- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
575

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

575 Roakka.
Roagga.
Roaggaset, v. n. (roaggas) holde paa at tale
med grov Rost, gjentagenbe gjøre saa.
Roagges, roagga, s. Uler, cortex interior
ligni, Bast.
Roagget, v. n. gravi voce loqui, tale med
grov Stemme, give Lyd fra fig som Fjeld
ruven.
Roaggetet, v. mom. (roagget) en Gang give
en grov Lyd fra sig.
Roaggot, v. n. gravi voce loqui, tale med
grov Rost.
Roahnek 1. -net, adj. vedf. -nehes, incurvus,
nodosus (de statura), kroget, knudret (om
Vcekst).
Roaibagattet, v. fad. (roaibas) gjøre sirum
vet, bibringe mange Skrukker, forvrcenge,
gjøre forvreden.
Roaibaget, v. transl. (roaibas) blive skrumpet,
skrukket, forvrcengt, forvreden.
Roaibas, adj. (bruges lun eneft.) scaber, squa
lidus, skrumpet, skrunket. -basvuotta, 5. id.
Roaibbat 1 ruibbat, roaibam, v. a. distor
quere os, ürccnge Munden, trælle paa Lceben,
gjeipe (f. Eks. græbenbe 23prn), jfr. væus3ot.
Roaibbe, roaibe, s. en gammel skrumpet Ting,
en forvrcrngt Ting, En, som l)ænger paa
Loeben (— ruibbe, skuibbe).
Roaibek 1. -det, -beka, s. = roaibbe.
Roaihne, s. — roaisko.
Roaiskadallat, -dalam, v. fr. (roaiske) vir
gis vehementer caedere, give nogle dygtige
Piskeslag.
Roaiskaget, v. transl. (roaisko) marcescere,
blive mager som et ©leiet.
Roaiskas, adj. vedf. roaiske, alta crura
liabens sed macer (imprimis de equis),
l)øi og storbenet, men mager (iscer om Heste),
Roaiske, s. = ruoiske.
Roaiskedet, v. a. = ruoiskedet.
Roaisko, s. sceletus, pannus, ©leiet, Ben
ranael, gammel Fille eller Levning af noget,
Roaiskotet, v. a. — ruoiskotet.
Roaivadet, v. cont. (roaivvat) i Mag slåa,
dcenge.
Iloaivan, s. (1-oaivv.lt) 1) En, som slaar.
dcenger, prygler. 2) Gjenstand at dcenge
prügle med.
Roaivanas, -nasa, 5. (roaivvat) ©lag, Dceng,
Roaivas, -aivvasa, s. (roaivvat) Lyd af ©lag,
Klask.
Roaivastet, v. dem. (roaivvat) slaa, prtjgle lidt
Roaivatallat, -talam, v. neutr. pass. (roaiv
vat) faa Prygl.
Roaivatet, v. fad. (roaivvat) labe slaa, prygle.
Roaivedet, v. a. (dial.) — roaivadet.
Roaivvaladdat, -ladam, v. fr. (roaivvat)
gjøre nogle voeldigc Slag, Hug.
Roaivvalet, v. mom. (roaivvat) on Gang
prygle, fmøre paa.
Roaivvat, roaivam, v. a. verberare, slaa,
prygle, beenge, smpre paa; r. gænge muo
rain, beenge paa nogen med en Kjcep.
Roaiste, s. scruta, Naskeri, Skcab.
Roakadaddat, -dadam, v. w. = roakadet
(men bruges fun med forangaaenbe illa).
Roakadattet, v. fad. (roakadet) bringe til
at vove, driste sig til.
Roakadet, v. n. (roakkad) andere, driste sig
til, fordriste fig til, turbe; ugjo i roakad, bert
Undselige drifter fig ikke til (jfr. duostat,
om den Feige): im diede, jogo roakadam
girje dust adnot, jeg ved ikke om jeg
drifter mig til ot bede dig om en Bog.
Roakadæstot, v. n. — roakadet (men bruges
mcd foransat illa).
Roakaldet, v. cont. (roakkat) holde paa at
hage til fig, at slåa Hage i.
Roakan, roakkan, s. (roakkat) pertica unco
instructa ad pisces capiendos, en ©tang
med Hage i Enden, hvormed Sei krFges, en
Seistang (— roakke-staggo).
Roakasmaddat, -madam, v. fr. (roakkad)
blive mere og mere frimodig.
Roakasmattet, v. fad. (roakasmet) gjøre
frimodig, frimobigere.
Roakasmet, v. comp. (roakkad) blive fri
modig, uforsagt, frimodigere, freidigere.
Roakasmustet, v. dem. (roakkad) blive lidt
frimodigere.
Roakasmuttet, v. fad. — roakasmattet.
Roakasmuvvat, -muvam, v. n. — roakas-
M6t.
Roakastet, v. mom. (roakkat) én Gang hage
til sig, slåa Hage fast i.
Roakas, -kaia, s. dem. (roakke) Üben Hage,
Krog, §ægte, Baadshage, Seistang.
Roakatatte, adj. (roakatet) forn laber sig
hage, forn kan slaaes Hage i.
Roakatet, v. fad. (roakkat) 1) lade hage,
slåa Hage i. 2) kunne l)age§ med Krog.
Roakatægje, adj. = roakatatte.
Roakka, adv. audacter, frimodigt, dristigt,
freibigt.
Roakkad, adj. vedf. rokkis, alacer, intre
pidus, uforknyt, frimodig, freidig; rokkis
oamedovddo, frimodig Samvittighed; appar
roakkad, fripoftig (jfr. arvok).
Roakkadet, adv. (roakkad) frimobigt, freidigt,
uforlnrjt.
Roakkadlagat, adv. = roakkadet.
Roakkadlas, adj. = roakkad.
Roakkadlasvuotta, -vuoda, s. — roakkad-
vuotta.
Roakkadmættom, adj. (roakkad) pavidus,
anxius, modlps, forsagt. -mættomvuotta,
s. id.
Roakkadvuotta, -vuoda, s. (roakkad) Fri
modighed, Freidighed, Uforknythed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0641.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free