Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sæsel
Særet 705
Særet, v. a. Sy. — såret, findere, klpve.
Særga, s. Sy. — særgge.
Særgadet, v. cont. (særggat) føle Smerte,
Vcrrk, men i mindre Grad.
Særgatak, -tåga, s. (særggat 1) arthritis,
dolores artuum et ossium, Sær! (i Venene,
©igt); dakte-særgatagast buöcce, vcerk-
bruden.
Særgatet, v. fact. — særggadet.
Særggadet, v. fact. (særggat) dolores os
sium afferre, foraarfage, asstedkomme Vcerk
(i Venene).
Særgganet, v. n. (særggat) frangi, rimas
agere, brcektes og faa ©præffer.
Særggat, særgam, v. n. in ossibus dolorem
sentire, vcerke, have Smerte i Arme og Sen;
davtek serggek, det smerter i Venene;
oaivve særgga, Hovedet vcerker.
Særggat, særgam, v. n. — særgganet.
Særgge, særge, s. Cyprinus rutilus, Mort.
Særjitet, v. n. Sy. = sarjitet, sarjastet.
Særkke, særke, s. == cærkke.
Særme, s. = satme.
Særra, adj. Sy. = sierra.
Særra, særa, s. vis, facultas, calliditas,
©une, Kraft, §ærbigt)eb, Forslagenhed: sæ
raidæsek ala dorvastek, de stole paa sine
Krcefter; maggar særak sust læk væro
gæsset? hvad Evne har han til at betale
Skat? (jfr. appe, nafca, vægjo).
Særramas, -masa, s. = suorastak.
Særranet, v. n. Sy. = sierranet.
Særretet, v. a. Sy. (særra) secernere, sepa-
rare, abfülle, affonbre.
Særrit, adv. Sy. = erit.
Særro, s. fe serro cl. sæddo.
Særrot, adv. Sy. divaricato modo, seorsum,
fra hinanden staaende.
Særvaiduttet, v. fact. (særvaiduvvat) del
agtiggjore; 8. gænge masage, belagtiggjøre
nogen i noget.
Særvaiduvvat, -duvam, v. subj. (særvve)
consortem fieri, faa Dcl i, belagtiggjøre§;
masage, i noget.
Særvalagai 1. -lagaid 1. -laga, adv. (særvve)
communiter, i Fcellesskab; s. barggat, ar
beide i Fcellesskllb.
Særvastet, v. dem. = særvvalet.
Særvetuttet, v. fact. (særvve) portione sua
privare, exsortem reddere, berpve Andel,
gjøre udelagtig.
Særvolas, adj. = servolas.
Særvvadallamus, -musa, s. (særvvadallat)
noget at dele mcd hinanden, noget at nnde
sammen.
Særvvadallat, -dalam, v. recipr. (særvva
det) bete noget mcd hinanden, nr;be sam
men noget, have fcelles økonomi ; mi særv
vadalaime borramusaidæmek, vi belte mcd
hinanden vor Mad.
Særvvadet, v. a. n. (særvvat) 1) participem
facere, belagtiggjøre. 2) rem communicare,
in negotio conjungi, flåa fig i Lag sammen,
gjøre fcelles Sag, deltage med hinanden i
noget; mi særvvadeime bivddoi, vi vare
i Kompagni sammen paa Fiske, -dästet,
v. dem. id.
Særvvalet, v. subit. (særvvat) slåa fig i Lag
mcd nogen som fnareft; gæinage 8. -lastet,
v. dem. id.
Særvvam, £. verb. (særvvat) Deltagelse, Del
agtighed, Tilslutning, Samkvem.
Særvvat, særvam, v. n. (særvve) participem,
consortem fieri, societatem facere, blive,
vcere belagtig, beltage, flutte sig til, gjøre
fælle§ Sag mcd; go di særvaidek mv
atestussi, Fil. 4, 14; særvam monge din
særwai, jeg gjør fcelles Sag mcd eber;
særvaigo mottete dam dakkoi? havde
han paa nogen Maade Del i den Gjerning?
gonagas vuöstai si legje særvvam, de
havde sammenrottet sig mod Kongen.
Særvve, »serve, s. societas, conventus, com
munio, convictus, sodalitas, Samfund, Me
nighed, ©elffab; bissovagak apostali matta
tusa ja særve siste, Act. 2, 42; nubbe særve
olmus, En fra en anden Menighed; mi datu
seimek galle dam papa særvvasæmek, vi
vilde nok have den Prest til vor Menighed;
særvve-gædnegasvuodak, ©amfunbgpligter;
goddebivddem-særvve, Seistab paa Vildren
jagt; gitos ædnag du særvest, Tak for
Samvceret; logam su ustebidam særwai,
jeg regner ham blandt mine Venner; jabmi
særvest bajasSuoggelet, opstaa ifrå de 2)øbe.
Særvvedet, v. recipr. — særvvadallat.
Særvve-godde, s. ecclesia, conventus, Menig-
hed.
ZZervve-guoibme, -guoime, F. Medbroder,
Kammerat,
ZZervve-oimai, -olbme», s. Kammerat; i B<in
MU BVI-VV6 olmai, han er ikke med mig.
Særvvevuotta, -vuoda, s. societas, co))«««
-nitas, consortiwn, Samfund, Fcellesskab, Del
agtighed (jfr. servolasvuotta); allet ane
særvvevuoia sævdnjadasa saddotes da
goidi, Efef. 5, 11; maid særvvevuoÆaid
adna vanburskesvuotta verudagain? 2
dor. 6, 14, 15.
Sæsa, s. Sy. — siessa.
Sæsadet, v. cont. (sæssat) holde paa at overse,
besigtige, pynte paa (— sæbadet), nu og da
mønftre.
Sæsatet, v. fact. (sæssat) 1) labe bese, møn=
ftre, pynte paa. 2) lade sig befe etc.
Sæsel, s. Sy. — 816889,1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
