Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Osa 533 Osve
Ose, s. Sy. — oasse.
Osestet, v. a. Sv. — oasestet.
Oset 1. osot, v. n. Sy. scintillare, gnistre,
give Gnister fra sig.
Osetebme, adj. Sy. (ose) exsors, expers, lod
los, som ei har Del i noget.
Oskäded, v. a. B. commendare, betro.
Oskal, s. fun i Singl. (osko) fiducia, confi
dentia, Tiltro, Tillid, Fortrostning ; oskala
adnet gæsagen, have Tiltro til nogen; mv
vielljam oskali mon dam dagam, i Tillid
til min Broder gjør jeg det; duobmar vuoi
gadlasvuoda oskali, i Tillid til Dommerens
Retfcerdighed; ik galga dam oskalest orrot,
åtte mon du væketam, bu skal ikke ftaa i
den Tro, at jeg vil hjcelpe dig.
Oskal, norn. propr. loe. Navn paa en Indso
i Koutokceino.
Oskaldas, adj. (oskal) fidus, fidelis, trofaft,
paatibetig, som man fan stole paa, have Til
tro til; ibmel læ oskaldas, dak loppadu
sak læk oskaldasak, Gud er trofaft, disse
Lofter ere paalidelige.
Oskaldasat, adv. (oskaldas) trofaft, paalide
ligt.
Oskaldasvuotta, -vuoda, s. (oskaldas) Tro
fasthed, Paalidelighed.
Oskeldaddat, -dadara, v. fr. (oskeldet) nu
og da betro, trefte sig til, forlade sig paa.
Oskeldatte, adj. (oskeldattet) som man kan
forlade sig paa, betro noget tit, som kan
betroes.
Oskeldattet, v. fad. (oskeldet) 1) bringe til
at forlade fig paa, lade betro. 2) t)cere
muligt at forlade sig paa, muligt at betro.
Oskeldet, v. n. a. (oskal) Bdere, confidere,
commendare, lide paa, stole paa, troste sig
til, vove paa, anbetro; oskeldet gænge
ala, lide paa nogen; oskeldedin dåsa
legjim mon mielast din lusa boattet, i
Tillid dertil havde jeg i Sinde at komme
til eber (jfr. dorvastet); im oskeldam
vuölgget, jeg trøftebe mig ikke tit at reife;
galggapgo mi oskeldet hergid luovosen?
stal vi vove paa at flippe Kjorerenene lø§?
(jfr. duostat, roakkadet); son oskeldi
buok obmudagaides mv gitti, han be
troebe al sin Eiendom i min Haand.
Oskeldæbme, -dæme, s. verb. (oskeldet)
Tillid, Fortrostning.
Osketet, v. n. Sy. abundanter augeri, for
øge§ el. tiltage i hoi Grad.
Osko, s. fides, Tro; ælle ja jabma osko,
levende og bøb£ro; osko læ nana dorvvo
dam han-ai, mi i oidnujuvvu, Troen er en
fast Overbevisning om det, som ei fee§.
Oskok, adj. Sy. volens, voluntarius, benig
nus, villig, godvillig.
Oskokættai, 1) car. verb. (oskot) uden at
tro. 2) adj. t>ebf. -kættes, utroet.
Oskolas, -laga, adj. (osko) troenbe, som
tror; di uccan oskolagak! I übet troenbe!
Oskot, v. a. n. credere, tro; gænge ala o.
tro paa nogen manne epet di sudnji
oskom? hvorfor troebe I ham ikke? jorg
galeket ja oskot evangelium! omvender
eber og tror Evangeliet! vai si oskuse
giellasid, at be skulle tro Søgn (jfr. jakket,
gaddet, doaivvot, lokkat).
Oskotatte, adj. (oskotet) trouærbig; dat læ
oskotatte sardne, det er en trovcerdig Tale.
Oskotesvuotta, -vuoda, s. (oskotæbme)
Mangel paa Tro, Mistro.
Oskotet, v. fad. (oskot) 1) lade tro, faa til
at tro. 2) kunne troe§.
Osnjel, postp. Sy. in, ad, paa, til (— ala).
Osmures, adj. Sy. qui crapula laborat, item
qui alias ob caiisas se male habet, som
har ondt efter en Rus, som ellers ikke er srisk.
0503) adv. Sy. conveniens, aptus, tjentig,
bekvem.
Ossok, ,5. Sy. = ussa.
Ostanje, adj. Sy. emax, emendi cupidus,
beojærlig efter at fjøbe, fjøbeltiften.
Ostasuttet, v. fad. (ostasuvvat) bringe til at
blive barket as Vidjebark.
Ostasuvvat, -suvam, v. subj. (osto) modtage
Barkning, blive barfet af Vidjebark.
byde paa.
Ostet, v. a. Sy. = oastet.
Ostidet, v. ca«/. (ostit) i Mag barke, holde
paa at barke med Vidjebark.
Ostistet, v. dem. (osto) lidt, som snarest
barke med Vidjebark.
Ostit, v. a. (osto) viburni salicis subigere,
barke med Vidjebark (jfr. siccet, barkkit).
Osto, adj. Sy. (ostet) emtus, fjøbt.
Osto, 5. salix (=sied:ga), Vidje. Flur, ostok,
cortex salicis, Vidjebark.
Ostodet, v. a. (min. us.) = ostit.
Ostok, 5. se osto.
Ostos, s. (osto) vimen, salix, Vidje, som er
afhugget tit Afbarkning! de boldi mv osto
sid! ber brænbte han op den Vidje, som jeg
skulde have til at tage Barken af!
uforfvarlig, utilstrcekkelig.
(>sve, F. )n’a? vaad, vedklcebende
Sne.
Osvedadet, v. a. Sy. moliri, beftræbe, bemøie
sig (= killot).
Osalas, adj. Sy. (ose) particeps, delagtig
0535 1. oses, s. A). = 03868.
Osot, v. n. = oset.
Ostatuvvat, -tuvam, v. n. = ostasuvvat.
Ostacet, v. a. H’v. 1) = oastet. 2) licitari,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
