Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mese.
427
Mavsa.
J
Mavsatet, v. fad. (Mauset) rependendum
curare, ulsisci, gjengjcelde, hcevne (jfr.
mavsetet); lallet jeca jecaidædek mavsat!
Rom. 12, 19; mavsatet min varaid sin
ala, Aab. 6, 10; mavsatet jecas gænge
åla, I)cet)ne sig paa nogen; ik galga mav
satet dam sudnji, bu sial ikke gjengjælbe
ham det; dat læ vuoigad ibmel oudast
mavsatet sigjidi atestusaid, 1 Thess. 1,6.
Mavsatkættai, 1) car. verb. (mavsatet) uden
at gjengjælbe, hcevne. 2) adj. »ebf. -kættes,
ugjengjælbt, uhcevnet.
Mavsatæbme, -tærne, 5. verb. (mavsatet)
Gjengjceldelse, Hcevn; gæn mavsatæbme i
luoite ællet, Act. 28, 4.
Mavsatægje, s.pers. (mavsatet) ©jengjælber,
Hcevner; mavsatægje rangastussan, Rom.
10, 4; hærra læ mavsatægje, 1 Thess. 4, 6.
Mavsekættai, 1) car. verb. (makset) uden
at betale, hcevne. 2) adj. vedf. -kættes,
übetalt, uhcevnet.
Mavsestet, v. dem. (maltet) lidt, forn fnareft
betale, gjengjcelde.
Mavsetakkés, -takkas, adj. (mavsetet) ttl=
bøielig til at fordre sin Gjceld betalt, som
gjerne snart vil have sit Tilgodehavende.
-takkésvuotta, s. id.
Mavsetatte, adj. (mietet) betalelig, er
stattelig.
Mavsetet, v. fad. (makset) facere ut ah
quis solvat, posse solvi, lade betale, lade
fig betale, lunne betale§ (jfr. mavsatet).
Mavsolas, -laga, adj. (makso) belofteltg, kost
bar, vcerdifuld, betydningsfuld, magtpaalig
genbe; sagga mavsolas ibmel oudast, 1 Pet.
3, 4.
Mavsolasvuotta, -vuoda, s. (mavsolas) Kost
barhed, Vcerdifuldhed, Betydningsfuldhed.
Mavsos, maksosan, s. (dial.) Betaling (-
makso).
Mavvoret, v. n. Sy. fremere, bruse.
Meälgai 1. melkanest, adv. B. lente, sagte.
Mede, adj. Sy. vilis, daarlig, svag.
Medebtet, v. a. Sy. postponere, agte for
rtngere.
Meddek, adj. Sy. insons, uskyldig.
Medden, s. Sy. = mædem.
Meddugas, ach. (mæddet) vitiosus, feilfuld.
-gasvuotta, s. id.
Medgidet, v. n. (mæctgos) 1) pinguem sapo
rem referre, smage emmen, altfor fed. 2)
Uguescere, fmelte.
Megic, s. tantum spatii, quantum articulo
medio indicis et extremitate pollicis a se
invicem distensis comprehendi potest, et
Spand, faa langt som fra mellemste Knogle
paa Pegefingeren til yderste Ende af Tommel
fingeren.
Meinig, s. opinio, Mening.
Meisig 1. nieset, s. orichalcum, Messing.
Meist, pron. — Maid; meist dagai? (hvad
gjorde han) hvad stede?
Meke, s. Sy. — mækastak.
Melde, postp. Sy. = mielde.
Meie, 5. Sy. — mælle.
Neiet, v. a. (dial) fascinare, fortrylle, for
hekse, (= labmot).
Melgad, adv. — mælgad.
Melkok, adj. Sy. = mielkkai.
Melkos, s. Sy. cibus ex lade confedus,
Mcelkemad.
Melkot, v. ,i. Hl), iao praebere, mælte.
Mellas, 5. Sy. — mælle.
Mellet, norn. propr. viri Lapponici.
Melsket, v. a. (dial) — Sy. mälzet.
Melt, postp. Sy. — mielde.
Menda 1. mienda, adv. B. ab, bort, äfftet».
Mendo, adv. plane, nimis, aldeles, altfor.
Mendorak, adv. — mendo.
Mennestuvvat, -stuvam, v. n. lene, fauste
cedere, have Fremgang, lykkes.
Mennet, v. n. (dial.) — mannat,
Menudakkés, -dakkas, adj. (mænnot) font
er tilbsielig til at fmyge sig unba for Kaste
tommen (jfr. mænodakkés). -dakkésvuotta,
s. id.
Mér, s. (dial.) — mietta.
Merde, s. Sy. nassa, Ruse.
Mere, s. s’v. — mærre.
Mens 1. mieris, merris, 5. securis acie ob
kisa, $ffe med fløt) Eg, KjMsikse.
Merkes, adj. Sv. = metke,
Merkkijægje, s. pers. (merkkit) En, som
fcetter Vicerker, en Mcerker, Blinker.
Merkkistet, v. dem. (merkkit) lidt, som snarest
scette Mcerke paa. -»tastet, v. dem. id.
Merkkit, v. a. (mærkka) 1) notare, mcerke,
fætte Mcerke paa. 2) metari, mærle, afstikke
(Vei), blinke (Trceer), jfr. mærkkot.
Merkkitatte, ach. (merkkitet) som kan mcer
les, afftikkes, blinkes.
Merkkitet, v. fad. (merkkit) 1) labe mcerte,
afstikke. blinke. 2) kunne mcerkes etc.
Merkkolas, adj. = merkodakkes.
Merkodakkés, -dakkas, adj. (mærkkot) som
er slem til at ommærle eller forandre Meer
lerne paa Dyr.
Merkodet, v. a. — mærkodet.
Merkon, merkkon, s. (mærkkot) 1) culter
vel instnimentum quoddam notis inci
dendis, Kniv eller Redfkab til at fkjcere
Mcerker med (paa Dyr, Trce). 2) homo,
Mi notas (pecudum) mutare solet, En
forn er stem til at forandre Mcerker (paa Dyr).
Mersopt, s. B. spongia, Svamp.
Merustallat, -stalara, v. a. = mærostallat.
Mesak, s. Sy. = miessadak.
Mese, s. Sy. — miesse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
