnjaden, i deres eget
Land reise de i Morke; æm moai Zieles
vuodain jode, vi fare ikke med LjZgn: alme
nastek jottek, Himmelens Stjerner vandre:
sadne jotta, Ordet, Nygtet gaar; cavga
cadnat, amas guddejo erit Mottet, binde
fast, at ikke Presenningen stal glide af;
aigge, allem jotta dokko, Tiden, Livet
güder hen; Zottelet jotta aigge, Tiden lober
hurtigt; skoaddo jotta madden, Skaadden
lommer fønbenfra; illa bæska su bagjeli
MW, Pcrfken gaar vanfteligt paa ham; dat
rutta jotta avta speisigen, den Mynt gaar
for en Svecie: i dat rutta jode dam æd
namest, den Mynt gaar ille her i Landet:
i dat jode dam haddai, maid mon sidam,
det gaar ille af til den Pris, jeg vil have
(jfr. jodetet, jodaset, jodotuvvat etc.).
Jotto, jodo, s. Mottet) cursus, Fart, Gang, Glid,
Dmlob; jottoi saddat, komme i Fart; nasti
jotto, Stjernernes Lob; aige jotto, Tidens
Flugt; varai jotto, Blodets Omlob; dak
rudak jodost læk, disse Mynter ere gang
bare; dak galvok æi læk jodost, disse
Varer ere ikke afscettelige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0403.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free