- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
343

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Juölga.
bum sanare, ved magiske Kunster at lcege
Sygdom, som er paahekset (jfr. juovsatet).
Juölgag, adj. (juölgge) som har Fod, Fod
ber; —sodet, —soddet; olmus læ guovte
juölgag, sivet njæljejuolgag, Mennesket
er toføbbet, Kvccget firfpbbet.
Juölgaiduttet, v. fact. = juölggadet.
Juölgaiduvvat, -duvam, v. subj. (juölgge) faa
Vrug af Venene, faa Styrke i Venene; im
væje juölgaiduvvat, jeg orfer ikke at komme
paa Venene.
Juolgak, -gaka, s. (juölgge) animal pedi
bus instructum, et Dyr, som har Fpdder.
Juölgalassi, adv. — juölggasi.
Juölgasalli, adv. = juölggasi.
Juölgas, -gaca, s. dem. (juölgge) en Üben
Fod.
Juölgetesvuotta, -vuoda, s. (juölgge) Mangel
paa Styrke i Fsdderne; juölgetesvutti sad
dam, jeg mister Brugen as mine Jobber.
Juölgetuttet, v. fact. (juölgetuvvat) 6erøoe
nogen Brugen af Venene, Styrken i Senene;
davdda muttomin juölgetutta olbmu, en
Sygdom berpver undertiden Folk Brugen af
Venene.
Juölgetuvvat, -tuvam, v. subj. (juölge
tæbme) miste Brugen af, Styrken i Venene.
Juolgetæbme, -tærne, adj. vedf. -tes,
(juölgge) som ingen Fpdder har, som ingen
Styck har i Fpdderne.
Juölggadet, v. instr. (jnölgge) forsyne mcd
Fadder, fcette Robber under; j. bævde, fætte
Fadder under et Bord.
Juölggai, adj. vedf. juolggas, (juölgge) som
har store eller lange Fpdder.
Juölggaivuotta, -vuoda, s. (juölggai) den
©genflab at have store el. lange Fodder.
Juölggalet, v. subit. (juölggat) hurtigt, tid
ligt komme paa Senene, begynde at gaa
(om Sprn).
Juölggasi 1. -si, adv. (juölgge) pedibus, til
fobs.
Juölggasas, -saga, adj. = juolgag, men
bruges lun med Talord foran.
Juölggat, juolgam, v. n. a. (juölgge) 1)
begynde at kunne gaa; manna juölgga
goatta, Barnet begynder at gaa. 2) fætte
Fodder under — juölggadet.
Juölgge, juölge, s. pes, Fod, Sen, Sokkel,
Stolpe; bævdde njælje juölge aide orro,
Sorbet feiler paa fire Fpdder; gintaljuölgge,
Lysestage.
uölgge-aitte, s. ötolpebob.
uölgge-bardne, s.filius spurius, ucegte Son.
uolggebælag, adj. som lun har én Fod.
uölgge-baelgge, s. Tommeltaa.
uölgge-davdda, s. Fodsygdom, Podagra.
uölgge-davgge, s. Fodbue, Bue, som svcendes
med Foden.
Juona.
Juölgge-gavva, s. poples, Hase.
Juölgge-gukko, s. en Fods Sængbe.
Juölgge-gukkadak, -daga, s. — j. gukko.
Juölgge-lakke, ar(/’. som er lemlcrstet paa den
ene Fod.
Juölgge-manna, 5. spurius, ucegte Barn,
Juölggerus, -rusa, s. den Ende af en Rye
eller Tceppe, som ligger over Venene eller
hcenger nederst under Vcevingen (jfr. oaiv
verus).
Juölgge-suorbma, 5. digitus, Taa.
Juölgge-vuoddo, s. planta pedis, Fodsaale.
Juölgus, -guca, s. (juölgge) ostium, aestu
arium, locus, in quo fluvius in mare se
evohit, en Elvs Udlobssted i Spen (mobfat
oaivus).
Juölkemes, 5. (dial.) Skibaand (jfr. juksa).
Juollad, adj. vedf, jullis, laxus, spatiosus,
apertus, rummelig, vid, aaben; Pullis gakte,
en rummelig Kufte! Pullis vuobme, et rum
meligt, aabent Dalfore.
Juolladas, -dasa, s. (juollad) et rummeligt
Sted, Plads, hvor man kan vcere üben at
trcenges.
Juollanattet, v. fact. (juollanet), 1) gjøre
rummelig, udvide, 2) tomme.
Juollanet, v. transl. (juollad) 1) blive rum
melig, udvide fig. 2) blive tom, tMmes
(jfr. guorranet).
Juolled 1. juollegas, adj. — juollad.
Juolles, adj. Sv. commodus, tranquülus,
bekvem, rolig; quöllet, adv. id.
Juollo, 5. Sy. otium, tranquilMtas, Ro, Stilhed.
Juollodet, v. n. concedere, condonare, äffe,
afftact, overlade, inbrømme (jfr. liggodet);
juollodakgo munji suinid dallas-nare, kan
bu overlade mig faa meget Senner, at jeg
faar i Komagerne? -dästet, v. dem. id.
Tuollolet, v. n. (juollot) en kort Stund, som
fnareft kunne afsees, vcere tilovers (jfr. UZ-
golet).
Juollot, juolom, v. n. Superesse, sine desi
derio dari posse, Ⱦre tilovers, kunne af
fee§ (jfr. liggot); juollogo dust munji
gakte, har "du en Kufte tilovers for mig,
at overlade mig? rudak sei mußt jullum
dudnji un 0110 go sittik, jeg kunde ikke
unbuccre faa mange Penge, som du vilde
have; must læk barggek dam macte, atte
juolom dudnji vækken, jeg har saa mange
Arbeidere, at jeg kan äffe nogen tildin
Hjcelp. -lostet, v. dem. id.
Juolpe, s. Fli. truncus, Trcestamme, Bjcelke.
Juomek, -meka 1. -meda, 5. Tvilling (=
jumis).
-laza, ach. som har mange
Ideer, Paafund; ondskabs-
343

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free