Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
401 Luobba.
Lukta.
26
Lukta, luvta, s. eller lukta-suoidne, Carex
vesicaria et ampuUacea, Myrgrcus, som
slaaes til Foder og bruges i Komagcr,
Luladak, -daga, s. (lulle) awster, Sydostuind.
Lulas, ttl?l). (lulle) in meridiem, imob ©i)boft.
Lulat l. lulad, «r//. Stø. orientalis, øftlig.
Luleb, ar//’, cowp. (lulle) sydostligerc! lulebu§,
lidt sydostligere ; lidt tenger mod
Sydost; lulebust, tenger sydost (beliggende).
Luledet, f. n. (lulle) stytte mod Sydost.
Luleld, adv. (lulle) fra Sydost.
Luléstet, v. ». — (Sw. lullestet.
Lulib, prim. pers. imperf. conjunct. verb.
au.xil. Sv. leb.
Lulis, lulica, s. (lulle) Sorlcrnding.
Lulla, s. Sy. = 10110.
Lullanet, r. n. (lulle) omme sydostligere,
fii)tte§ sydligere, gaa mere om til Syd,
Sydost; biegga læ lullanam, Vinden er
Bienen sydligcre.
Lullatet, v. a. = sullatet.
Lulle, .?. 1) ortus hibernus, auster, Sydost,
Syd; lullebiegga, Sondcnuind (jfr.madde).
2) Sy. oriens, os.
Lulleha, s. Sy. — lulis.
Lullehallat, -halam, v. a. — lullit.
Lullehedne, 5. Sv. ostlandst Kvindc.
Lullelas, -laga, adj. (lulle) sydligere, sydost
tigere, -lagast, sydligcre (beliggcnde).
Lullelést, praep. (lulle) sondenfor, lcrnger syd
ost end; lullelést nuortalést Guovdagæino,
sydost for Koutokceino.
Lulleli, adv. (lulle) tenger mod Syd, Sydost.
Lullelækka 1. -lakka, adv. (lulle) lidt lamger
mod Syd et. Sydost.
Lullen, «s/r. (lulle) i Syd, Sydost, fra Syd.
Lullestet, v. n. Sv. (lulle) versus ortum
migrare, stytte osterud.
Lullet 1. lullek, lulleka, lulleha, s. = lulis.
tulletet, v. a. F’i.’. (lulle) versus orientem
traducere, føre, flytte mod øft.
Lullit, v. a. sopire, dysse (Born) i Sovn.
Lum-karvo, s. Sy. linteum stragulum, Lagen.
Lumma, s. = lomma.
Lummald, adv. (lumma) som har Somme,
forsynet med Lomme.
Lummit, v. a. emendo vel vendendo emun
gere, snyde i Handel.
Lummitallat, -talam, v. neutr. pass. (lum
mit) blive snydt i Handel, lade fig snyde.
Lumpo, s. — limpo.
Lundo, s. Mormon ardicus, Lundefugl.
Lundog, adj. (lüonddo) som har denne et.
hin Natur; jaskis lundog, stilfcrrdig.
Lundulagat, adv. (lundulas) naturligt.
Lundulas, -laga, adj. (luonddo) ’naturalis.
naturlig; i-aZed-iuuaulazak læk nissonak,
Kvinderne ere af en svagcre Natur; bagjel
lundulas, overnaturlig; buorre-lundulas,
edelmodig, gobfjnnt; bahalundulas, ond’
artet.
Lundulasvuotta, -vuoda, s. (lundulas) Na
turlighed.
Lune, postp. (diali) — lutte.
Lunj, post. R- = lutte.
Lunkatet, v. habit. (lunkkat) auribus de
pendentibus incedere, gaa mcd nebljængenbe
Aren.
Lunkestet, r. ,’,, gnukka!) gaa op og ned
(om ørene).
Lunkkagattet, y. /Wc/, (lunkkat) bringe til
at Ijccnge ned.
Lunkkaget, v transl. (lunkkat) blive ned-
jjængenbe.
Lunkkanet, v. häbit. (lunkkat) scrtte sig i
Bevcrgclse, begynde at gaa med nedhcrngende
pren.
Lunkkat, lunkkam, lunkkajim, v. //i/?)//.
depmdere, pendulum esse (de auribus)
nære nedha’ngende, hcenge ned (om Ørene).
Lunkke, adj. (lunkkat) dependens, nedha’n
gendc! lunkkebæljag, som har neb^ættgenbe
Øren, l)ængeoret.
Lunkko, adj. = lunkne.
Lunkkot, adv. statu pendtdo, nebljængenbe.
Lunkotet, v. n. = lunkatet.
Lunne l. lunj, postp. R. — lutte.
Luntned, v. n. R. — luoddanet.
Liintiined, v. u.R. = luoddanet; luntnain,
klsunct.
Luobadet, r. cont. (luoppat) forlade, flytte
bort (om flere); bagje olbmuk læk luo
badam bajas, Fjeldlapperne have flyttet op
fra Soen.
Luobagattet, v. fad. (luöppe) gjøre stranten,
slåp i Kroppen.
Luobaget, r. transl. (luöppe) blive stranten,
slåp i kroppen; nisson luobaga, go olla
manaid oaggo, en Kuinde bliver skranten,
naar hun faar mange Born.
Luobal, luobbal, s. lacus parvulus, Tjern,
üben Indsp.
Luobatet, v. fad. (luoppat) bringe til ai
forlabe, komme los fra; jes mon vuölgam
luobatet bardnam erit balvvalusast, jeg
reiser felt» afsted forat faa min Son ud af
Tjencsten.
Luöbbag, s. (dial.) pleuroneetes, Flyndre.
Luobbagattet, v. fad. (luobbat) bringe til
at ligge næfegruo udstratt.
Luobbaget, v. transl. (luobbat) komme til
at ligge udstrakt na’segrus, flabt ned paa
Marken.
Luobbahet, v. habit. F’li. — luobbat.
Luobbaldak, -daga, s. (luobal) lidet Tjern
paa Myrmark med ringe Aflob.
Luobbanet, v. transl. = luobbaget.
Luobbaset, v. transl. — luobbaget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
