Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
645 Smater.
Smaita.
Smaitaduvvat, -duvam, v. subj. (smaitte)
faa Blemme paa Øiet.
Smaitaset, v. aestim. (smaitte) nimis in
firmum putare, anse for veg, svag, for
altfor svag.
Smaitte, smaite, F. pustula oculi, Blemme
paa jZKet.
Smaitte, adj. vedf. smaites, 1) infirmus,
subtimidus, veg, svag, som ei er naaet til
futbe Krcefter, som er Übet for sig, imbfelig.
2) Sy. vilis, ringe, gemen.
Smaittet, v. a. — snaittit.
Smaittetak, -tåga, s. se snaittetak.
Smaittevuotta, -vuoda, .3. (smaitte) Svag-
hed, Veghed.
Smaittit, v. a. = snaittit.
Smaittot, smaitom, v. n. (smaitte) infirmum
fieri, blive svag. veg, kraftlos.
Smaives 1. smaivok, adj. Sy. subtilis, fin.
Smaivvai 1. smaivet, adv. Sy. subtiliter,
sint.
Smaivvet, v. a. Sv. in partes minutas
dividere, dele i fmaa Dele.
Smaka, 5. gustus, sapor. ©mag.
Smakas-muorra, .9. (dial.) — smakko-
muoiTa.
Smakidet, v. n. (smaka) sapere, smage af
noget (= njaddet).
Smakistet, v. dem. (smalet) smage lidt, som
snarest paa noget.
Smakit, v. a. (smaka) gustare, smage paa.
Smakitet, v. fad. (smakit) 1) lade smage
paa. 2) kunne smages paa,
Smakket 1. »makkot, adj. Sy. modestus,
facetus, morigerus, beffeben, artig, lydig.
Smakkit, v. a. (smalna) laminas, tabulas
caedere, hugge eller skjcere Fliser, bedcrkke
med Fliser; son læ smakkim odd». latte,
han har bestrM hele ©übet med Fliser.
assula, Spaan, Flis: smakkok
ravggek mv dirra, Fliserne flyve omkring
mig.
Smakkoi, adj. vedf. -kkos, (smakko) fuld
af Fliser.
Smakko-muorra, -muora, s. Trcestamme tn
at hugge paa, Huggestabbe.
Smakkus, -kkuca, s. dem. (smakko) üben
Spaan.
Smakodet, v. a. — smakit.
Smakot, v. a. Sy. = smakit.
Smakotet, v. fad. Sv. (smalet) labe smage.
Smakoc, s. Sy. = sappek.
Smala, s. Sy. ovis, Faar (— savcca).
Smalde, s. Sy. ursa, HunbjMn.
Småleg, .3. Sv. offa cum farina permixtum,
Suppe tilfat med Mel.
Smalestak, s. Sy. farina usui praedido
destinata, Mel forn bruge§ til levninZ paa
Suppe.
Smalet, v. a. Sy. (småleg) farinam aqua
steigere, vt fiat puls, tilfætte Suppen med
Mel, bruge Renning, loge Vcelling,
Smallo, smalo, s. (dial.) = smala.
Smalccat, -lcam, v. n. — snjalccat.
Smareset, v. a. Sy. verba facere, tale.
Smarmas, adj. (smarmme) = smarvas.
Smarmme, smarme, s. = smarvve.
Stnarmmevuovtasas, -saga, adj. krplhaaret.
Smarog, s. H’li. sermo, Samtale.
Smarra, 5, (dial) lac coagidatum, Osten af
sprukken Mcrlk, naar Mysen er heldt af.
Smarredet, v. cm?/. — marrit.
Smarres, adj. Sy. = smavro.
Smarréstet, v. dem. (smarrit) briste lidt.
-stästet, v. dem. id.
Smarre-vuosta, s. (smarrit) Ost af sammen-
lobet MM.
Smarrit, v. n. coayulari, briste, lobe sam
men, om Mcelk og Blod, jfr. loppit (=
marrit).
Smarritak, -tåga, .3. (smarrit) 1) den sammen
lpbne Masse (af Mcrlk, Blod). 2) Myseost.
Smarritallat 1. -taddat, -talam, tadam, v.
cont. (smarritet) faa til at briste eller l>be
sammen (om flere Ting).
Smarritet, v. fad. (smarrit) 1) coagulare,
bringe til at briste eller I/Jbe sammen. 2)
coagulari posse, kunne bringet til at briste
(jfr. loppitet).
Smarro, adj. Sy. non facile fissilis, som
ei let laber fig klpve, feig.
Smartasuttet, v. fad. (smatte) — smarttit.
Smartasuvvat, -suvam, v. n. (smartte) 1)
tilstcrnges, gaa igjen af fig felt). 2) =
smarttitallat.
3m2rtte, »marte, s. Slåa, Stcengsel
eller daarligt Trcelaas for en
3m2rttistet, v. (BMÄi’ttit) i Hast stcenge
igjen med en Slåa.
Smarttit, v. a. (smartte) obice dandere,
ftænge igjen, laafe til med en Slåa eller
Trcelaas.
Smarttitallat, -talam, v. neutr.pass. (smarttit)
blive inbeftængt.
Smarttitet, v. fad. (smarttit) 1) lade til
stcenge med Slåa, 2) kunne tilstcenges.
Smarvagattet, v. fad. (smarvaget) gjøre
IrpTlet, Irølle.
Smarvaget, v. transl. (smarvve) crispari,
blive krollet, krolle sig, kruse sig.
Smarvas, adj. (smarvve) lun enest. crispus,
krollet.
Smarveld, adv. (smarvve) Irøllet.
Smarvve, smarve, 5. cincinnus, fimhria,
Krolle; smarvve-vuovtak, krullet Haar, Krpl
ljåar; smarmme-jægel, krullet Mose.
Smater-buolcca, 5. = buolcca.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
