Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eaido 552 Raisko
p
Raidostaddat, -stadam, v. n. (raiddo) færbe§
med Raide eller en Rcrkke af Nen med Slceder
Raigadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam, v.
cont. (raigge) i Mag holde paa at more
(flere) Hul.
Raigadet, v. cont. (raigge) i Mag gjpre Hul,
fætte Hul paa.
Raigagaddat, -gadara, v. fr. (raigaget) faa
Huller hist og her.
Raigagattet, v. fad. (raigaget) bringe til at
faa Ruller, gjøre hüllet.
Raigaget, v. transl. (raigge) foraminibus
«M?, fissum, ruptum fieri, faa Hul, blive
hüllet.
Raigan, s. instrumentum foraminibus fa
ciendis, Redskab til at gjøre Hul med.
Raigas, 1-2199253, adj. = raiggai.
Raigastet, v. snbit. (raigga) i Hast fætte sul
paa; -stästet, v. dem. id.
«2,923, -9202, s. dem. (raigge) et übet Hul.
Raigéld, adv. (raigge) scissus, perforatus,
hüllet; su gabmagak læk raigéld, Hans
Komager crc hullede: sapan læ borram
sæka raigéld, Musen har gnavet Hul paa
Scekken.
«21992,’, adj. vedf. raiggas, (raigge) scissus,
perforatus, foraminibus plenus, hüllet, som
er fuld af Hul.
Raiggaladdat, -ladam, v. fr. (raigge) i Hast
fcette flere Hul paa. -lastet, v. dem. id.
Raiggalet, v. subit. — raigastet.
Raigganaddat, -nadara, v. fr. (raiggariet)
faa flere Hul, gaa Hul paa flere Steder.
Raigganet, v. transl (raigge)pertundi, scindi,
gaa Hul paa, faa Hul, Aabning; buogo raig
gani, der gik Hul paa Bnlden,- gabmagak
lekk raigganam, der er gaaet Hul paa Ko
magerne.
Raiggat, raigam, v. a. = raiggedet.
«21996 1. raiggje, raige, s. V) foramen, aper
tura, Hul, Aabning, Gab, 2øh; raigge læ
sæinest, der er Hul i 3Sæggen; ræppen
raigge, Rpghullet! lækgo dust bællje
raigek gullat? har bu pren at hpre med?
jogo boasto raige manam? styrer jeg i et
galt LB? boasto codda-raige manai, det
gik i Vrangstruben. 2) per, igjennem (i Inf.
og- i ©ammenfætntng), naar Talen er om en
Aabning! son manai uksa-raige olgus, han
gik ud igjennem ©pren (jfr. cada, tvers
tgjennem); gæcastet olgus lase-raige, fe ud
igjennem (et aabnet) Vindu (låse cada, igjen
nem Vinduesruden)! varra golgai njudne
raige ja njalbme-raige, Blodet lob igjen
nem Ncrse og Mund: son manai duoddar
mielde, mon dædno-raige, han drog over
Fjeldene, jeg efter ©loen.
Raiggedet, v. a. (raigge) forare, fætte Hul
paa, gMe Aabning i; r. varra-suona, scette
Hul paa en Blodaare! jieija raiggedet, slaa
Hul paa Isen.
Raijetaddat 1. -tallat, -tadarn, -talarn, v. n.
(obsol.) disceptare, tviste, t?cere uens om
«alkall 1. -kek, adj. Sv. perforatus, som
har Hul, hüllet.
Raikango, s. Sy. = raigan.
Raikanje, .3. Sy. = raigan.
Raikas, raikkas, adj. (bruges lun enest,)M>’
foratus, scissus, hüllet, gissen (f. Eks. Klceder,
IZ).
Raikistet, v. n. strepüum facere, holde ©tot,
Allarm, Skrig og Slagsmaal (f. Eks. Fuale
ved Aadsel),
Raikko, raiko, .3. 1) foraminum copia,
Hullethed, Fillethed; raikko-bivtas, et hüllet
Plag! raikko-jiegi)a, hüllet Is. 2) /jOfflo
effrenatus, dissolutus, vilter Krabat; raikko
olmus, et viltert Menneske (jjr. ramso).
Raikkodet, v. n. (raikko) fare viltert frem,
stuie, holde Spektakel.
Raikold, adv. (raikko) hüllet, fület(=raigeld).
Raimaduvvat, v. subj. (raimat) blive upasse
lig paa Grund af Liglugt.
Raimat, «;. a. (dial.) prqpter odorem cal/a
-veroswn languore afficere, gjøre upasselig
paa Grund af Liglugt: dat raimai raun,
det gjorde mig upasselig.
Raimatallat, -talam, v. neutr. pass. (raib
mat) lympTiatum fieri, blive vetsircrmt, for
tumlet eller fortryller ved Syn as noget
spogelsesagtigt; r. gobmai, blive vetskrcrmt
af et ©ppgelfe.
Raimes, adj. Sv. teter, horridus, uhyqqeliq,
fæl, kalslig. B J
Rainas, raidnas, adj. vedf. raidna, purus,
ren, klar. -nasvuotta, s. id..
Rainetet, v. a. Sv. (rainas) rense.
Raipo, s. Sv. mantile, Haandklcede.
Raippe, raipe, s. funis, Neb.
Raire, s. (dial.) = Sv. raide.
Raireres 1. raires, s. = raiddalas.
«Air«, s. (dial.) = raiddo.
Rairo, «om. propr. /<?<?. Lerbotten i Vestfin
marken.
Rairre, raire, s. = lairre,
«2,52, nom. propr. loc. Reisen i Tromsø Amt.
Raiskaget, v. transl. (raisko) — raiskidet.
Raiskas, adj. vedf. raisko 1. raiske, rimo
sus, fuld af buffer, hermer.
Raiskidattet, v. fact. (raiskidet) lacerare,
s6nderriue.
Raiskidet, v. transl. (raisko) lacerari, rives
i Filler, revne; raiskidam biktasak, sonder
revne Klceder.
Raiskild, adv. (raisko) fillet, forreven paa et
enkelt Sted (jfr. raiskold).
Raisko, .5. pannus, Fille, Safe (jfr. libar,
lincce); don goalok dam raisko-goadest,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
