Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
461 Nakke.
slutta.
Naittalægje, s.pers. (naittalet) En, som gifter
sig; naittalægjek, Brudefolk; 0110 naitta
lægjek læk boattam, mange Brudefolk ere
komne; dimag naittalegjin læ juo manna,
be, forn giftede fig ifjor, de Nygifte have
allerede Barn.
Naittem, s. (naittet) Bortgiften.
Naittestuvvat, -Btuvam, s/ssick. (naittet)
gnfke at bortgifte.
Naittet, naitam, v. a. 1) in matrimonium
dåre, bortgifte, give til 3-Ggte. 2) matri
monio jüngere, cegtevie; bajasMoggelæme
siste lei si naittal æige naittujuvu, Matth.
22, 30; i son dato nieidas naittet, han
vil ikke bortgifte fin ©atter; bappa læ juo
sodno naittam, Proesten har allerede viet dem.
Naittusas, -Baza, 5. dem. (naitus) lidet, kort,
smukt Mgteskab.
Naitus, naittus, 5. matrimonium, Wgteftab;
son valdi aldsesis aka maittusi, Lue. 14,
20; gutta jage læime naittusest, feks Aar
var vi gifte; naitusdilest riegadam, ægtefobt.
Naitus-bællelas, -laga, s. conjux, Mgtefcelle,
26gtemage.
Naitus-dilalas, -laga, adj. crgteskabelig.
Naitus-dille, -dile, s. Mgtestand.
Naitus-hæjak, s. plur. nuptiae, Vryllup.
Naitus-oktovuotta, -vuoda, s. Mgteforening,
Naitus-sængga, -sænga, s. Mgtefeng.
Naitus-siettadus, -dusa, s. Mgtevagt.
Naitus-vihatet, v. a. cegteoie.
Naitus-vihatus, -tusa, s. Mgtevielse.
Naitus-vihha, -vika, s. Wgtevielse.
Naitusvuotta, -vuoda, s. Mgteforbindelfe.
Naives, adj. Sv. — luvva.
Naivveluvvat, -luvam, v. subj. = daiggot.
Naivvot, v. n. Av. = luvvat.
Najadakkés, -dakkas, s. — nagjel.
Najadet, v. cont. (nagjat) holde paa at snitte
inbi.
Najaket, v. n. Sv. in motu accelerari, faa
Fart, tiltage i Hurtighed.
Najastet, v. dem. (nagjat) gjøre et libet^nb-
fnit i noget,
Najatet, v. fad. (nagjat) 1) lade gjøre Ind
snit. 2) kunne fnittes ind i.
Najet, v. n. Sy. quiete atque tranquillitate
frid, faa Ⱦre i Ro og Stilhed.
Najjet, v. a. B. = naittet.
Najna, s. R. nuptiae, Bryllup.
Najo, s. Sy. quies, otium, Ro, Rolighed.
Nak 1. nakka, conj. Sy. at, verum, men.
Nakaiduttet, v. fad. (nakke) forsyne med
Skind, ffaffe Skind.
Nakaiduvvat, -duvam, v. subj. (nakke) blive
forfynet med Skind, faa Skind.
Nakalas, -laga, adj. (nakke) forn er rig paa
Skind.
Nakas, -kaca, s. c?6m. (nakke) et lidet Skind
Naken, pron. (Mal.) = nagen.
Naketesvuotta, -vuoda, 5. (naketæbme)
Mangel paa ©linb; æi must læk nakek,
naketesvuotta læ dal, jeg har ikke Skind,
der er Skindmangel nu.
Naketuttet, v. fad. (naketæbme) berpve
©linb, gjMe lens for ©linb.
Naketuvvat, -tuvam, v. subj. (naketæbme)
berMes ©linb, blive uden Skind.
Naketæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (nakke)
forn er uden ©linb, forn har Mangel paa ©linb.
Nakkahet, v. a. = nakkaset.
Nakkai, adj. vedf. nakkas 1. -kkajés, (nakke)
forn har tykt ©linb, tykhudet.
Nakkar, .5. fe nager.
Nakkarates, ach. Sy. — nagertæbme. -tes-
vuot, 5. id.
Nakkardattet, v. a. Sy. — nagerduttet.
Nakkartesvuotta, s. — nagertesvuotta.
Nakkartæbme, adj. = nagertæbme.
Nakkasatte, adj. (nakkaset) forn man kan
ftaa fig imod, hamle op imob.
Nakkaset, v. a. posse, vaiere, sustinere, pa
,’6)« esse, orke, formåa, kunne, staa fig imod,
hamle op imob (jfr, vægjet, mattet, naga
det); im nakkas daggar olbmuiguim, jeg
orker ikke mcd stige Folk; im nakkas daggar
biegast, jeg kan ikke klare, staa mig mod
saadan Vind; im nakkas sust, jeg kan ille
hamle op med ham.
Nakkaset, v. tarcl (nager) leviter dormire,
fove ganfle let.
Nakkat, -nagatn, v. a. (min. us.) — nagadet.
Nakkatallat, -talarn, v. a. (nakketet) conto
longo navicidam adverso flumine promo
vere, stage, stikke med en lang Stage og
fkyde Baaden op imod ©trømmen; nakka
tallop dam vadnasa mæddel! Lader os
stage forbi den Baad!
Nakkatas, -tasa, s. (nakketet) aliquis (vel
aliqiiid), HM praeficitur praeeundi vel ali
quid primum incipiendi causa, nogen cl.
noget, forn fætteå i Spidfen til at gaa forud
eller føtft paabegynde en Ting; son nakka
tassan færtte mannat, han bør gaa i ©pibfen.
Nakke, nake 1. nakje, s. pellis, cidis, Hud,
©linb; nakin skoadastuvvum gakte, en
mcd Skind foret Kufte; de oagok nakka
sad, da faar bu paa Reifen; nakid mæid
det, femffe Skind; nakkegalvok, Skind
varer.
Nakke-goarro, 5-. Bundtmager.
Nakke-dilkko, -dilko, s. Skindfille.
Nakkek, adj. Sv. (nakke) qui instar pellis
est, forn er lig eller fer ub forn Skind.
takkelet, v. a. Sy. pellere, propellere, styde,
stode frem.
Nakkelu3, -1u32, ,3. (nakke) io/a
hele Stindet i alle Dele af et Dyr,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
