Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ollst 529 Olmus
u
J
Ollet, olam, v. n. pertinere ad, attingere,
sufficere, rcekke, t>cere faa lang, at det naar,
strcekke til (üben at bevcege fig; jfr. ollit,
olatet, vuoksot); gierddo i ole farppal
dirra, TMdebaandet naar ikke om TMden;
hirssa i ole joga rasta, Bjcelken naar ikke
over Elven ; su suddok ollek gidda alme
ragjai, 2lab. 17, 5; dalkke i ollam min
ragjai, Seiret naaehe ikke til os; im ole
niift gukkas, jeg ræller ille faa langt; im
ole buok dakkat, jeg ræller ille at gjote
alt; borramus olla buokaidi, Maden strcek
ler til for alle.
Ollet 1. olletet, v. a. Sy. perficere, absol
vere, fulbføre, fuldende.
Ollikættai, 1) cm. verb. (ollit) uden at naa
hen til eller frem til. 2) adj. vedf. -kæt-
te», unaaet.
Ollimge 1. ollimgerak, adv. (modo cum
negatione) prorsus, omnino, (bruges lun i
Forbindelfe mcd en Ncegtelfe i Betydningen)
aldeles; i ollimge æmbo go 50, aldeles ikke
flere end 50; im joavda digge-boddi, im
ollimge, jeg naar ikke frem til Thingtiden,
aldeles ikke; im muite, im ollimgerak,
jeg erindrer aldeles ikke; i ollimgerakkan,
Rom. 3, 9 (jfr. eisege).
Ollinge, adv. = ollimge.
Ollistuvvat, -stuvam, v. n. (ollit) knapt,
neppe naa frem; iüa
änkko, knapt nok naa vi frem did i Lyfe.
Ollit, )?.. naa frem til, hen til
(ved at bevcege fig; jfr. oiiet), raade med at
udftre noget; oaiiO mutto i ollim
min han reiste nok afsted, men han
naaede ikke frem til os; ollit bnok,
raade med at udfM alt.
Ollit, v. a. = oallot.
Ollitatte, adj. (ollitet) mulig at naa hen til,
frem til, mulig at faa udfprt.
Ollitet, v. a. (ollit) perficere, absolvere, fulb=
ende, tilenbebringe, fulbfomme; matke ollitet,
fuldende Reifen ; ase ollitet ouddal g’o aigge
vassa, fuldfore Sagen, fprend Tiden forlober.
Ollitæbme, -tærne, s. verb. (ollitet) Fuld
endelfe, Fuldforelfe, Tilendebringelfe; galle
dat læ ollitæmest odne, det kan nok fuld-
foteS ibag.
0110 (dial. 0110, olo), adj. midtus, ahun
dans, mange, meget; 0110 olbmuk cuwu
su, mange Folk fulgte ham; dam baikest
læk 0110 rasek, paa dette Sted er meget
Grces; gost mi uuft 0110 laibid?
hvorfra stulle vi faa faa mange 33r/zfb? son
oini 0110 olbmuid birras, han saa mange
Folk omkring fig; son sardnedi sigjidi
0110 værddadusai bokte, Han talede meget
til dem ved Signelfer; olloi lasetet 0110 (dial.
olo), til meget lægge meget; ollost valddet
ollob, af meget tage mere; dat gulla olloi
dirak, det tiltrer fcerdeles mange; muotta
gafhad ollorak, grcesfelig meget Sne; ap
par 0110 gaibedet, forlange altfor meget; i
læk olloi alde et. oloid nalde, der mangler
ikke meget paa. — Comp. ollob. — Superl
ollomus.
Ollonet, v. n. (ollo) multiplicari, augeri,
blive mange, forfleres.
Olloset, v. aestim. = oloset.
Ollotet, v. a. Sv. attingere, pertingere, naa,
naa til.
Ollovuotta, -vuoda, ,3. (ollo) Mcrngde, Masfe,
Talrighed, Overflod.
Olluh, adj. R. = allag. -lluhvuot, s. id.
Olluladdat, -ladam, v. fr. (oallot) corticem
ab arboribiis avettere, rispe Bark af (flere)
Trceer.
Ollulægjai, adj. vedf. -ægjas, (oalol) ftorljceüet.
Olma, s. Sy. — olmai.
Olmahuos 1. -kuos 1. -kv», -kußa, s. 1) vir
Miss??«,?, stakkels Mand. 2) vi,’ defunctus,
afbøb Mand.
Olmai, olbma, s. vir, Mand, Karl; olmai,
gutte olbma dago dakka, en Mand, forn
gjør Mands Gjerning ; bittet nuftgo olmai,
ftaa fig forn en Karl.
Olmaiduvvat, -duvam, v. subj. (olmai) blive
Mand, bitne «offen.
Olmailas, -laga, adj. (olmai) fortis, mandig.
Olmailasvuotta, -vuoda, s. (olmailas) Man-
dighed.
Olmai-vagge, norn. propr. loe. Manddalen i
Tromsp Amt.
Olmaivuotta, -vuoda, s. (olmai) virilitas,
Manddom, Mandighed, Mandhaftighed.
Olmastallet, v. imit. Sy. virum se jactare,
fkryde af fin Mandhaftighed, funes at vcere
en hel Karl.
Olmunc, olmo, s. R. — olmus.
Olmus 1. olmäs, s.plur. ulmuh, R. — olmus.
Olmus, olbmu, s. homo, Mennesie, Folk, man ;
mi avkid dast læ olbmui, jos son vuoitta
odda mailme? hvad gavner det et Menneske,
om han vinder den hele Verden? olbmuidi
dat læ vægjemættom, for Mennefker er det
umuligt; gievras nisson-olmu§, et kraftigt
Kvindemenneste; mon dagam du olmus
bivdden, jeg gjør big til en Menneskefisker;
matke-olbmuk, Reifende; hægja-olbmuk,
Bryllupsfolk; 0110 olbmuk dotte coakkai
su gullam diti, meget Folk lom fammen
for at hore ham; olmus cælkka, olbmuk
man figer.
OlmuL-goääe, s. Manddraber, Mor-
der.
s. Folkehob.
menneftelig; ulmußlaZ men-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
