Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Miella.
431
Mßläo.
mielde lifci! gib det maatte vcere efter bit
Anfiel de celki namn. mielde accai ja
ædnai, ba sagde han mcd Navns Ncevnelse
til Faderen og Moderen; harne mielde dub
mit, bømme efter Udseendet. 3) cum, med:
soai valddiga manasga mielde, be toge
sit Barn mcd sig; hærra lekus dm mielde!
Herren tære med ©ber! buok bædnagidesek
si valdde mieldesek, be toge alle Hundene
med sig.
Mieldotet, v. a. (mielde) allicere, persua
dere, lokke mcd fig, overtale, tale smigrende,
loffenbe til, forlokke: mieldoti mana miel
oss, han lokkede Barnet med sig.
Mieldriegadam, adj. mebføbt.
Mieldcuovvot, -cuovom, v. a. medfolge.
Mieldvalddet, -valdam, v. a. mebtage.
Mielekt, adv. H. — mielelist.
Mielelist, ach. Sv. sponte, frivilligt.
Zielet, v. a. Sv. sapere, intelligere, forståa,
mcerke.
Mielgald, adv. (mielgga) paa Brystet, i den
Stilling at man ligger paa Brystet.
Mielgas, mielggasa, s. Carina trahae Lap
ponicae, Kjolen paa Lappernes Slæbe, Meie
paa Slcede,
Mielgastet, v. n. (mielgga) slcebe sig frem
paa Brystet eller Bugen.
Mielgga, mielga, s. pectus, Bryst, Bringe
(jfr. radde, hele Brystet).
Mielgga-njarca, s. = njarca,
Welkem, adj. E. (miella) vedf. -keine» 1.
milhemmes 1. miltämes, imprudms, ufor-
standig.
Mielkaiduttet, v. fact. (mielkkai) = mielk
kasmattet.
Mielkaiduvvat, -duvam, v. subj. (mielkkai)
Mielkasgas, adj. = mielkkai.
Mielkat, adv. Sy. satis multum, temmelig
meget.
Mielketustet, v. dem. (mielkke) miste lidt
af hællen (om tjor).
Mielketuttet, v.fact. (mislike) Berøue Mcelken:
hæjos biebmo mielketutta gusa, daarlig
Foring berøner Koen Reellen.
Mielketuvvalet, v. subit. (mielkke) i Hast
miste Mcelken,
Mielketuvvat, -tuvam, v. subj. (mielketæbme)
beroves Mcelken, miste Mcrlken.
Mielketæbme, -tærne, adj. (mielkke) vedf.
-te«, lade carens, mcelkelps, som ingen
Mcelk har, -tesvuotta, s. id.
Mielkkai, adj. r>ebf. mielkkas, (mielkke)
ladarius, rig paa Mcrlt, fuld af Mcelk.
-kkasvuotta, 5. id.
Mielkkasmattet, v. fact. (mielkkai) skaffe
mere Mcelk, gjøre rigere paa Mcelk; siega
biebmo mielkkasmatta gusa, godt Foder
gjør Koen rigere paa Mcelk.
Mielkkasmet, v. (mielkkai) blive rigere
paa Mcelk, faa mere Mcelk.
Mielkkasmuttet, v. /«ei. = mielkkasmattet.
Mielkkasmuvvat, -muvam, v. n. = mielk-
kasmet.
Mielkke, mielke, s. lac, Mcelk.
Mielkke-malle, 5. Mcelkevcelling.
Mielkke-cuogar, s. massa lactis gelu astridi,
et Stykke frossen Mcelk.
Mielkkodet, v. fact. (mielkke) — mielkkas-
mattet.
Mielkkolet, v. siibit. (mielkkot) i Hast faa
MM.
Welket, mielkom, v. n. (mielkke) $aa Mcelk,
begrübe at mcelke.
Mielkostet, v. dem. (mielkkot) faa lidt SRcelf,
begynde at mcrlke lidt.
Mielkos, milkkosa, s. (mielkke) opfamlet
Mcelk, en stMre Behaldning af Mcelk.
Mielkostet, v. a. (mielkke) famle Mcelk.
Miella, miela, s. animus, libido, studium,
sensus, ratio, Sind, Tykke, Hv, Tilbpielig
hed, Lyst, Behag, ©mag, Sands, Fornuft:
mielast læt cl. miela adnet vuölgget,
Ⱦre til Sinds eller have i Sinde at reife;
milli saddat, blive til Sinds; mielastes
maidegen luoittet, slåa noget af Sinde:
vare dat su miela mielde liM; gib det
var efter hans Sind, Behag: adnet mai
degen mielastes, have noget i Sinde-, orro
irma mielast, det forekommer mig: maggar
lesi son du mielad mielde? hvorledes var
han efter dit Tykke: unokas milli saddat,
blive uvillig stemt: uio’.as mielast læt,
vcere uvillig stemt: æra miela oaggot, faa
et andet Sind: miela vuöllai bigjat, lægge
paa Sinde: i miella must doalla naittalet,
mm Hu staar ikke til at gifte mig: miella
galle i doala, Lysten er nok ikke dertil; im
goassegen mate du miela mielde dakkat,
jeg kan aldrig gjøre dig tittagS; mott du
mielast el. dudnji orro? hvad tykkes big?
hvad synes du? must i daga i miellage
dam borramussi, jeg har ikke engang Lyst
til den Mad; buöre mielast el. mielastes
maidege dakkat, gjerne gjøre noget; buöre
iiius mielast, mere end gjerne; aive jecas
miela mielde aiggo kellet, han vil lun
leve sig felt) til Behag; garra miela dudnji
adna, han har et umildt Sindelag til dig:
daggar ællem i læk mv miela mielde,
saadant Liv er ikke efter min ©mag; mie-
Idines cl. mielaides alde læt, vcere ved sine
Sandser; mielaines baceet, gaa fra sine
©anbfer; mielaides tåga læt, vcere fra For
standen; mielaides ala bæssat, lomme til
Sands og Samling.
= mielkkasmet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
