Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skäddi. 624 Skallo.
Skäddit, v. a. (skadda) nocere, datnnum
adferre, stade, beskadige.
Skaffot, skafFom, skaffojim, v. a. procurare
skaffe.
Skafta Ijskagta, skakta, skavta, s. lacinia
vell, Skaut, Skjodet paa et Seil, 2) se
aiiTO-skafta.
Skaftadet, v. instr. (skafta) cerdonem lig
nettm remo apportere, fælte et Trcrstytke
el, Lap paa en Aare,
Skagja, skaja, skaqja, .5. (All. skagjai),
domus ex vacerris constans, Udhus, ©für,
Skjaa (mcd gisne Vcegge).
Skagqa 1. skagqja, skarja, .5. Echo, sonor,
Gjenlyd, Klang, Etko (= skaigas).
Skagqat ]. skagqjat, skaqanr, skaqjam,
v. n. (skagija) = skaigget.
Skaidas, -6502, s. dem. (skaidde) üben Land
strimmel meUem to Elve,
Skaidda, skaida, s. 1) peden, P,??fked, 2)
clavis major, quae in sera lignea ad
hihetur, en stprre Nogle, jom bruges i
TrcrlaaZ.
Skaidde, skaide, s. campus inter duo con
finia flurnina situs, Landstrcckning meUem
to ikke langt fra Hinanden lobende (rine,
Landtunge,
Skaiddit, v. a. (skaidda) træbe Traadcne ind
i Vccvsteden.
Skaigas, skaiggas, s. echo, Gjenlyd, Ekko !
(= skagija, gajanas).
Skaigetet," l) v. fad. (skaigas) lade give
Gjenlyd, bringe til at give Gjenlyd. 2) v.
mom. en Gang pludselig give Gjenlyd,
Skaiggadet, v. a. (skaigas) flåa fammcn
noget fan det girer Lyd, klapre med noget, i
Skaigge, skaige, 5. = skaidde.
Skaigget 1. skaikket, skaigam, skaikam, ’
v. n. (skaiggas) resonare, gjenfrjbe, give :
Gjenlyd, fvare forn Ekko,
Skaigotet, v. malt, (skaigget) flere Gange
opvcekke Gjenlyd eller @!(o.
Skaille, adj. (dial.) macer, mager, forn aldrig
bliver feb.
Skaingo, s. Sv. canis fetnina, Tispe,
Skainnit, v. a. secare, ftjære; giettam skain
nijim, jeg star min Haand.
Skaitte, s. 1) Sv. promontorium, peninsula,
Odde, Halvst. 2) Lestris JBuffonii, Fjeldjo,
den Sort fom holder fia, inde i Landet ( =
haskel).
Skaitte-njudne, -njune, s. Menneske med lang !
og fpids Ncese.
Skajas, -jaca, s. dem. (skagja) übet Skur, i
©fjaa.
Skakke, adj. Sy. superhiens, hosicerdig, forn
ved Gang og Slbfcerb viser fig hovmodig. i
Skakketet, v. n. Sv. salire, resüire, prelle
af, sta.
Skakkohet, v. hahit. Sy. (skakke) gressu
uti superho, gaa og bryste fig.
Skaladak, -daga, s. praefulyens lunae splen
dor, fpeilklart Maaneftin."
Skalaidattet, v. n. (skalla) ftramle, frem
bringe Skramlelyd,
Skalaidet, r. cont. (skallat) holde paa at
fkramle,
Skalas, adj. Sv. insons, Iiler, uskyldig, fri,
Skalaskallat, -skalara, v. n. praefulgere,
glimre ftærft, nære speilklar (om Mannen)!
Skalastet, v. n. (skallat) fkramle, fcrgtc med
Stok,
Skalatet, v. fad. (skallat) lade fkramle.
Skalbmedet, v. co)?/, (skalbmit) i Mag hugge
i Stykker haarde eller frosne Ting, "i Mag
fægte faa det [tncelbcr.
Skalbméstet, v. subit. (skalbmit) i Haft
hugge i Etnkker haarde Ting.
Skalbmit, v. mom. 1) semel diffindere, en
Gang huage i Etykker med stor Kniv eller
Okse haarde eller frosne Ting (Horn, Kjod).
2) cornua vel anna ita vihrare, ut dan
gor fiat, saugte faa det smulder (med Horn
el, Vaaben),
1 Skalbmot, skalmom, v. midt. diffindere,
hugge i Stykker (flere) fjaarbe eller frosne
Ting,
: Skaletet, v. mom. (skallat) en Gang fkralde
eller fkra:nle,
Skalkahet, v. n. Sy. longum esse, longmn
rideri esse, oære lang, fynes at »ære lang.
Skalkastallat, -stalamj v. fr. (skalkka) ofte
gjore Skalkestreger, Skjelmstykker.
Skalkastet, v. n. (skalkka) fremdes facere,
gjore Skalkestreger, Skjelmstykker.
Skjalkjok, s. plur. = sarbo.
Skalkka, skalka, s. paxülus, qui obtura
mento dolii offigitur, ne excidat, Itjæp
forn fæftes over Spundfet paa en Tonde,
at det ikke ffal falde ud.
Skalkka, skalka, s. nequam, Skalk, Skjelm.
Skalkkavuotta, -vuoda, s. (skalkka) Skalk
aatighed, Skjelmen.
Skalla, skala, s. clangor, crepitus, Skrald,
Skramling,
Skalla, skala, s. gramen (in solanis, napis
etc), Grcrs (paa Potetes, 3~tæper etc.).
Skallat, skalam, v. n. crepare, fkralde, ramle
(om Lyd af fammenftobenbe Horn el. Vaaben).
Skallit, v. a. (skallo) coenam sacram prae
bere, meddele Nadveren.
Skallit, v. n. posse, orke! i skallim sat bor
ra t, han orkede ikke at spise mere.
Skallo, skalo, s. caedbus oriclialceus, Mes
singkjedel; skallovæikke, Messing.
Skallo, s. (dial,) confessio sacra, Skcifte!
skallo-acce, ©friftefaber. 2) sacra com
munio, coena sa««, den hellige Nadvere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
