- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
382

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ligge 382 Likka
Liggéstattet, v.fad. (liggit) 1) lade opvarme
lidt. 2) kunne opvarmes lidt,
Liggéstet, v. dem. (liggit) »arme lidt, som
fnareft.
Liggit, v. a. (lieggas) calefacere, varme, op
hede.
Liggitatte, adj. (liggit) font kan opvarmes,
opvarmelig.
Liggitet, v. fad. (liggit) 1) lade opvarme.
2) lade sig opvarme, kunne opvarmes.
Liggo, s. panniculus ex pelle animalis lace
roti, Skindsille af sonderrevet Dyr; liggo
biunak, sonderrevne Skindstykker.
Liggodallat 1. -daddat, -dalam, -62621«,
v a. (liggodot) fpge at afse, bestrcrbe sig
for at affe.
Liggodallat 1. -daddat, -dalam, -dadam, v.
cont. (liggodet) fjøre hid og did i Uorden.
Liggodet, v. a. (liggot) perdere posse, ca
rere posse, opus non habere, kunne und
vcere, afse, have tilovers; i son læk liggo
dæmest, han kan ikke unbuære§; ikgo liggod
vuövddet? kan du ikke affe noget til ©alge?
ikgo Uggod munji vehas suinid? fan bu
ikke overlade mig lidt Ho? Vp mi liggod
fallet nu 0110 jafoid, vi Have ikte Raad
til at bruge saa meget Mel.
Liggodet, v. n. raptim atque turbate vehi,
auferri, fjøre afsted i en Fart og i Uorden.
Liggolet, v. n. (liggot) i fort Tid vcere til
overs, kunne affee§; galle dat oanehas
gaska liggola, det fan nok undvcrres en
kort Tid.
Liggos, adj. = lieggos.
Liggoset, adv. = lieggoset.
Liggosmet, v. comp. — lieggosmet,
Liggot, ligom, v. n. (ligge) opus non esse,
supervacaneum esse, vcere tilovers, funne
undvceres, afsees.
Ligidallat 1. -daddat, -dalam, -6262«,, v.
n. = ligidästet,
Ligidästet, v. dem. (ligidet) følea lidt varm.
Ligidet, v. n. (lieggas) gustatu vel tactu
calidum esse, føleå varm (ved at smages
eller tages paa); omman ligid, Dünen føles
»arm; gunak ain ligidek, Asken foles
endnu varm.
Ligostet, v. dem. (liggot) vcere tilouers,
kunne undvceres (naar Talen er om en
Übetndelighed).
Lijet, v. a. Sv. tölerare, taale.
Lijo, s. Sy. nix recens delapsa et quidem
quantitate exigua, lidt ©ne, forn nylig er
falbt.
Lika, adv. tamen, non minus, alligevel, bog,
ligefaa; lika burist, lige godt; dat læ
lika buörre go duotta, det er ligesaa godt
som sandt.
Lika, F. corpus mortuum, Sig, dodtLegeme;
likasalbma, Ligsalme; likasardne, Ligtale.
Likag, adj. (likke) som har Hud; garra 1.
haardhudet.
Likaiduvvat, -duvara, v. subj. (likke) blive
fuld af Sved og Smuds fra Huden (om
Klcederne ncermest Kroppen); biktasak læk
nu likaiduvvam åtte sagnedek, Klcederne
ere bleune saa fulde as "Sved og Smuds,
at de afftebfomme Kl,oe.
Likastuvvat, -stuvam, v. subj. — likai
duvvat.
Like, adj. R. — Ugge; jelled sarned like
sagiiid, Matth. 6, 7.
Liketesvuotta, -vuoda, s. (likke) Hudloshed.
Liketuttet, v. a. (likke) hudflette, hudstryge.
Liketuvvat, -tuvam, v. subj. (likke) blive
hudlos.
Liketæbme, -tærne, adj. vedf. -te«, (likke)
hudlos; liketæbmen rissit, hudflette, hud
stryge.
Likhälled, v. n. R. — likkatallat.
Likka, s. anas moUissima mas. Hanederfugl
(jfr. havdda).
Likkadakkés, -dakkas, adj. (likkadet) som
aldrig kan vcere i Ro, som altid maa røre
paa sig.
Likkadet, v. reflex. (likkat) 1) identidem
se movere, beoæge sig, rore paa sig nu og
ba; nastek likkadek, ©tjernerne beva?ge
sigi banek likkadisgottek njalmest, Tcen
derne begynde at blive lose i Munden; son
cokka ja stuolo alde iikkad, han fibber
og rokker paa Stolen; suodna likkad, Pul
sen rører fig, flåar; julgi vuölde likkad
latte, Gulvet svigter under Fodderne; su
siste ællep ja likkadep ja læp mi, Act.
17, 28. 2) surgere, ftaa op (om flere);
æska olbmuk likkadegje, Folkene stode
netop op.
Likkadkættai, 1) car. verb. (likkat) üben
at røre sig. 2) adj. vedf. -kættes, urokket.
Likkadæbme, -dæme, s. verb. (likkadet)
Bevcegelse, Rorelse.
Likkai, adj. vedf. likkas, (likke) tykhudet,
Likkakættai, car. verb. (likkat) üben at
reife fig, staa op.
Likkaladdat, -ladam, v. fr. (likkat) røre fig
lidt nu og da.
Likkalet, v. subit. (likkat) i Hast reise sig
op, ftaa op.
Likkam, s. verb. (likkat) Bevcrgelse, Op
staaen; caece-likkam aigge, den Tid om
Vaaren, ba Flommen [ætter Elve og Is i
Bevcegelse.
Likkamættom 1. -mættos, adj. (likkat)
urokkelig, umulig at rokke; oudda stavdne
roakkasi gidda ja bissani likkamættosen,
Act. 27, 41.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free