Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sådde 598 Sagja
Hesten puster ved tungt Arbeide (jfr. sakkat
sieddat).
Sadde, sacke 1. sodde, 5. mica, offula, de
mindste, ©mule, Gran: i gavdnu, i sad
dege, ber findes ikke mindste ©mule (jfr
soddadet).
Saddo, sado, s. fürfür, Avne, Saa: iaffo
sadok, Klid.
Saddoi, ach, vedf. saddos, (saddo) furfureus,
fuld af Avner.
Saddojægjai, tw?/ vedf. -jægjas = saddoi.
Sadgem, 5. abies nondum aldulta, Furetrce,
som ei har naaet sin fulbe Vcekst.
Sadme, s. — satme.
Sadoiduvvat, -duvam, v. subj. (saddo) blive
fuld af Avner.
Sadotesvuotta -vuoda, 5. (sadoteebme) Avne
frihed.
Sadotuttet, v. fact. (32660) rense for Avner.
Sadotuvvat, -tuvam, v. subj. (32660) blive
fri for, renscs for Avner.
BackotZedme, -tseme, ach’, vedf. -tO5, (32660)
fri for Avner, avnefri.
Sadvadet, y. /«røf. (sadvat) dbtusum reddere
(de oculis), gjøre dunkel (om pinene).
Sadvat, sadvam, sadvajim, v. n. obtundi
(de oculis), blive dunkel, uklar (om pinene
af ©ptm).
ZasZl, ZaZa 1. 32Zza-suolo, -sullu, nom.
propr. loe. Senjenpen i Tromsø Amt.
Saggeset, v. n. Sy. pandiculari, sircrkke sig.
Safme, s. — satme.
Sagga, adv. valide, fortiter, valde, scerdeles,
hpilig, saare, meget: sagga darbaslas asse,
en HM nødvendig Sag: dam saggarakkan
halidam, det Msker jeg overmaade gjerne.
— Comp. saggabut. — Superl sagga
musat 1. -musta.
Saggadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. recipr. (sagge) bruge Spyd eller ©tit
vaaben paa Hinanden 1 soattevægak sagga
dalle gaskanæsek, Krigsfolkene brugte Spyd
paa Hinanden.
Saggadet, v. cmli. (saggat) i Mag spidde
flere Ting.
Saggagattet, v. fact. (sagge) acuere, acu
minare, gjøre spids, tilspidse.
Saggaget, v. transl. (sagge) acuminart,
blive spids.
Saggaladdat, -ladam, v. fr. (saggat) fætte
paa Pinde, spidde (flere Ting).
Saggalet, v. subit. (saggat) fætte paa Pinde,
spidde i Hast.
Saggarakkan, adv. — sagga.
Saggas, adj. (sagge) aadeatus, praeaciitus,
tilspidset i Enden, smal i Enden.
Saggaset, adv. (saggas) tilfpibfet.
Saggasmattet, v. fact, (saggas) spidse til,
tilfpibfe i Enden.
Saggasmet, v. comp. (saggas) blive spids,
tilspidset i Enden, blive spidsere.
Saggastak, -staga, s. (saggat) sidura, et
toting (naar man syr).
Saggastet, v. 7110m. (saggat) en Gang pinbe,
spidde fast.
Saggas, -99202, s. dem. üben Pinde,
üben Strikkepinde.
Saggat, v. a. (32333) infigere pah, sudi,
stipiti, pannum a«« perforare, scrtte noget
paa en Pinde, pinde, spidde fast, træbe Maaten
gjennem Toi.
Saggatet, v. fact. (saggat) 1) lade pinbe
fast, spidde. 2) lade sig spidde, kunne
spiddes.
82990, 5. paxillus, acus reticidaria, Pinde,
Pig, Strikkepinde, Hceklepinde: 3062.32336
el. goddem- 32336, Strikkepinde! marfe
-32336, PKsepinde.
Sagge-gapper, s. galerus, Tophue.
Saggeld, adv. (32336) fpibft, tilspidset i Enden.
Sagge-njunag, adj. fpibsncefet, fpib§næbbet.
829903, 5299a, s. cymbuJa (crepundia Ms
rorum), Saab, der bruges som 2egetpi af
Bprn.
Saggesas, -5282, s. (32335) Mmne til en
Pinde, Strikkepinde cl. Hceklepinde.
Sagge-suormag, adj. spidssingret.
Sagget, v. a. Sy. trahere, drage.
Saggodet, v. a. (32336) acuminare, tilspidse,
gjøre spids i Enden; saggodet 32336, til
spidse en Pinde.
Saggoset, v. n. F?), duci, trahi, macrescere,
seduci, drages, trcekkes, blive mager, blive
forført.
Saggot, v. a. Sy. — sagget.
Saggotet, v. a, (32335) paxülis connectere,
sammenhefte mcd Pinde.
Sagjaduvvat 1. sajaiduwat, -duvam, v. subj.
(sagje) 1) sedern, aditum nancisci, faa
Plads, Scede, Indgang, Ophold, Tilholds
fteb; Vi luoite ibmel sane sagjaduvvat
vaimoidasasek, de labe ikke Guds Ord faa
Indgang i deres Hjerter; son læ juo 32312
-duvvam Sami gaski, han sinder sig allerede
kjemme iblandtLapperne. 2) spatiosum fieri,
blive god Plads, blive rummelig; vieso sagja
duvai, 30 galvok olgus buktujuvvujegje,
Huset blev rummeligt, da Tsiet bleu bragt ud.
Sagjai, adj. vedf. sagjas, (sagje) 1) spatio
sus, rummelig; sagjas viesso, et rummeligt
HuZ. 2) div commorans, som dvceler lcenge
paa et Sted. -gjaivuotta, 5. id.
Sagjaladdat, -ladam, v. intens, (sagjet) NU
0g da gjM nogle kraftige StrFg paa Slibe
stenen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
