Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
547 Räfta
Rabo
35*
Rabodet, v. cont. (rappot) holde paa at graue,
ffrabe, sparke.
Rabohas, -hasa, s. (vappot) ramentum, scobs,
Skove.
Nabon, s. (i-appot.) Nedskab at grave, sirabc
med.
Rabotak, -tåga, s. (rappot) ©teb, hvor ber
er gravet, skrabet eller sparket.
Rabotet, v. fad. se ravotet.
Rabra, 5. Sy. rangifer /emma, Renko (=
alddo).
Rabcet, v. a. Sy. — rabbat.
Radalas, adj. Sy. opulentus, dives, rig.
Radda, 5. (obsol.) imber, Plastregn.
Radda, s. Sy. nivis exigua qiiantitas, Mi
primis tempore aukminali, tyndt ©nefore,
ifær paa §øftfibert.
Raddad 1. raddag, adv. (rädde) adverso
pectore, mcd Brystet lige imod, Bryst mod
Bryst.
Raddadet, v. fad. (raddat) gjennemvcede.
Räddai, adj. vedf. räddas, (rädde) suld af
Brander.
Räddalassi, adv. = räddad.
Räddastubme, -sturne, s. verb. (räddastuv
vat) ftær! ©inbsbeoægelfe, saa man taber
Liaevcrgten, Alteration.
Räddastubme, -sturne, s, verb. (räddastuv
vat) Forpustethed, anpuften Tilstand.
Räddastukkes, -stukkas, adj. (räddastiivvat)
som er tilbMlig til eller let bliver altereret.
Räddastukkes, -stukkas, adj. (räddastuvvat)
som let blirer anpusten. -stukkésvuotta,
s. id.
Räddastuttet, v. fad. (räddastuvvat) bringe
i ftærl Sindsbevcegelse, saa man taber Lige
vcegten, alterere.
Räddastuttet, v. fad. (räddastuvvat) gjøre
anpuften, ftalaanbet.
Räddastuvvat, -stuvam, v. n. Animo vehe
menter perturbari, terrore percelli, komme
i stcrrk ©inböbemxgelfe saa man taber Lige
rægtert, blive altereret.
Räddastuvvat, -stuvam, v. n. (rädde) an
helum fieri, spiritum aegre ducere, blive
anpusten, forpustet, ftalaanbet; halai dassago
räddastuvai, han talte til han ble» forpustet.
liäääa«, räääaia, s. ä’sm, (i-aääe) 1) liden
Brand. 2) Meteor äoliiy.
blive vaad af Styrtregn.
Rådde, 5. titio, Brand; bipo cakketet raddin
tænbe Piben mcd en Brand.
Rädde, s. 1) pedus, Bryst,, Bringe; go 8058
-kem autlet orom, de nevrruk räddek,
naar jeg er ude i Kulden, bliver Brystet
vcerre; son corbmadi räddides ja celki,
han slog sig for Brystet og sagde; mutto
dat sojaldatti jecas Jesus vadde vuöstai,
Joh. 13, 25; räddin im læk dærvas, jeg
er ule frisk for Brystet! räddin adnet, have
ondt for Brystet, 2) Sy. ora, margo, Nand,
Bred.
«zs«a Brystsmcekke med Lomme i.
Biysttrw cl. Bringetrce i Vcevstolen.
Rädde-radno, -rano, 5. gausape, Uldta’ppe.
Räddodet, v. fad. (rädde) frembringe Brande.
Raddok, adj. Sy. ingluviei deditus, stor
æbenbe, fraabfenbe.
Räddot, v. n. (rådde) blive til Brand.
Radekes, s. Sy. monitor, svasor, Naadgiuer,
Rådet, v. a. Sy. possidere, compotem esse,
eie, besidde, raade over.
llaäna, rana, s. Mose, som uokser
paa Sten (jfr. gadna).
Radna, 5. Fli. 1) = kradne. 2) vitlaus
rangiferinns, recens et primo vere natus,
Genialt).
Radnagessastet, v. n. (obsol.) barhatum fieri,
faa Skjceg paa Hagen.
Radne, rane, s. fragmentum virgeum, Smaa
stykke, Smule:’ muorra-ranek, Trcesmuler.
Naäuiäet, v. cont. (raäuit) holde paa at samle
Trcesmuler, Trceaffald.
Naänit, v. K. (rgc!n6) samle, plukke Trcesmnler,
Trceasfald.
Radnit, v. n. hamo infixo veloeiter fundum
petere (de piscibus), gaa tilbunds mcd
Krogen i sig (om stor Fisk).
Radnitet, v. fad. (radnit) lade samle Trce-
smuler.
Radno, rano, 5. gausape, uldent Toeppe, Rye.
Radnö, 5. via sive semita per nivem calcata,
Straak, Sei i ©ne, hvor Dyr have gaaet
frem og tilbage.
Kaänoi, s<ch. vedf. raänos, (ra6uo) som har
m<ins,e uldne Tcrpper, som er rig paa Tcepper.
Radnostallat, -stalam, v. n. (radno) folge
Straak, gaa ester et ©tråa! el. stcertt op
traabt Vei i ©ne.
Radnot, ranom, v. n. (ranes) canescere, blive
graa, graane (om Dyr, jfr. curgudet).
Radohet 1. -haddet, v. n. Sy. consultare,
raabflaa (= radÆadallat).
Rada, raddaga, s. aestus, fkarp, stcrrk Hede.
Radad 1. radag, adj. (ractÆit) compos rei,
liabens in potestate, som er raabig over
noget; im læk jeccam radag, dainago
læm balvvalægje, jeg er ikke raabig over
mig felt), eftersom jeg er Tjener; i son læk
ædnama radad, han er ikke raabig over
Landet.
Rädadämus, -debmusa, s. (rättat) noget, som
kan el. stal sprcettes op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
