Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Raka 554 Rakko
v
Rakadkættaivuotta, -vuoda, s. (rakadkæt
tai) Uforberebtfjeb.
Rakadubme, -dume, s. verb. pass. (rakadet)
Tilberedelse; rakadume bæivve, Mare. 15
42.
Rakadus, -dusa, .3, (rakadet) Stwebuing, Til
berebelfe, Forfcerdigelse: Judalagai rakadusa
bæi\re diti, Joh. 19, 42.
Rakadæbme, -dæme, s. verb. (rakadet) %xl-
bereben, Bereden, Beredelse; mi avkid matta
læt borakættaiviioftast ja æra olgoldas
rakadæmest? hvad kan Faste og anben üb=
vortes Beredelle gavne? rakadæmest læt,
Ⱦre under Arbeide,
Rakasmattet, v. fad. (rakasmet) gjøre kjcer
ligere, venligere stemt; r. gænge gænge
vaöstai cl. gæsage.
Rakasmet, v. comp. (rakis) Uandioremfieri,
blive kjcrrliaere, venligere stemt; gæsage el.
gænge vuöstai.
Rakasmuttet, v. fad. = rakasmattet.
Rakasmuvvat, -muvam, v. n. = rakasmet.
Rake, rage, s. Trag el. Beklcedning paa Baad
fjøl, Straakjpl (— gægge).
Rakim-nibbe, -nibe, "5. (rakit) Ragekmv.
Rakis 1. rakies, rakkas, adj. carus, !jær;
rakisen adnet gænge, have nogen kjcer;
rakisen 09ZZot gænge, faa nogen Ijær;
rakis guösek, sagak, fjære, Ijærlomne
Gja?ster, Tidender; rakka rakkasabbun ja
njalgga njalggasabbun sadda munji girje
lokkam, kjcerere og Ijærere, behageligere og
behageligere bliver Lcesning i Bog formig.
Rakislagat, adv. (rakislas) Ijærligt.
Rakislas, -laga, adj. (rakis) blandus, comis,
Ijærlig; leitet buokak rakislagak rieljai
vuöstai! ucerer alle kjcerlige imod Brodrene!
Rakismættom 1. -mættos, adj. (rakis) uljær=
Kg.
Rakisraættoset, adv. (rakismættos) ukjcerligt.
Rakismættosvuotta, -vuoda, s. (rakismæt
tos) Uljærligljeb.
Rakistaddat, -stadam, v. a. (rakistet) Ijæle
for (— buorranaddat); rakistaddam-sadne,
Kjccrlighedsudtryk.
Rakistatte, adj. (rakistet) elskelig, elstvcerdig.
Rakistet, v. a. (rakis) amare, dilkjere, eiste,
have kjerr, holde af; rakistisgoatta girjid,
han begynder at faa Boaer fjære.
Rakistæbme, -stæme, s. verb. (rakistet)
Elsken, Haven Ijær.
Rakistægje, s. pers. et ad), (rakistet) Elster,
Elsterinde, elffenbe.
Rakisvuotta, -vuoda, .3, (rakis) Caritas, comi
tas, Kjcerlighed; adnet gutteg guimidædek
vaimolagat rakisen vieljalas rakisvuoda
siste, Rom. 12, 10.
Rakit, v. a. abradere, tondere barbam, rage,
barbere.
Rakka, raka, s. mm?«,? malum et antennam
cingens, Rakke, Seilrakke (Ring, ber gaar
omkring Masten og ©eilraaen).
Rakka, raka, s. catellus, en liden Hund,
Rakkad, adj. vedf, rakkis, densus, tvjt, tcet
(om Skov). -kkadvuotta, s. id.
Räkkadet, v. fad. (rakkat) bevirke, foraarsage
«Spræl c!. Revne.
Rakkaitovvet, v. n, Sy. (rakke) senescere,
Bitne gammel, celdes.
Räkkam, s. verb. (rakkat) ©prüfen, (Spræl.
Räkkam, s. verb. (rakkat) Parring (jfr. ragad).
Rakkanaddat, -nadam, v. rejC. (rakadet) i
Mag lave fig til, berebe, rufte sig.
Rakkanämus, -nebmusa, ,9. (rakkanet) noget,
som stal el. maa Illves istand, stelles til (for
eget Vedkommende; jfr. rakadämus).
Rakkanas, -nasa, 5. (rakkanet) aptparatus,
Indretning; mi dat læ rakkanasaid? hvad
Slags Indretning er det? dolla-rakkanasak,
Indretninaer til at faa Ild med.
Rakkanästet, v. subit. (rakkanet) i Hast lave
fig til, ruste sig.
Rakkanattet, v. fad. (rakkanet) lade ruste
sig, lave sig til, istand.
Rakkanes, adv. dial. aldeles (= rak).
Rakkanet, v. >’s/. (rakadet) 1) parari, lave
fig til, berede, rüste sig; burist læk rakka
nam buolasa vuöstai, du har ruftet dig
godt imod Kulden; rakkanekop dal mat
kail laber os nu rufte os til Reisen! 2)
(dial.) disrumpi, revne fra, slitne af.
Rakkasas, -saga, adj. (rakis) som indbyrdes
holde af hinanden, indbyrdes kjll’rlig.
Rakkaset, adv. (rakis) kjcerligt.
Räkkat, rägam, v. n. hiscere, deliiscere,
rimas agere, faa ©præf, fprcekke, revne (jfr.
luoddanet, juogi]at); i luoddan ige raga,
det hverken klovner eller fprceffer; vaibmo
rakka, Hjertet brister.
Räkkat, rägam, v. rø. coire, parre fig (om
Ren og andet Kvceg: jfr. gieibmat).
Rakke, adj. Sy. aetate provedus, gammel,
alderstegen.
Räkkit, v. a. (dial.) juniperos minutim de
stringere vel dissecare, afrispe eller hakke
Bar af Ener.
Rakkit, v. a. — raggit,
Rakko, s. rete, quod sub glade ponitur
piscibus capiendis, Garn, som udscettes
under Isen.
Rakko, rako, s. veska, Blceren, Vandblceren.
Rakko-bavcas , -bakcasa, .3. Blceresmerte,
Stensmerte.
Räkkolas, adj. (räkkot) forn ofte harker eller
siger „fra fra".
Räkkolet, v. subit. (räkkot) i Hast Harke cl.
sige „fra fea".
Rakko-maidne, -maine, s. liernia, Brok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
