Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
627 Skevdde.
Skavo.
«
Skavostet, v. dem. (skavvot) fryse ganske lidt
Skorpe paa ©neen. -stästet, v. dem. id.
Skavcaiduvvat, -duvam, v. subj. (skavcca)
blive forsynet med Skjceg, faa Skjceg.
Skavcaiduttet, v. fad. (skavSaiduvvat) for
syne med Skjceg, skaffe Skjceg.
Skavcas, -caca, 5. dem. (skarSSa) 1) parva,
tennis barba, übet Skjceg. 2) lanugo, Fnug.
Skavcatesvuotta, -vuoda, 5. (skavcatæbme)
SkjcrgljÄshed.
Skavcatæbme, -tærne, adj. vedf. -te«,
stjceglps.
Skavcca, skavca, s. 1) barba, Skjceg (paa
Folk), jfr. sæmo. 2) pecten clavis, Skjceg
(paa Wgle).
Skavccai, adj. vedf. -ccas, (skavcca) fljægget,
som har meget Skjcrg.
Skavccot, skavcom, v. n. (skavcca) barba
tum fieri, blive skjcegget, faa Skjceg.
Skavva, skava, 5. nix per superficiem gélu
leniter concreta et indurata, ©ne med lynd
Skare paa (jfr. cuoiio, calsa, gærdne).
Skawadet, v. a. parce, tenuiter dåre, give
Übet, forbi man ikte ncenner at give mere
(jfr. skadnat, avjadet).
Skavve, skave, 5. crepnscidum, Tusmprke
(om Aften eller Morgen), jfr. væigge,
ciedde; skavven, i Skumringen, skavve-
bæivve, 5. id.
Skavvodet, v. fact. (skavvot) bringe til at
fryse Skorpe paa ©neen, skjcerpe paa, „speke."
-dästet, v. dem. id.
Skavvolet, v. dem. — skavostet. -lastet,
v. dem. id.
Skavvot, skavom, v. n. gélu leniter con
crescere, gélu indurescere (de nive), frt)fe
tynd Skorpe paa ©neen, ffjærpes paa (jfr.
gærdnot).
Skeble, s. Sy. — skible.
Skeikidet, v. inch. (skæikket) begynde at
skratte, skoggerle.
Skeivvot, skeivom, v. n. — skieivvot.
Skekastallet, v. n. (skekes) opfpre sig. vise
fig ukydsk.
Skeke 1. skiehkie, s. Sy. scortum, meretrix,
Skjsge.
Skekes 1. »kiekkies, adj. Sy. lascivus, ukydsk.
-kesvuot, s. id.
Skelbem 1. skielpem, 5. verb. (skelbet)
Sy. tremor, Skjcelving ; ædnamen-skelbem,
lordfkjoelv.
Skelbestet, v. n. = skelbet.
Skelbet, v. n. A.’. tremere, skjcelve (— doar-
gestet).
Skelbo, 5. Ho. = skelbem,
Skelbot, v. n. Sy. oscillare, svinge hid og did.
Skelletak, s. H’v. Rustiada minima, Strand-
sneppe.
Skelli, adv. Sv. lente, fagte, langfomt.
Skelca-cacce, -cace, s. aqua sapore ingrato
infecta, Vand, som har Afsmag.
Skelcidet, v. n. sapore ingrato infectum
esse, have Assmag eller Usmag af noget
(= spelnjidet); jfr. selsidet, njaddet, sker
ijjidet, civnidet.
Skeneles 1. skenok 1. skenolas, adj. Sy.
sagax, ffjønfom, skarpsindig.
Skenet 1. skenot, v. a. Sy. intelUgere, for-
ftaa, ffjønne.
Skenkis, -kica, 5. digitus minimus, Lille-
finger.
Skenkkit, v. a. (skænkka) dono dåre, ffjenfe,
forære.
Skeppusas, -saga, adj. (skieppo) som holder
en Skjceppe.
Skere, s. Sy. scopuliis, insula parva ar
boribus caretis avl non nisi fruticibus
consita, Skjcer, en üben Holme üben Skov
eller lun bevokset med smaa Buske.
Skeresduorasdak, -daga, s. — skilleduo-
rasdak.
Skeri, 5. (dial.) pica, Skja?re (Fugl).
Skernjedet, v. n. = skeri]jidet.
Skerqjidet, v. n. adustum olere ant sapere,
lugte svid som af sede Ting paa en varm
Don, mage svid (jfr. civnidet, buovnjaget,
guvnjidet).
Skerre, 5. Sy. — skierre.
Skerro 1. skerru, s. trochus, orbiculus, en
rund Brikke el. Skive, ber bruges at trille
med, eller med en Pind igjennem at snurres
rundt, „%x\l," „Snurrebas" ; biegga-skerro,
Vindkjegle, Vindskralde.
Skerrodallat, -dalam, v. cont. (skerrodet)
ljore rundt i Ring.
Skerrodet, v. n. (skerro) in orbem agi, cir
cumrotari, snurre fig rundt el. kaste fig
rundt i et Saltomortale,
Skerrostallat, -stalam, v. n. (skerro) rotare,
circumrotare, trille eller lege med »skerro«.
Skerrostet, v. mom. (skerro) en Gang trille
afsted en »skerro«.
Skerros, -rroca, 5. dem. se skerro.
Skerteg, 5. uncus ferreus cucumis suspen
dendis, Skjcering el. lernkrog til at hcenge
Gryden i over Ilden.
Skeudo 1. skeuto, s. Sy. perula, sacculus,
Taske, üben Scek; vaimon skeuto, pericar
dium, £jertd)inbe.
Skeutot, v. a. H’v. curare, bryde sig om,
sorge for (= skivttot).
Skeutoteslaka, adv. Sy. negligenter, ffjobe§=
tøft.
Skeutotæbme, adj. Sy. vedf. -te«, incuno
sus, vordslos, ffjobeslp§; -tesvuot, s. id.
Skevdde, skevde, 5. particula ponni depen
dens de in/mi« vestimenti ora circum-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
