Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Muitta. 446 Mutte.
Muittastet, v. dem. (muittat) som fnarest
komme i Hu.
Muittat, muittam, muittajim, v. inch., recov
davi, veminisci, komme i Hv (jfr, muittet);
de dal æska muittam, nu fptft kommer
jeg ihu: ja si muittajegje su sanid, og
de kom hans Ord irju.’
Muittataddat, -tadam, v. fy. (muittatet) ofte
paaminde, bringe til at tomme ihu.
Muittatet, v. fad. (muittat) bringe til at
komme ihu, erindre om noget; m. gæsage
maidege, erindre En om noget; si muitta
tuvvujegje dam birra, de bleve erindrede
derom (jfr. muitetet, muitotet).
Muittatus, -tusa, s. (muittatet) Paamindelfe,
2tnmærfning (jfr. muitotus).
Muittatægje, s. pers. et adj, (muittatet)
Paaminder, paamindende,
Muittel, adj. vedf. -tteles, (muittet) tenaci
pvaeditns memoria, ingeniosus, forn erin
drer godt, forn har en skarp Hukommelse,
godt Nemme, kvik.
Muittelvuotta, -vuoda, s. (muittel) Egen
ffaben at erindre godt, god Hukommelse,
godt Nemme; siega, nævi-e muittelvuotta,
en god el. flet Hukommelse.
Muittem, 5. verb. (muittet) Erindren, Ihu
kommen i muo muittem diti, til min Ihu
kommelse.
Muittemættom 1. -mættos, adj. (muittet)
som ei fan_ erinbres, umulig at erindre.
Muittet, muitam, v. a. memhiisse, erindre,
huste (jfr. muittat), mindes: hæitekættai
mon muitam du rokkadusaidam siste,
uafladelig erinbrer jeg dig i mine Bonner’:
vaivasid addaldagaiguim el. vaivasidi
addaldagaid muittet, erindre be Fattiae
med Gåver.
Muitto, muito, .5. memoria, Erindring, Minde,
Hukommelse: galle dat ain ællemen læ
mv muitost, det er endnu i friskt Minde:
muittosis goecot, kalde i Erindring: muito !
mielde_ lokkat, Icefe op efter Hukommelsen; [
alelassi du muitostam anam, jeg har dig j
altid i Erindring; auf matta muo din
muittui bagjanattet, det kan kalde mig
frem i eber§ Erindring: addet gæsagen
maidegen muitton, give nogen noget til
Asmindelse: du muitton! din Staal!
Muitto-ba33e, -ba3e, .9. Mindestotte.
Muitto-basse, -base, ,3. Mindefeft.
Muitto-hægja, -haeja, .3. Mindefest.
Muitto-mærkka, -mærka, .3, Mindesmcerke.
Muittules, adj. Sv. (muitto) memoria dig
nus, mindevcerdig.
Muives, adj. (dial.) = moiwai.
Muivvet, rauivab, v. a. (dial.) = moivvit.
Mukka j. mukam, mokkam, adj. B. talis. 1
saadan. ]
: : Mukkasattet, r, fad. (mukke) lade {luffe
©jobning.
Mukkaset, r. /ard. (mukkit) stevens pede
tenhm egerere, i Mag skuffe Mog,
Mukke, s. fimus, stevens, Mog, Frau, Gjod^
ning: mukkid borddel, brede ud Gjodsel
Mukkeduvdne, -duvne, s. Moghaug, Gjodsel’
dynge.
Mukkejægjai, adj. vedf. -jægjas, (mukke)
ng paa Mog, Gjodsel.
Mukketuttet/ v. a. (mukke) 1) stevens
auferre, berove, borttage 3Jtøg, Gjodsel,
2) stercore inquinare, besmitte med Moa
moge til,
Mukketuvvat, -tuvam, w. sw6;. (mukke)
1) blive fri for, beroves Mog, Gjodninq,
2) blive smittet, tilsolet af Mpg.
Mukketæbme, -tærne, adj. vedf, -tes,
(mukke) som er üben Gjodsel, som ei har
Gjodsel, -tesvuotta, s. id.
i Mukkit, v. a, (mukke) pala egerere vel
j converrere stevens, skuffe Mog.
: Mukko, ,5. (dial) = mukke. "
Mukkoladdat, -ladam, r. />-. = mukkolet.
: Mukkolet, v. fr. (mukkot) brote, raute nogle
Gange hastigt paa Hinanden. -lastet, v.
dem. id.
Mukkot, mugom, r. n. vingfve, brote, raute
(om Kjor), jfr, makkot.
Mukkot, mukkom, v. a. = mukkit,
: Mulaidet, v. n. = muljardet.
Mulddit, v. a. (muoldda) humum fodere,
friare, grave i Muld el. Jord, stelle med
Muld, smuldre op Jord; mulddit ædnama
smuldre op lorden,
Muldertet, v, n, Sy. murmurare, murre,
knurre.
Muldok, adj. vedf, -dokes, (muoldda) Sy.
pulvere adspevsns, tilstovet,
Mulgastet, v. mom. (mulgot) kaste et skulendc
Blik, ftule, stele en Gang.
Mulgganas, -nasa, s. (mulggot) Skuleblik.
Mulggot, mulgom, v. n. oculos torquere,
ffu(e, orange £inc, stele,
Mulggot, adv. limis oculis spectans, ffulenbe,
stelende,
Mulgodet, v. n. (mulggot) saa fmaat skule,
Mulgon, mulggon, s. (mulggot) stvabo, en
Skuler, ©feler.
Muljardet, v. n. 1) ébullire, boble (= bul
jardet). 2) murmurare, mumle inde i
Munden. 3) gannire (de Inpo), smaaulc,
smaatude (om Ulv).
Mullardet, v. n. = muljardet.
Mullat, mulam, v. rø. mutire, tale sagte for
fig felv, mumle.
Mulljot, v. n. = mulggot.
Multestet, s. (diaJ.j = mudaldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
