Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spaikko. 668 Spalöca.
gjentagne Gange eller sla’ngc nu og da iinod
noget.
Spaikkolet, v. subä. (spaikkot) i Hast flau
eller slcrnge imod noget.
Spaikkot, spaikom, v. a. verberare, illidere,
}laa (med Reb, Nis, Horn), slange imod noget
med Klask! biegga spaikko vadnasa geigi
vuöstai ja loavddaga goatte-muorai vuö
slai, Vinden slaar Banden mod ©tene og
Teltdugcn mod Telttrcrcrne (jfr. spægjot).
Spaikotet, v. fad. (spaikkot) 1) lade slaa,
f(ænge imod noget. 2) kunne flaaes imod
noget.
Spailag, s. (dial.) = spailek.
Spailek 1. -let, -leka, -leha, s. rangifer
indomitus, uteemmet Cfferen.
Spailekastalet, v. n. (spailek) vise sig bal
styrig, uregjerlig,
Spailekas, -KSZ2, s. dem. (spailek) en üben
utæmmet Okseren,
Spainas, s. (dial.) puer cölonis vel agri
eolis parentibus natus, Vrunandsgut,
Spaitas, spaittas, adj. velox, celer, hurtig,
rask; spaitas læ mannat, han er raff til
at gaa.
Spaitasgas, adj. (spaitas) impiger, som ar
beider faa det forslaar, drivende, -gasvuotta,
s. id.
Spaitasvuotta, -vuoda, .3. (spaitas) Öurtiaßeb
Nasthed, " ’
Spaitasmet, v. comp. (spaitas) blive hurtigere,
raftere, faa storre Kraft, Fcrrdighed;’ im
vuölge, ouddal go ravdnje spaitasma, jeg
reiser ikke, forcnd otrommen bliver stärkere.
Spaitasmuvvat, -muvam, v. n. (spaitas) —
spaitasmet.
Spaitet, v. a. Sy. accelerarc. stynde paa, !
fremskynde,
Spaitta, adv. = spaittaset.
Spaittaset, adv. (spaitas) celeriter. velociter,
hurligt, faa det sorslaar eller monner godt;
s._ barggat, arbeide faa det forslaar.
Spaittel, adj. vedf, -ittelis, = spaitas.
Spaittit, v. a. 1) posse, ralere, naa til, for
maa, nære istand til (= nagadet). 2) acce
lerare, stynde paa.
Spaitto, spaito, .3, 1) angustüs per silvam
transitus, smal Aabning gjennem Skov, Pas
sage, ©jennemgang; Buoppat spaitto-raige
vuövde Bada, hugge Aabning, ©jennemgang
gjennem Skoven. 2) otium. Rist eller No,
Fred, Tid; m oago gpaito manain barg
gat, jeg såar ikke Fred til at arbeide for
Bornene (= balad).
Spake, adj. Sv. oebf. spakes 1. spakok,
effrenus, ustyrlig, vilter, fpræf, kaad. I i
Spakesvuotta, -vuoda, s. (spake) Vilterhed.
Spakka, spaga, s. 1) düellae, Movtrcrer cl.
Klovsadel, som lcrgges paa Renen, naar den
stal bære Byrder; nodid bigjat spakka
oividi, læggeSprbe paaKlovtra-erne: spakka
bælle, dct ene af Klovtrcrelne. 2) paxülus
in ore animalis cujttsdam positus, quo
lactere impeditur, Kjevle el, Pinde, som
fættes tya’ro i Munden paa Tyr for at
hindre dem fra at patte (= njudne-spakka).
Spakkai, adj. vedf, -kkas, (spakka) som har
mange alontræcr, som er rig paa Kloutrwer.
Spakkaset, adv. (spake) viltert, ustyrligt,
Spakket, v. a. Sv. compellere, urgere, drive,
jage.
Spakko, s, Sv. argentea lamdla quadran
gularis, quales sunt quibus cingula ornant
Lappones, firfantebe Solvplader, som Lap
perne 6ruge til Stads pan sine Va>lter,
Spako, s. secamentum, Spon,
! Spalta, -13a, s. = spalcca,
Spal33ot, -130m, v. n. se spalcöot.
Spalfo, s. hirundo, Svale,
Spalggo, -lgo, s. lapides vel arbores, quae
duobus angidis tarn arte cohaerent vt
fune aliquid alligari possit, ©tene eller
Traer. som mcd to’ Hjorner stode mod hin
anden og stutte saa tat sammen, at man
kan binde noget (Styr eller Saab) til samme
med et Toug, Holdepunkt til at foefte et Tong,
-lgos, s. dem. id.
Spalkkat, spalkam, v. n. = stalkkat.
Spalla, spala, ,5, — spalfo.
Spallai, _ adj. vedf, spallas, (spalle) fulb af
Kastevind, riß paa Kastevind, -llaivuotta,
.3. id.
Spalle, .3, turbo, Kastevind, Rossevind, Hviroel
vind (= jorre biegga).
Spallet, v. n. verti, taste (om Nossevind),
Spallo, spalo, s. = spalfo.
Spalcas, spalccas, adj. vedf, spalece, per
madidus, gjennemoaab.
Spalccadet, r. a. permadefacere, gjore gjcn=
nemvaad.
Spalccat, -kam, v. n. = snjalccat.
Spalcagattet, v. fad. (spalcaget) gjore snau
haaret, slide Haarene af.
Spalcaget, v. transl. = spalöcot, snuordaget.
Spalcas, spalccas, adj. (tun eneft.) gJaber.
pilis nudatus, snau, Ijaarloo (jfr. suuordas,
guorbas).
Spalcasvuotta, -vuoda, s. (spalcas) Snau
hed. Haarloshed.
Spalceldet, v. iiabit. (spalßas) gaa fnauhaaret,
gaa med ffalbet Hoved (= spalcotet),
Spalcotet, v. Mbit, (spalcas) glabrum esse,
gaa snauhaaret, gaa med staldet Hoved.
Spalcca, -lea, s. quod glabrum et subadum
est, noget, som er haarlost og garnet; spalta-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
