Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ruovvo. 592 Ruääo.
(
Ruovvodet, v. a. (obsol.) queri, klage over
noget.
Nuppe, s. — rukke.
Ruppit, v. a. (moppa) samle bort Klumper
af beskadiget Mel, rense Mel for Klumper
-ppitet, v. fad. id.
Rupuli, 5. Sy. variolae, ©maafopper (=
boakko).
lurvet, v. a. (dial) = rudvet,
«uro, s. H. globus, pila, Vold.
Rus, F. H. 1) — ruossa. 2) pars suprema
dorsi, summitas dorsi quadrupedis, det
prüfte _af Ryggen paa et Dyr. 3) pinna
dorsalis piscis, Rygsinne paa Fisk.
Rusadet, v. mom. = rusetet.
Rusaidakkés,-dakkas, adj. (rusaidet) prae
ceps, temerarius, fremfufenbe. -dakkés
vuotta, s. id.
Rusaidet, v. cont. (russat) holde paa at sprude
ud (om gjærende ©ril), ruse frem, buse paa
(om hidsige Folk).
Rusatet, v. fad. (russat) lade sprude ud.
Rusetet, v. mom. (russat) en Gang sprude ub
Ruska, s. senda, Rust, Skrab.
Ruska-lokka, s. Samling af Naskeri.
Ruskas, adj. (obsol.) nimis durus ideoque
difficilis discissu, altfor haard og derfor
vanskelig at stille ab (om torre Sener).
Ruskit, v. a. celeriter corradere, ruste, skrabe,
samle sammen, i Hob; ollogo don dal læk
ruskim nieiddasad ragjon? hvormeget har
du nu skrabet sammen til Medgift for din
©atter?
Rusko, s. = rito.
Ruskot 1. ruskotet, v. a. Fli. vettere, rykke.
Rusmas, 5. = ruosmas.
Rusna, s. Sy. = rusta.
Ruson, s. (ruossot) En som fnyser, et fny
sende sint Menneske.
Rusotet, v. fad. = rusatet.
Russa, rusa, s. emicatio, adspergo, Sprud
(om brusende Drik af en Flaske).
Russat, rusam, v. n. emicare, fprube ub
(om brusende ©ril af en Flaske: jfr. suodMat).
Russelassi, adj. = ruossalassi.
Russit, v. a. cruce signare, korfe, betegne
med Kors; jeSas russit el. russi casket
korse sig.
Russolas, adj. (ruossot) som er tilboielig til
at sprude üb, kaste Gnister, fnyse: gaskas
læ russolas, Eneren fpruber Gnister. -las
vuotta, s, id.
Russot, rusom, v. a. n. — ruossot, russat.
Rusta, s. vapor nebulosus, 2"2’ frigido aere
adscendit, Dunst eller Damp af Vand i
koldt Veir, Kuldetaage.
Rustadet, v. n. (rusta) fætte i mcd taaget
3Setr paa Grund af Kulde: rustada m læ
gæSos vakko; det har vcrret taaget Veir
hele Ngen: goatte rustada, Gammen Blirer
fuld af Kuldetaage,
Rustagjai, adj. vedf. -agjas = rustai.
Rustai, ach. »ebf. rustas, (rusta) som er
fulb af Kuldetaage: rustas dalkke, taaae
fuldt Veir. b
Rusti, adj. üebf. rustis — rustai.
Rus, s. 11. = ruossa.
Rusadet, v. cont, (ruSsat) holde paa at sluske
t Ve: med noget, sluske noget fra fig.
Rusastet, v. dem. (russat) som fnareft sluske
\ Ve: med noget, i Hast sluske noget fra fig.
Ruskad, adj. vedf. ruskis, subrufus, rpb;
brun, røbagtig. -dvuotta, 5. id.
Ruskaset, v. aestim. (ruskad) anse, erklcere
for rodbrun.
Ruskat, ruskam, ruskajim, v. Mbit. (rirékad)
visui se subrufum exhibere,m\i sig rodbrun.
Ruske, 5. (ruskad) rangifer femina subcana,
Rensimle mcd graabrune Haar.
Ruske 1. ruske-aigge, (ruskad) tempus, quo
arbores folia mittunt, Lpvfaldstid.
Rusken, adv. (ruske) i Lpvfaldstiden.
Ruskodattet, v. fad. (ruskodet) bringe til
at blive rodbrun, gjøre rodbrun.
Ruskodet, v. n. (ruskad) blive rpbbrun, an
tage rodbrun Farve: lastak ruskodek ruSke
aige ja goldnek, Vladene blive rodbrune
i Lovfaldstiden og visne.
Ruskotaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
fr. (ruüsket) NU og da ftembringe dragende,
knagende Lyd, nu og ba knuse, knaske.
Rusmas, s. = ruosmas.
Rusmastet, v. n. = ruosmastuvvat.
Rusotet, v. luibit. (russo) gaa og sluske, sluske
i Sei.
Russai, adj. vedf. russas, negligens, i««?«
-riosus, dissolutus, ffjøbe§lø§, slusket, uagt
som (jfr. avirtæbme, fuolatæbme, slincos,
sluones).
Russalet, v. subit. (russat) i Hast sluske af
noget,
Russanas, adj. = russai.
Russaset, adv. (russai) negligenter, slusket,
slurvet.
Russasvuotta, -vuoda, s. (rus§ai) Slusket’
hed, Slurven,
Russat, rusam, v. a. negligenter perficere,
übfpre noget slusket el. slurvet, sluske færbigt
en Ting ; son læ russam vadnasa, Ijan
har gjort Baaden slusket istand.
Russo, s. pers. (russat) En, som gjør grovt,
slusket Arbeide, en ©luffer.
Russo, 5. (dial.) 1) praesepe, alveolus co/i
suppositus, Krybbe til Drikke (i Stald),
Trug under Slibesten. 2) instrumentwn
vulpibus albis capiendis, Indretning hvori
fanget Hvidrcev.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
