Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skinga.
Skiewa. 629
Skiewa, nom. propr. Joe. Spornen, en Arm
af Ofotfjorden.
Skikalas, -laga, adj. decens, orbentlig.
Skikatæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, uordent
lig.
Skike 1. skikek, adj. H. oive skikek,
stultus, demens, tosset, fjollet.
Skikkar, s. vecturae administrator, Skyds-
ffaffer.
Skikkedet, v. a. (dial.) dispertire, stifte üb
(Mad etc.).
Skilaidattet, v. fad. (skilaidet) lade klinge,
klirre ( — skilatet).
Skilaidet, v. n. tinnire, klinge, klirre, single
(isoer om Lyden af be Messingringe, som
hcenge i Bceltet og som under Gangen slåa
imod Hinanden)-, de mon læm cuögje
maiding, daihe skilaidægje biello, 1 Cor.
13, 1.
Skilatet, v. fad. (skillat) lade klinge.
Skilbma, skilma, s. = sielbma.
Skilbo, 5. (dial.) meta, scopus, Maal, det,
hvorpaa sigtes med BMe.
Skiletet, v. mom. (skillat) en enkelt Gang
klinge eller klingre.
Skilgelet 1. skilkelet, v. a. Sy. demoliri,
destruere, nedrive.
Skilgetet 1. skilketet, v. n. Sy. destrui,
disscindi, nedrives, gaa i Stykker.
Skilggalet, v. a. frangere, confringere, slåa
i Stykker, knuse (om Ting som Glas eller Is).
Skilgganet, v. n. dilabi, disrumpi, gaa i
Stykker, falde fra hinanden (TMde, Vaaris);
farpal skilggani, Tinden gik i Stykker.
Skilgidattet, v. fad. (skilgidet) splintre i
Stykker (== skilggalet).
Skilgidet, v. n. = skilgganet (jfr. liskidet,
spilgidet).
Skilkas, skilkkas, s. sonus tinniens, Klinge
lyd, Klingklang.
Skilkaset, v. tard. (skilkket) klinge, flirre,
single saa fmaat, i Mag.
Skilketet, v. mom. (skilkket) klinge, single
en enkelt Gang, -tastet, v. dem. id.
-tästestet, v. dem. id.
Skilkkalet, v. mo?«. (skilkket) en Gang op
vcekke Klingrelyd, en Gang klinke Glas mod
Glas; skilkkaleime el. skoalkkaleime, vi
flinfebe mcd l)inanben. -lastet, v. dem. id.
Skilkket, skilkam, v. n.tinnire, single klinge,
klirre (forn Penge i en Pung eller om en
mere ftøboiå Lyd end skillat), jfr. skillat,
skingget, gilhaidet, skuonjaidet.
Skilkkit, v. a. irridere, spotte.
Skilkotallat 1. -taddat, -talam, -tadara, v.
cont. (skilkotet) holde paa at klingre med
noget.
Skilkotet, v. fad. sonitum tinnientem n’si’e,
klingre med noget, slåa sammen saa det
fingier; rudaid skilkotet, klingre mcd Penge
(jfr. skilotet, skingotet, gilkotet, skoal
kotet, skuonjaidattet, loankotet).
Skilla, skila, 5. (skillat) tinnitns, sonus
tinniens, Klingen. Klirren, Klirrelyd.
Skillan, 5. (skillat) nom. propr. tarandi
feminae, Navn paa en Simleren.
Skillat, skilam, v. n. tinnire, single, klinge.
Skillavuodna, -vuona, nom. propr. Joe. 9carm
paa en Fjord i Vestsinmarken, Skjcellefjord.
Skilleduorasdak, -daga, F. quinta liebdo
niadis antepascalis, Skjcrrtorsdag.
Skilleg, 5. Sy. — skelletak.
Skillég, s. moneta minima Norvegica, Skil
ling.
Skilmoset, v. n. (skielma) fraudes facere,
gjöre Skjelmsstykker.
Skilotet, v. fad. sonitum tinnientem eiere,
klinge mcd, frembringe Klingelyd (mcd
33jælbe).
Skilt, adj. Sy. macie confectus, udmager.
Skiltar, s. tabéllae ligneae, parietibus feni
lium exstruendis aptae, Stav, smal Fjcel,
forn bruges til at bygge Vcegge af i Hsiader.
Skilca, 1) adj.paene omnibus pilis nudatus,
ncesten haarlos. 2) s. Sy. pallium e pelli
lus rangiferinis attritum et depile, en
gammel, haarlos Skindmud.
Skilcak, s. Sy. vespertilio, Flaggermus (=
gudnjo-lodde).
Skilcas, adj. glade oldudus, iset, belagt
med Isskorpe.
Skilcostet, v. dem. (skilecot) blive lidt be
lagt med Isskorve, tilises lidt.
Skilcce, skilce, 5. crusta glacialis, Isskorpe,
Isbelceg (forn lægger sig paa Trceer, Haar,
Aarer etc.) — bulgge, spulöße.
Skilccodet, v. fad. (skilccot) belægge mcd
skorpe, ise til.
Skilccolet, v. subit. (skilccot) i Hast belcegges
med Isstorpe, i Hast tilises.
Skilccot, skilcom, v. n. glade obduci, conge
lari, bedcekkes med Isskorpe, blive iset (=
spulccot cl. bulggot).
Skimpe, s. — gämpe.
Skimpotet, v. lidbit. = gampotet.
Skindegastalet, v. n. (skindig) vise sig uro-
Ug under Mcelkningen.
Skindig, adj. vedf. -digis, inquietus inter
emulgendum (de rangiferis), intrada
bilis, indomitus, urolig under Mcrlkningen
(om Renen), balstyrig, utæmt.
Skindigvuotta, -vuoda, s. (skindig) Urolig-
hed.
Skinduset, v. n. — skindegastalet.
Skingas, skinggas, adj. vedf. skingga, tin
niens, klingende, klirrende; skingga biello,
klingende S3jælbe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
